Blæsten kan man ikke få at se..

Undtagen når den rammer de danske kyster, og flår en del af det danske land med sig i havet.

Og det er netop hvad flere frygter nu, hvor efteråret med storm og blæst står for døren.

Bolig- og grundejere risikerer nemlig at miste deres ejendom på grund af kraftigt vejr og manglende kystsikring.

Derfor skal der gøres noget med det samme, siger Ellen Højgaard Jensen, der er direktør i Dansk Byplanlaboratorium.

- Det haster rigtig meget. Hændelserne stiger år for år, og de udgifter vi som samfund får, stiger også.

Hun peger på, at der hurtigst muligt skal laves en samlet landsdækkende plan for, hvordan man sikrer Danmarks kyster.

Og det er Karsten Arnbjerg Nielsen, professor ved DTU-Miljø, enig i.

- For hvert år der går, bliver der bygget noget, der ikke skulle have været bygget. Så jo før der kommer en plan, jo før kan man også begynde at planlægge fremadrettet, siger han.

Lige nu er lovgivningen indrettet, så det er op til de enkelte kommuner at bestemme, hvordan de mener, det er mest hensigtsmæssigt at kystsikre. Og om der skal kystsikres i det hele taget.

- Mange af de steder, man i dag gerne vil udvikle, er områder, der ligger steder, som er i meget stor risiko for oversvømmelser i løbet af få år, siger Karsten Arnbjerg Nielsen.

Nationalstyring er nøgleordet

I 2018 blev ansvaret for at sikre de danske kyster lagt ud til kommunerne. Men også kommunerne peger på, at de kan være svært for de enkelte kommuner at have tilstrækkelig viden på området.

- Der er brug for en overordnet faglig styring. For alle de kompetencer kan vi naturligvis ikke have som kommune, siger Mogens Gade, borgmester i Jammerbugt Kommune.

Han peger også på, at der skal laves en national plan for, hvordan de danske kyster sikres, så der ikke laves klatløsninger i de enkelte kommuner.

- Den overordnede faglighed må komme centralt fra. Og så må de komme med forslag til løsninger. Og så må vi finde ud af, hvem der skal finansiere det efterfølgende, siger han.

Et af de helt store problemer ved, at ansvaret nu ligger ved kommunerne, er blandt andet, at en stormflod vil ramme en meget stor kyststrækning, forklarer professor Karsten Arnbjerg Nielsen. Der er det ifølge ham ikke optimalt, at hver enkelt kommune alene skal stå for kystsikringen indenfor deres kommunegrænse.

- Hver enkelt kommune er simpelthen for lille et område. Dels vil oversvømmelsen dække et større område, så der er andre kommuner, man skal forholde sig til i kystplanen. Derudover er det simpelthen for svært for den enkelte kommune at kunne træffe de overordnede samfundshensyn, der er nødvendige, siger han.

Miljøminister vil have en samlet klimaplan

Ifølge Miljøministeriet er der ikke gang i et arbejde med at lave en selvstændig plan for landsdækkende kystsikring - men det bliver en del af regeringens kommende klimatilpasningsplan.

Og selvom flere eksperter altså peger på, at der hurtigst muligt skal laves en selvstændig landsdækkende plan for kystsikring, er det ikke lige sådan en plan, Miljøminister Lea Wermelin har i tankerne.

- Med klimaforandringerne har vi i Danmark også set voldsommere vejr. Det gælder både i forhold til kysterne, men jo også på de eksempler vi har set med vandløb, der er gået over deres breder, og de oversvømmelser det har givet i mange dele af danmark, siger hun og fortsætter:

- Og derfor er der behov for en samlet plan for klimatilpasning, og den er vi gået i gang med.

Planen for kystsikring skal altså ifølge regeringen indgå i en større plan for klimatilpasning.

Men det er ikke godt nok, mener professor Karsten Arnbjerg Nielsen:

- Det her er formentlig den største økonomiske omvæltning i det danske samfund. At placere det som punkt otte eller ti i en eller anden plan, der tror jeg ikke, det hører hjemme. Det fortjener at få sin egen agenda, sin egen diskussion. Så det vil lande rigtigt. Og ikke som et eller andet lille plus på noget grøn omstilling.

Udover at lade planen for kystsikring indgå i den store klimatilpasningsplan, mener miljøministeren, at kommunerne også i fremtiden skal have ansvaret for kystsikring.

- Kommunerne er den ansvarlige myndighed i dag - sammen med grundejerne. Det skal de også være i fremtiden. Men det er klart, at nogen af de værktøjer, som de også efterlyser, det er jo det, som vi også kommer til at kigge på, siger Lea Wermelin.

Bred politisk opbakning

Spørger man de andre partier i Folketinget, mener flere dog, der ér brug for en selvstændig plan for at sikre de danske kyster.

- Vi står i en situation, der med alt tydelighed peger på, at vi har behov for national planlægning og national indsats, siger Enhedslistens klima- og miljøordfører, Mai Villadsen. Hun ønsker også hurtig handling og vil derfor have etableret et råd, der kan vurdere, hvad der skal gøres hvor og hvornår:

- Så man sidder med et stort overblik over hele landet, og ud fra nogle faglige kriterier afgør, hvor der skal laves kystsikring. Så det ikke er lodsejerens eller kommunens pengepung - eller deres faglige viden - der afgør det. Men at det er noget, vi løser i fællesskab.

Også i Dansk Folkeparti er miljøordfører René Christensen klar til at lave en landsdækkende plan for at beskytte de danske kyster.

- Der skal laves en kortlægning - helst hurtigt - for hvilke virkemidler vi kan bruge hvor.

Han påpeger desuden, at det haster, fordi der er store værdier på spil.

- Der skal sættes penge af. Det er der behov for, allerede nu. Altså øget tilskud til kystsikring, men også en overordnet plan, siger han.

Venstres miljøordfører, Jacob Jensen, mener også, at der skal gøres noget ved problemet nu:

- Det er fornuftigt, at man får koordineret de her ting på nationalt niveau. Vandet kender som bekendt ikke kommunegrænser. Derfor vil det være godt, at man får samarbejdet på tværs af kommunerne, siger han.

Nye Borgerlige er åbne for, at gøre kystsikring til en landsdækkende opgave, og dermed fjerne ansvaret fra de enkelte kommuner.