Eksperter: Klimagevinsten ved håndværkerfradrag er tvivlsom

Regeringen mener, at klimaeffekten er det stærkeste argument for at bevare boligjobordning.

Boligjobordningen blev indført i 2011 i kølvandet på finanskrisen. (Foto: Jeppe BjøRn Vejlø © Scanpix Denmark)

Eksperter sætter nu spørgsmålstegn ved det, som regeringen selv kalder det stærkeste argument for at bevare boligjobordningen.

De mener, at boligjobordningen både er en dyr og ineffektiv metode, hvis det handler om at reducere udslippet af klimagasser.

- Det har en klimaeffekt, men det er et dårligt argument, fordi vi har langt bedre instrumenter, hvis vi vil gøre noget godt for klimaet på boligområdet, siger Lars Gårn Hansen, professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet og medlem af Det Miljøøkonomiske Råd.

Boligjobordningen giver mulighed for at trække udgifter til børnepasning, rengøring og visse håndværkerregninger fra i skat. Håndværkerdelen har overskriften "energibesparelser og klimasikring", men det dækker over alt fra nye vinduer til kloakarbejde, udvendigt malerarbejde og installation af tyverialarmer.

Fradraget har været forhøjet i 2021 for at holde gang i økonomien under og efter coronakrisen. Regeringen vil droppe det forhøjede fradrag til næste år, men holde fast i niveauet som var før krisen.

Ordningen koster ifølge Skatteministeriet 540 millioner kroner om året. 75 procent af udgiften til boligjobordningen er til håndværkere. Og det er netop den del, som ifølge den socialdemokratiske finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, skal ses som et klimatiltag.

- 75 procent af de midler, vi bruger her, går direkte til klimarenoveringer. Det, mener jeg, er et stærkt argument. Også det stærkeste. Dertil kan man så lægge de argumenter, at det er med til at bekæmpe sort arbejde, og det er positivt, at vi giver en hjælpende hånd til de pressede familier. Så der er flere argumenter, men jeg holder fast i, at klimaargumentet er det centrale argument, siger Christian Raabjerg Madsen.

Regeringen har dog ikke lavet beregninger på eller vurderinger af, hvad boligjobordningen betyder for udledningen af CO2.

Bedre at målrette tilskud

Peter Møllgaard er formand for Klimarådet, som er et uafhængigt organ, der rådgiver regeringen. Han mener, at boligjobordningen burde målrettes langt mere, hvis den skal have den klimaeffekt, som regeringen taler om.

- Grundlæggende er det vigtigt at finde ud af, hvad man vil med ordningen. Et det klimahensyn? Er det at reducere sort arbejde? Eller er det støtte til erhvervslivet? Hvis det det primære mål er at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser, så kan man overveje, om der ikke er andre virkemidler, hvor man kan få mere for pengene. Det kunne for eksempel være at øremærke tilskuddet til energirenoveringer, siger Peter Møllgaard.

Ifølge Lars Gårn Hansen går folk efter de ting, der giver fradrag, og det er ikke nødvendigvis godt for klimaet.

- Hvis der er et tiltag, som får støtte i boligjobordningen, bruger man det, fordi det får støtte, selvom klimaeffekten kan være lille. Og det selvom der kan være et andet tiltag ved siden af, som ikke får støtte, men som har en bedre klimaeffekt. Der har du ikke noget incitament til at bruge det, siger Lars Gårn Hansen.

Han mener, at en afgiftCO2-udledning vil være langt mere effektivt.

- Fordelen ved en CO2-afgift er, at udledningerne bliver dyrere, så alle teknologier, uanset om de er dækket af boligjobordningen eller ej, bliver mere konkurrencedygtige, og boligejerne har et incitament til at bruge de mest klimaeffektive, siger han.

Støttepartier vil af med ordningen

Regeringens støttepartier vil helt af med ordningen. De kan heller ikke få øje på den klimaeffekt, som Christian Rabjerg Madsen taler om.

Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, kalder argumentet ”svagt”.

- Der findes mange andre måder, hvor vi kan få mere klima for pengene, hvis vi bruger pengene på en anden måde, for eksempel ved målrettede ordninger, hvor vi får folk til at skifte deres olie- eller gasfyr, når de køber et nyt hus, siger han.

Rune Lund peger også på, at ordningen ikke har nogen dokumenteret effekt, da der ikke er blevet regnet på, hvad ordningen betyder for CO2-udledningen.

- Det ville være utrolig smart, hvis Socialdemokratiet kom med nogle tal for, hvor klimagavnlig ordningen er, inden de udråber det til det stærkeste argument, at den er grøn, siger Rune Lund.

Samme toner lyder fra Andreas Steenberg, finansordfører for De Radikale.

- Jeg har flere gange prøvet at få svar på, om der overhovedet er en CO2-effekt. Og det er der ikke nogen, der kan dokumentere. Det her er "green washing" - altså man prøver at gøre et initiativ grønt for at kunne få opbakning til det. Vi synes ordningen skal fjernes, så man kan bruge pengene på noget andet, siger Andreas Steenberg.

Facebook
Twitter