Ekspert: Særregler og rekordløn til Frederiksens toprådgiver skaber lønpres

Mette Frederiksens nye stabschef Martin Rossen er undtaget nye regler og får derfor en rekordløn.

Martin Rossen var med, at Mette Frederiksen og Nicolai Wammen i går fremlagde regeringens planer for efteråret. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Det kan være med til at skabe et lønpres, når statsminister Mette Frederiksen (S) vælger at lave en særregel for sin egen rådgiver og stabschef Martin Rossen, så han kan tjene markant mere end det lønloft, der ellers er vedtaget.

Sådan lyder det fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

- Hvis man kan undtage én fra et lønloft, så er der også muligheden for, at man i princippet kan undtage andre. Så det generelle lønniveau bliver presset op, og det øger samlet set omkostningerne, siger professoren.

Vurderingen kommer efter, at DR Nyheder i går kunne fortælle, at Mette Frederiksen har lavet nye regler for regeringens særlige rådgivere, som indeholder et lønloft på 1,14 millioner kroner om året. Undtaget for reglerne er dog Frederiksens egen rådgiver Martin Rossen, som stikker hovedet et godt stykke op gennem løfloftet og får 1,23 millioner kroner i årsløn. Så høj en løn har en særlig rådgiver aldrig tidligere fået.

- Man skal ikke kun se på det ekstra beløb, som stabschefen får, der er også noget om det generelle lønniveau i hele den offentlige sektor på spil. Hvis man begynder at løfte nogle højrere op, så kommer der et pres nedefra for, at andre også kan blive løftet op. Det kan betyde ret meget, hvis lønniveauet begynder at skride, siger professoren.

Og pengene kan kun komme et sted fra.

- De penge vi bruger på administrative medarbejdere, hvad enten de er særlige rådgivere eller embedsmænd, kan ikke bruges på velfærdsservice i resten af samfundet, siger Per Nikolaj Bukh.

De nye regler, hvor det med småt i bunden står, at der gælder særlige vilkår for stabschefen.

Vækker kritisk opmærksomhed

Professor emeritus i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegaard Christensen har fulgt udviklingen med de særlige rådgivere tæt. Han var i 2013 med til at lave en betænkning, som er en del af grundlaget for de nuværende regler. Og han siger, at det er tale om særregel for stabschefen.

- Det er en undtagelse fra de regler, som gælder. De bliver fastholdt for alle andre end statsministerens stabschef. Hun laver en undtagelse og siger, at han ikke falder ind under de regler, for han har nogle andre og tungvejende opgaver end de andre særlige rådgivere, siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

Både Venstre, Radikale og Dansk Folkeparti har sagt, at sagen skal tages op i Folketingets ledelse. Og Jørgen Grønnegaard Christensen er ikke overrasket over, at de nye rådgiverregler skaber stor debat.

- Det er sådan en sag, der helt naturlig vækker kritisk opmærksomhed. Både i medier og i andre politiske partier. Spørgsmål om aflønning af folk i offentlig tjeneste, og i særdeleshed i stillinger, der har en karakter, som ikke er helt så veldefinerede som andre offentligt ansatte - vækker opmærksomhed og forargelse, og så stiger risikoen for, at det bliver taget op politisk, siger han.

Facebook
Twitter