Eksperter og politikere: Dansk indsats i Afghanistan afhænger af øjnene, der ser

Eksperter og politikere vurderer indsatsen som en succes, men missionen er ikke blevet fuldført.

Det danske indsats i Afghanistan ses på med blandede følelser i Folketinget. Her ses en dansk patrulje i i Helmand-provinsen. (Foto: Christian Brøndum © Scanpix)

Den danske indsats i Afghanistan har været vellykket og haft stor betydning for landet. Det mener flere partier i Folketinget.

- Vi har sørget for at sikre et helt andet Afghanistan end det, der var for 20 år siden, og vi har også fået skabt en helt anden grad af sikkerhed og stabilitet, end der var for 20 år siden, siger Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.

- Som land har vi om nogen båret en meget, meget tung byrde – både i de kampoperationer, der har været, og i det efterfølgende meget store arbjede for at genopbygge Afghanistan. Det har vundet os stor respekt som land, og jeg har selv deltaget i begge dele, siger De Konservatives Marcus Knuth.

Onsdag aften meddelte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S), at Danmarks knap 20 år lange militære indsats i Afghanistan nærmer sig en afslutning.

Udmeldingen kommer, efter at USA's præsident Joe Biden har besluttet, at de amerikanske soldater skal være ude af Afghanistan inden 11. september 2021 - 20 år efter angrebet på World Trade Center, der satte krigen i gang.

- Vi gik ind i Afghanistan for at nedkæmpe Al-Qaeda og den trussel, som manifesterede sig i det angreb (den 11. september 2001, red.) - ikke bare mod USA, men mod os alle sammen. Den trussel er blevet fjernet, og kapaciteten er der ikke mere, lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Folketinget i Danmark besluttede at gå med i krigen i december 2001. Men nu følger Danmark - og resten af Nato - trop, når de amerikanske soldater gradvist forlader Afghanistan.

Enhedslisten: 'Vi bør sige undskyld'

Gennem årene har Enhedslisten været den stærkeste kritiker i Folketinget af den aktivistiske udenrigspolitik, der blev indledt af Venstres daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen. Enhedslistens udenrigsordfører Eva Flyvholm mener, at Danmark bør undskylde for krigen i Afghanistan.

- Krigen har været en dyb, dyb tragedie, og jeg synes, at vi har set fejl på fejl. Det har bestemt ikke været en succes, og jeg synes i den grad, at den danske regering og tidligere regeringer skylder en undskyldning for det her, siger Eva Flyvholm (EL).

Men er det ikke relativt nemt for dig at konstatere, at krigen var en fejl?

- Vi må bare sige, at den ikke har ledt til stabilitet. Nu siger Nato, at der er sikkert i forhold til terrorisme. Helt ærligt - jeg tror godt, de fleste af os kan se, at det ikke er tilfældet. Selvfølgelig kan der stadig komme en terrortrussel fra Afghanistan, fordi der er så meget usikkerhed, idet Taliban står så stærkt, siger hun.

Hos De Radikale er følelserne omkring at forlade Afghanistan blandede.

- Vi har gjort en forskel – både i forhold til terrortruslen og en hel generation af unge afghanere – ikke mindst piger, der har kunnet leve i noget, der minder om et demokrati. Men missionen er ikke fuldført. Vi nåede ikke det, vi havde ønsket, og der er stor risiko for, at Afghanistan igen synker hen i ødelæggende borgerkrige og fundamentalisme.

Der er dog ikke andet at gøre end at følge USA, vurderer Martin Lidegaard, som er udenrigsordfører for Radikale Venstre. Også selv om han ikke mener, at man efterlader det Afghanistan, han havde ønsket.

Betyder det, at man nu giver op?

- Ja, det gør det i den forstand, at vi ikke har opnået det, vi havde håbet på. Men håbet om, at vi stadigvæk kan gøre en forskel, er der. Nu må vi insistere på, at USA, de andre allierede og Danmark sammen lægger pres på de regionale stormagter, da det er den eneste chance for at skabe en varig fred i Afghanistan, fortæller Martin Lidegaard (R).

Eksperter: Succes afhænger af øjnene, der ser

Når det gælder kampen mod terrorisme og terrortruslen mod Danmark, har indsatsen været en succes, mener både De Konservative, De Radikale og Venstre.

- Hvis vi ser på, hvordan det var, før vi havde koalition i Afghanistan, så var det en international træningslejr for terroristerne. Det var reelt et helle for de her terroristorganisationer. Det er det ikke i dag, og det skal vi sørge for, at det aldrig bliver, siger Michael Aastrup Jensen (V).

Særligt væsentlig er det, at forholdet til dem, der skal sikre Danmarks sikkerhed, er blevet styrket af den danske indsats, fortæller chefkonsulent ved Forsvarsakademiet David Vestenskov.

- Vi ville stå side om side med dem, der sikrer vores sikkerhed - nemlig amerikanerne. Og vi ville have en god plads i Nato-alliancen. Det har vi opnået, siger han.

Også lokalbefolkningens levevilkår er forbedret, siger han.

- Hvis du spørger nogle af de yngre afghanere, der er vokset op med international tilstedeværelse i byerne, så vil de ikke bytte den for noget overhovedet.

- Der er jo sket markante fremskidt på uddannelses- og sundhedsområdet, men særligt også på informationsområdet, hvor den internationale tilstedeværelse har sikret en lind strøm af information om verden udenfor. Det er et aftryk, der har sat sig i flere generationer, og det ser vi måske først de positive effekter af om fem-ti år, vurderer David Vestenskov.

Men han mener også, at der er flere andre parametre, hvor indsatsen ikke er lykkedes. Og også danske soldater er døde. I alt er 44 soldater omkommet i Afghanistan.

- Hvis du spørger de pårørende hjemme i Danmark og dem, der har mistet, så vil de selvfølgelig sige nej. Det afhænger af, hvad man måler det op imod, siger han.

- Troen på at stabilsere et samfund og opbygge demokratiske institutioner - den del er vi ikke lykkedes med.

Frygt for fremtidige terrorbevægelser

Lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen påpeger, at Afghanistan er et land, der stadig er præget af borgerkrig. Og tilbagetrækningen kan blive et problem for den afghanske befolkning fremadrettet.

- Hvis det (at bekæmpe terrorister, red.) var vores eneste succeskriterium, så kunne vi have trukket os ud i 2002, siger han.

For muligheden for, at terrororganisationer igen vil forsøge at positionere sig i landet, er til stede, mener både Peter Viggo Jakobsen og David Vestenskov.

- Vi har set, at det kan gå galt, og der er en parallel til Irak, hvor Islamisk Stat får mulighed for at etablere sig i Irak og Syrien, da amerikanerne trækker sig ud, fortæller Peter Viggo Jakobsen.

Derfor mener han, at det er vigtigt, at Afghanistan stadig modtager økonomisk støtte. I 2018 besluttede den daværende VLAK-regering, at Danmark skal bidrage med 100 millioner årligt til og med 2024.

- Afghanistan får stadig stor økonomisk støtte af USA og Danmark. Hvis det fortsætter, og man kan få afghanerne til at være mere samarbejdsvillige, end de har været, så har afghanerne stadig en chance for at gå en bedre fremtid i møde.

- Men hvis USA trækker støtten helt, så tror jeg, at det ender grelt. Det er vigtigt at opretholde den økonomiske støtte til regeringen dernede for at holde Taliban på afstand, siger han.

Danske soldater på patrulje i Helmand. (Foto: Christian Brøndum © Scanpix)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk