Eksperter kritiserer DF's fodlænkeforslag: For vidtgående og i strid med grundloven

Dansk Folkeparti vil give PET lov til at sætte elektroniske fodlænker på "mistænkelige" personer uden om domstolene.

Det er yderst tvivlsomt, at Dansk Folkepartis forslag kan gennemføres, da det vil kræve en ændring af grundloven og den europæiske menneskerettighedserklæring, siger to eksperter. (Arkivfoto) (Foto: Jens Thaysen © Scanpix)

- Det her er noget juks, der ikke hører hjemme i et demokrati.

Så klar er kritikken fra Bjørn Elmquist, tidligere radikalt folketingsmedlem, der nu er advokat og formand for Retspolitisk Forening, efter Dansk Folkeparti har foreslået, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) skal kunne give personer en elektronisk fodlænke på, selvom de hverken er sigtet eller dømt for noget.

Tanken er ifølge Dansk Folkeparti, at man på den måde kan holde øje med personer, der har sympati for ekstreme bevægelser som Islamisk Stat.

I dag overvåger efterretningstjenester allerede personer, der mistænkes for terror, understreger Bjørn Elmquist. Men det kræver tilladelse fra en dommer.

- Der skal være rejst en sigtelse, og den skal hvile på en begrundet mistanke. Det sker ved hemmelige retsmøder, siger Bjørn Elmquist.

Og der er forskel på at få en fodlænke på og blive overvåget med mere traditionelle, politimæssige metoder.

- Vi bruger jo fodlænker helt på linje med straffe, hvor man bliver låst inde i et fængsel, siger Bjørn Elmquist.

I strid med grundloven

Hvis forslaget skal blive til noget, er der en lang række bestemmelser, der skal ændres. Ifølge Bjørn Elmquist er det blandt andet i strid med grundloven og den europæiske menneskerettighedserklæring, der er en del af dansk ret.

- Hvis folk får berøvet deres frihed, skal man fremstilles for en dommer, der skal afgøre, om man skal løslades, eller om der er en begrundet mistanke for sigtelsen, der er rejst mod en, forklarer Bjørn Elmquist.

Forslaget møder også kritik fra Jacob Mchangama, der er jurist og direktør i den juridiske tænketank Justitia.

- Der er gode grunde til at være på vagt over for terrortruslen, som er alvorlig. Men at lade en efterretningstjeneste, der arbejder i det fortrolige, træffe den slags beslutninger uden om en uafhængig domstol, er et for vidtgående indgreb, siger han.

Ifølge Jacob Mchangama vil forslaget krænke retssikkerheden for de mistænkte personer.

- Vi står i en situation, hvor vi bliver nødt til at tage nogle midler i brug, som vi ikke har lyst til. Men når vi gør det, skal vi også sikre os, at der er nogle retssikkerhedsmæssige garantier, som følger med.

Lignende ordning i Storbritannien

Efterretningstjenester i Storbritannien gør, ifølge Jacob Mchangama, allerede brug af elektroniske fodlænker.

- Men der er det altså et krav, at domstolene kommer ind over, og det bør det også være i Danmark., siger Jacob Mchangama.

Hvis PET får frit lejde til at kunne sætte fodlænke på terrormistænkte, risikerer man, at det kan blive misbrugt, fordi PET hellere vil være på den sikre side, fortæller Jacob Mchangama.

- PET arbejder i det fortrolige, og der er ikke åbenhed om deres metoder, og derfor vil det åbne op for en risiko for misbrug, at man bruger det alt for vidtgående.

PET har ikke ønsket at kommentere forslaget. Men både Venstre og De Konservative afviser det.

- Den almindelige retssikkerhed gælder for alle borgere i Danmark. Og det kan ikke være sådan, at en politibetjent bare kan bestemme, at visse personer er mistænkelige og derfor skal udstyres med en fodlænke, udtalte Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, tidligere på dagen til DR Nyheder.

Facebook
Twitter