Ekspert: Søren Pind må leve med et magtfuldt folketing

De mange spørgsmål og samråd kan være et udtryk for afmagt blandt politikerne, mener professor emeritus Tim Knudsen.

Folketinget er begyndt at regere, som var det regering, og det sætter systemet under pres, mener uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)

Minister for uddannelse og forskning Søren Pind (V) må leve med, at når man er en mindretalsregering, så har Folketinget mere at skulle have sagt.

Det mener professor emeritus i statskundskab Tim Knudsen.

- Det er nu engang de parlamentariske vilkår. I lang tid har man set, at Folketinget har forhindret regeringer i at gennemføre en masse ting. Det kan jeg godt forstå, at man kan blive frustreret over, men sådan er det, siger han.

Søren Pind sagde tidligere i dag, at Folketinget er begyndt at blande sig alt for meget i regeringens arbejde og rolle som folkestyrets udøvende magt. Det skete, da han var gæst i P1's politiske magasin, Slotsholmen.

Tim Knudsen medgiver, at ministeren kan have en pointe i, at der bliver indkaldt til en del samråd, og stillet mange spørgsmål til regeringen og centraladministrationen, som ikke altid er lige relevante.

- Jeg kan godt følge ham i, at nogle samråd og spørgsmål er uvæsentlige og rene drillerier. Men det kan også være et udtryk for afmagt, fordi tingene er for lukkede, og man prøver at trænge igennem hos regeringen for at få oplysninger. Og så er det nu engang Folketingets rolle at holde øje med regeringen, siger han.

Ifølge Tim Knudsen kunne en løsning være at give folketingspolitikerne yderligere redskaber. Det kunne eksempelvis være muligheden for at afhøre embedsmænd eller en mere åben offentlighedslov.

- Paradokset er, at de nuværende redskaber bliver brugt så meget, fordi man mangler nogle andre redskaber. Det er ganske almindeligt, at parlamenterne i nabolandene har mulighed for at høre embedsmænd i en given sag. Hvis man gav Folketinget bedre kontrolmuligheder, så overbrugte de måske ikke spørgsmålene og samrådene. Det tror jeg ville give en sundere politisk kultur, siger han.

Radikale er enig med Pind

Spørger man nogle af partierne udenom regeringen, får Søren Pinds kritik en blandet modtagelse.

Det Radikale Venstres næstformand Sofie Carsten Nielsen (R) giver ministeren ret i, at der er en tendens til, at redskaberne bliver misbrugt.

- Jeg synes også, at der bliver indkaldt til alt for mange samråd om helt perifere ting. Hver gang der er et medlem af Folketinget, der har en lille lokalsag, så bliver der stillet et spørgsmål eller indkaldt til et samråd, for så kan man komme i lokalpressen i sin valgkreds, siger hun og uddyber:

- Der må det ikke misbruges. Det er et alvorligt redskab, og det skal bruges med respekt og varsomhed.

Samtidig mener hun, at Søren Pind også bør se indad.

- Som demokratisk valgte skal vi repræsentere vores vælgere og deres interesser, men vi er også nødt til at sige - og det er derfor, at pilen peger tilbage på regeringen - at hvis man ikke kan regere og få gennemført sin politik, så burde man måske tage konsekvensen af det og udskrive valg, siger hun.

DF: Fint hvis Folketinget har magt

Spørger man Dansk Folkeparti, der er regeringens støtteparti, forstår man ikke, hvorfor det er problematisk, hvis Folketinget har mere magt.

- Grundlæggende er det sådan, at Folketinget gennem årene er blevet beskyldt for at have for lidt magt, og at interesseorganisationer og ministerier i højere grad har overtaget scenen. Så hvis det, som Søren Pind siger, er et udtryk for, at det er begyndt at vende, så synes jeg faktisk, at det er positivt, siger Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup (DF).

Men kan der ikke komme for mange spørgsmål og samråd, der overdøver det reelle politiske arbejde?

- Det er bestemt en interessant diskussion, men jeg synes faktisk, at Folketinget bare passer sit arbejde og sikrer, at regeringen gør det, som folkestyret vil have. Vi har et repræsentativt demokrati. Og der er det oplagt, at vi skal være vagthund over for regeringen, siger han.

I P1's politiske magasin nævner Søren Pind sagen om den nye politiskole som et eksempel, hvor regeringen ikke har haft ro til at regere.

- Folketinget blandede sig i placeringen uden den tilstrækkelige viden, og det betød, at der pludselig opstod forvirring om, hvorvidt skolen nu også var egnet, og om der kunne lande en helikopter. Der var en masse uro. Og fordi vi råber ad hinanden, så mister vi tillid, sagde Søren Pind.

Det afviser Peter Skaarup:

- Der bliver lavet en aftale mellem Folketingets partier, hvor regeringen sidder for bordenden og beslutter sig for, at der skal laves en ny politiskole i vestdanmark. Det får støtte fra et flertal i Folketinget, og så er det klart, at det også er de aftalepartier, der beslutter det, der skal sørge for, at beslutningen bliver ført ud i livet på den rigtige måde. Og det er det, vi har gjort, siger han.