Eksperter om muligt CIA-glughul i Danmark: Svært at se alternativet for sig

Aflytning er bagsiden af medaljen ved efterretningsamarbejdet med USA, siger forskere.

Det schweiziske firma Crypto AG's hovedkvarter i Steinhausen i Schweiz. (Foto: ALEXANDRA WEY © Scanpix)

Selvom det lyder hårrejsende, at amerikanerne muligvis har haft adgang til tophemmelig kommunikation mellem danske ambassader og ministerier, så kan det være et nødvendigt onde.

Sådan lyder det fra flere eksperter i forsvars- og sikkerhedspolitik, efter det er kommet frem, at der kan være installeret digitale bagdøre i det krypteringsudstyr fra det schweiziske firma Crypto AG, som Danmark har købt for millioner siden 1990'erne.

- Der er en risiko for, at CIA (efterretningstjeneste, red.) har kunnet aflytte meget af det, vi har gjort. Men at amerikanerne gør det, er ikke noget nyt, og det er meget svært at gardere sig imod, når man ikke selv udvikler den her slags udstyr, siger professor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

Sagen om Danmarks indkøb af krypteringsudstyr er kommet frem, efter at The Washington Post i samarbejde med tyske ZDF tidligere på ugen offentliggjorde en række hemmelige CIA-dokumenter.

Dokumenterne viser, at den amerikanske efterretningstjeneste og dens vesttyske pendant, BND, gennem årtier havde et fortroligt ejerskab af Crypto AG og dermed angiveligt kunne følge med i den interne kommunikation i de lande, der havde købt udstyr.

- Det var århundredets efterretningskup, fremgår det af en CIA-rapport, som Washington Post har fået adgang til.

Det er journalister fra blandt andet det amerikanske medie The Washington Post, der ses på billedet her, der har fået adgang til rapporten fra CIA. (Foto: GARY CAMERON © Scanpix)

Småstaters dilemma: USA eller Kina

DR Nyheder har siden da fået aktindsigt i en række dokumenter, der viser, at Danmark har brugt udstyret fra Crypto AG siden 1996.

Og alene i perioden 2011 til 2012 er der blevet købt for 20 millioner kroner hos schweizerne.

Det skete, på trods at en række eksperter herhjemme advarede om Crypto AG tilbage i 2001, da Ekstra Bladet kunne fortælle, at Udenrigsministeriet havde indkøbt udstyr hos Crypto AG for seks millioner kroner, så 91 danske ambassader og repræsentationer kunne kommunikere sikkert.

For Peter Viggo Jakobsen er det ikke overraskende, hvis man stiltiende har accepteret risikoen for, at amerikanerne lytter med på de interne danske linjer.

- Det har altid været sådan, at stormagter også aflytter deres allierede i det omfang, de har kapacitet til det. Og der er det småstaters dilemma, hvem skal man skal udsætte sig for størst risiko for at blive aflyttet af, og i den danske situation er det enten USA eller Kina.

- Der tror jeg godt, jeg ved, hvem jeg helst vil aflyttes af, siger han.

Alternativet måske mere risikabelt

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel siger, at det falder i tråd med amerikanernes traditionelt meget aggressive efterretningskultur, hvis de har lyttet med på de interne danske linjer.

- Det kunne for eksempel være kommunikation om Danmarks position i forhold til Arktis, amerikansk politik eller krigen i Syrien. Det er er rigtig mange spørgsmål, der er interessante for amerikanerne.

- Og noget af det, vi ved om de her efterretningstjenester, er, at de indhenter information meget bredt og ikke holder sig tilbage.

Men selvom han kalder det for problematisk, hvis amerikanerne har kigget ind af glughullerne gennem det schweiziske krypteringssystem, mener Flemming Splidsboel, at alternativet kunne værre mere risikabelt.

- Hvis man lavede et danskproduceret internt system, så skulle systemet være så stærkt, at andre ikke kan bryde det. Og det ville måske omfatte, at det skal være plottet ind i andre systemer, som vi ikke kan stole på, siger Splidsboel.

- Og så har vi jo heller ikke de bedste erfaringer med at udvikle store it-systemer fra bunden af, siger han med henvisning til de senere års kuldsejlede offentlige it-systemer som eksempelvis Rigspolitiets Polsag og Skats inddrivelsessystem EFI.

Stiltiende accept af USA's spionage

Ole Wæver, der er professor i International Politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, påpeger, at verden var anderledes for 30 år siden, da Danmark begyndte at samarbejde med det schweiziske firma.

Whistlebloweren Edward Snowden, der i 2013 blev kendt i hele verden efter at have lækket oplysninger om den amerikanske efterretningstjeneste NSA's overvågningsprogram. (Foto: The Guardian © Scanpix)

- I første omgang tror jeg ikke, man har tænkt over, at der kunne være aflytning i det. Men så blev man opmærksom på, at vi allesammen er koblet op på en masse systemer.

- Og så er der nok mange beslutningstagere, der har tænkt, at når vi i forvejen samarbejder med amerikanerne og deler oplysninger med dem, så accepterer vi stiltiende, at de har nogle glughuller, de kigger ind af.

Men det var alt sammen, før whistlebloweren Edward Snowden i 2013 lækkede oplysninger om den amerikanske efterretningstjeneste NSA's store, verdensomspændende overvågningsprogram.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har bebudet en orientering til ordførerne om sagen. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Det medførte et stort knæk i tilliden til USA, fortæller Ole Wæver.

- Når man har indsigt i et lands informationssystemer, sidder man også med nøglen til kontrol. Og det bliver anset for utilgiveligt på en måde, som det ikke var tidligere.

- USA er stadig vores vigtigste allierede, men vores forhold er ikke længere det samme. Og vi er kommet til et punkt, hvor vi skal finde ud af, hvad det vil sige i praksis, siger Ole Wæver.

Efter DR Nyheders omtale af sagen har flere forsvarsordførere krævet en undersøgelse. Forsvarsminister Trine Bramsen har bebudet en orientering til ordførerne.