Rigspolitiet, den øverste politimyndighed i Danmark, skal på slankekur.

Det mener regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen. Hun lægger i et interview med Berlingske op til, at Rigspolitiet skal halveres i størrelse.

Konkret skal 660 stillinger flyttes fra Rigspolitiet og ud til de enkelte politikredse rundt i landet, mens 240 stillinger bliver sparet væk.

Statsministeren mener nemlig, at Rigspolitiet har vokset sig for stort, og at ressourcerne vil være bedre givet ud, hvis man flytter medarbejdere ud i politikredsene, så der kan være mere politi tættere på borgerne.

Dansk politi halter

Men man skal passe meget på med at reducere Rigspolitiet så voldsomt, vurderer politiforsker Adam Diderichsen fra Københavns Professionshøjskole.

For dansk politi halter i forvejen på flere områder, når det kommer til efterforskninger og behandling af ofre for voldskriminalitet og seksualforbrydelser. Og der er samtidig brug for et løft, når det gælder analytiske kompetencer, der kan forstå mønstrene bag kriminaliteten, vurderer han.

- Det kan det blive svært at kombinere med at skære i Rigspolitiet, for mange af de kompetencer ligger der. Så man skal tænke sig om, så man ikke ødelægger en masse ting, man senere kommer til at savne, siger han.

Kan man med en reform få det løft i kompetencerne og samtidig halvere Rigspolitiet?

- Nej, tværtimod. Det vil kunne underminere nogle af de faglige miljøer, det trods alt er lykkedes at bygge op. Der skal man virkelig være forsigtig med ikke at ødelægge vigtige faglige miljøer ud fra en ellers god ambition om at bringe politiet tættere på borgerne.

Rigspolitiet har i dag 2.048 ansatte, hvor 618 er betjente. Derudover er omkring 1.400 civile ansat - 300 af dem arbejder på politiskolen.

Er centraliseringen gået for vidt?

Også Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring og ekspert i offentlig ledelse på Aalborg Universitet frygter, at man risikerer at svække en række specialiserede funktioner, hvis man spreder indsatserne ud i de enkelte politikredse.

- Moderne politiarbejde er blevet mere specialiseret med flere akademiske funktioner, og meget kriminalitet på strafferetsområdet kræver en række specialiserede funktioner. Det er ikke sikkert, man skal sprede kompetencerne ud på de områder, siger han.

Om en halvering af Rigspolitiet er passende, vil han dog ikke give en endelig vurdering af.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) mener, at man gennem flere år har centraliseret kræfterne meget - og måske for meget - for at effektivisere.

- Læringen må være, at vi har fået smidt barnet ud med badevandet. Værdien i at have et politi, der kender nærområdet og er til stede, det er den tryghed, vi gerne vil hen til med det her forslag.

- Forhåbentlig kan det bidrage til, at politiet er tættere på, at de kommer, når man ringer, og at de kan være mere til stede der, hvor der er noget at komme efter, siger han til P1 Morgen.

Måske flere penge til politiet

Han erkender samtidig, at der stadig vil være komplekse forbrydelser, der kræver centrale og specialiserede enheder, der kan løse opgaverne - eksempelvis i Rigspolitiet.

Det er ifølge justitsministeren eksempelvis internationalt samarbejde, økonomi, udbud, arbejde med dna, fingeraftryk og lignende. Og så skal noget arbejde også flyttes fra Rigspolitiet til Bagmandspolitiet (Søik), hvilket man allerede er i gang med.

Samtidig åbner han for, at der i sidste ende kan blive givet flere penge til politiet, så der kan ansættes flere medarbejdere til et "utroligt presset" politi.

Her har formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, vurderet, at man over de næste ti år burde ansætte i alt 3.000 flere betjente.

Men så langt vil justitsministeren ikke love at gå.

- Vi har ikke noget pengetræ, vi kan hente midler fra, siger han.