Eksperter: Muslinger og tang vil ikke kompensere for havbrugs-kvælstof

Oppositionspartier er samtidig bekymrede for de miljømæssige konsekvenser.

Regeringen vil have flere havbrug i de danske have. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

De danske havområder skal i højere grad bruges til at producere fødevarer.

Derfor har regeringen - i forlængelse af landbrugspakken fra 2016 - foreslået at udvide den eksisterende havbrugs-industri.

- Såfremt man skal opsætte et havbrug kystnært, så vil man temmelig sikkert skulle kompensere 100 procent for det, man sætter op, og de næringsstoffer, man udleder i vandet. Men det er jo så netop det, lovforslaget giver mulighed for, lyder det fra Venstres fiskeriordfører, Thomas Danielsen.

Men professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet er bekymret over de mulige mijømæssige konsekvenser af regeringens forslag om at øge antallet af havbrug i de danske farvand - på trods af de miljøkompenserende tiltag, regeringen lægger op til

- Jeg tror ikke på det. Det betyder, at vi fylder en stor del af vores indre farvande op med bøjer og liner for at dyrke først fisk og derefter muslinger eller tang for at fiske de næringsstoffer ud af vandet, som er kommet ved at have de her fisk, siger Stiig Markager.

Regeringen vil lempe regler

Helt konkret foreslår regeringen, at man lemper reglerne for etablering af nye havbrug eller udvidelse af eksisterende – med krav om det, man i lovforslaget kalder 'kompenserende marine virkemidler'.

Og målsætningen for regeringen er klar, forklarer Venstres fiskeriordfører, Thomas Danielsen:

- Det er der, man får mest fødevare i forhold til miljøbelastning, og samtidig er det et område med meget stor vækst i hele verden, men hvor vi egentlig står stille i Danmark, siger han.

De konservatives ordfører, Orla Østerby, supplerer:

– Forventningen er jo, at der er et erhvervsliv her, der kan være med til at tjene penge ind til Danmark. Så der er et vækstpotentiale i det, siger Orla Østerby.

Bekymring i oppositionen

Og potentialet i Danmark er stort, vurderer Dansk Akvakultur, der er brancheorganisationen for hav- og dambrug.

– Det er et lovforslag, vi har ventet på i et pænt stykke tid. Vi tror, der er mange af vores medlemmer, som synes, det vil være relevant at kigge på muligheden for at øge produktionen ved at koble den med kompensationsopdræt, lyder det fra Brian Thomsen, direktør i Dansk Akvakultur.

Men forslaget om flere og større havbrug i de danske farvande bliver mødt med bekymring af oppositionspartierne i Folketinget, heriblandt Enhedslistens ordfører på området, Maria Reumert Gjerding.

– Det, der er dybt problematisk, er, at man vil øge havbrugsproduktionen, man vil have flere havbrug i vores farvande, som vil forurene. Det ved vi. Det vil forurene vores havmiljø og havnatur. Og det vil sige, at vi risikerer at øge forureningen og iltsvindet og alle de ting, vi har forsøgt at rydde op efter med vandmiljøplan efter vandmiljøplan i årevis. Og det er under al kritik, siger hun.

Havbrug øger udledning af kvælstof

Udfordringen med havbrug i de danske farvande er nemlig, at det øger udledningen af især kvælstof og fosfor - ligesom det vil føre til øget udledning af kobber og medicinrester.

Alt sammen ryger det ufiltreret ud i de farvande, som havbrugene etableres i, og som tidligere ville have været i strid med eksempelvis EU's havstrategidirektiv eller lignende lovgivning.

Men det er her, at de kompenserende virkemidler kommer ind i billedet.

Regeringen foreslår nemlig, at man i forbindelse med havbrugene etablerer eksempelvis muslingefarme eller tangfarme, som kompensation mod den øgede udledning af kvælstof, forklarer Thomas Danielsen, Venstres fiskeriordfører.

– Vi kræver kompenserende tiltag, ikke én til én i forhold til de havbrug, der etableres, for du kan ikke lave kompenserende tiltag, som garanterer, at lige præcis de næringsstoffer, der bliver udløst fra et havbrug bliver samlet op, sådan et filter kan man ikke lave. Men tilsvarende mængder skal samles op.

Usikkerhed om muslingers effekt

Hos De Radikale tvivler man på, at lovforslaget trods de kompenserende effekter vil gøre noget godt for miljøet.

– Regeringen er ved at gentage den fejl, de lavede i landbrugspakken: At få noget til at se godt ud på papiret, som slet ikke fungerer i virkelighedens verden. De har ikke prøvet de her ting af ude i havet, man ved slet ikke, om de her muslinger overhovedet kan rense vandet, så det er en meget usikker tilgang, regeringen vælger, lyder det fra De Radikales miljøordfører, Ida Auken.

Og det er altså ikke kun på Christiansborg, at man tvivler på effekten af de miljøkompenserende virkemidler - og om hvorvidt man kan overføre de indsamlede erfaringer til havbrug i eksempelvis Kattegat.

– De erfaringer man har er ikke lavet i forbindelse med havbrug, de er lavet i forbindelse med fjorde, i særdeleshed Skive Fjord, lyder det fra Karen Timmermann, seniorforsker på Institut for bioscience på Århus Universitet - og redaktør på rapporten "Marine virkemidler: Beskrivelse af virkemidlernes effekter og status for vidensgrundlag" fra 2016.

– Det er en lidt anden situation i åbenvandsområder. Der er koncentrationen af føde meget mindre, og bølger og vind er meget kraftigere, så man skal have mere stabile anlæg. Alt andet lige vil det betyde, at man får en mindre arealeffektivitet, når man rykker fra fjord til åbent vand, og prisen bliver også noget højere for at vedligeholde de her kompenserende virkemidler, uddyber Karen Timmermann.

Professor Stiig Markager fra Aahurs Universitet supplerer:

– Det ene problem er, hvor de havbrug skal ligge henne. Og det næste problem er så, hvor effektive de er, og hvor meget de fylder. Og der er der mange forskellige tal i litteraturen for, hvor effektive sådan nogle er. Det er muligt, at det kan laves mere effektivt, men det er ikke dokumenteret og gennemprøvet, at det kan lade sig gøre, og det kan jeg godt have mine tvivl om, siger Stiig Markager, der anslår, at miljøkompenserende virkemidler i form af muslingefarme kan komme til at fylde op til 10 kvadratkilometer per havbrug, hvis de skal have den ønskede effekt.

Danmark skal reducere udledning af kvælstof i havet

I forhold til EU's vandrammedirektiv skal Danmark reducere udledningen af kvælstof i havet med 30 procent over de kommende år, og Enhedslistens Maria Reumert Gjerding frygter, at flere og større havbrug er i strid med internationale aftaler.

– Det er i direkte strid med de internationale forpligtelser indenfor miljø og natur, som vi er underlagt, for man må ikke øge forureningen, man må ikke skabe tilbagegang for vores natur, og det er det, som det her lovforslag vil medføre. Det, man så strikker sammen, der skal forsøge at sløre, at man er i strid med international miljølovgivning, at man risikerer at sætte havmiljøet over styr, det er meget skrøbeligt. Det er lige på kanten af, hvad der er rimeligt, at tage forskning til indtægt for, siger Maria Reumert Gjerding.

Hos regeringspartiet De Konservative understreger man, at regeringens planer kan bremses, hvis det bliver nødvendigt.

– Hvis det viser sig, at det her rent miljømæssigt ikke skulle leve op til det, vi har forventet, så har vi en mulighed for at sige, at der er altså nogle steder her, hvor vi er nødt til at sige stop, siger siger Orla Østerby (K).

Så hvis det viser sig, at de her miljøkompenserende tiltag ikke virker efter hensigten eller forventningen, så er du klar til at sige, at så må man stoppe produktionen?

- I det Konservative Folkeparti er vi bevidste om, at vi skal passe på vores miljø. Og det betyder selvfølgelig, at hvis omkostningerne bliver for store i forhold til det afkast, det giver til de virksomheder, vi har, hvis miljøpåvirkningen bliver ødelæggende, så må vi jo sige, at så må vi trække i snoren, siger Orla Østerby.