Eksperter om ny dansk mission: Russerne skal vide, at de får nogen på ørerne, hvis de prøver på noget

Danmark skal stå i spidsen for Natos stående flåde i Nordatlanten. Den vigtigste opgave bliver at afskrække russerne fra at prøve på noget, vurderer eksperter.

Søværnets nye fregatter skal ifølge regeringen deltage i endnu flere internationale missioner fremadrettet. (Foto: Sonny Munk Carlsen © Scanpix)

Den russiske optrapning langs grænsen til Baltikum og i Østersøregionen gør den nye danske opgave som leder af Natos stående flåde i Nordatlanten vigtig.

Sådan lyder analysen fra to forsvars-eksperter, efter DR Nyheder har kunnet fortælle, at Danmark i hele 2018 får kommandoen for Nato-flåden, der tæller flere krigsskibe fra flere forskellige medlemslande.

- Alliancens kollektive forsvar er jo blevet sørgeligt aktuel på grund af den spændte situation med russerne, og derfor vil den her flådetilstedeværelse også betyde meget mere, end det vil have gjort for bare fem år siden, siger Henrik Breitenbauch, centerleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet, bakker op om, at netop russerne gør timingen i den danske kommando-opgave særlig aktuel:

- Vi skal jo ikke i krig med Rusland, men vi skal ud og vise dem, at hvis de skulle få den slags tanker, så vil de få nogen på ørerne, siger han.

Eksperter enige: Styrker danske interesser

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen peger på, at det er et skulderklap til det danske Forsvar, at man får kommandoen for Nato-flåden næste år.

Det er de to forsvarseksperter enige i. Men fordi Danmark ikke bruger helt så mange penge på Forsvaret, som Nato ellers ønsker, tilføjer flåde-missionen også en vigtig dimension til forsvaret af Danmarks nærområde, siger Peter Viggo Jakobsen.

- Vi er et lille land, vi har ikke længere ubåde eller specialiserede skibe til at løse opgaverne i Østersøen, og derfor er det rigtig vigtigt, at vi får lokket Nato med til at løse den her opgave for os, siger han.

Under Den Kolde Krig havde Danmark tværtimod en reel koldkrigsflåde. Så længe Nato fokuserer på Østersøen, hvor usikkerheden omkring Rusland er udtalt, er det godt for Danmark, siger Peter Viggo Jakobsen:

- I det omfang, vi kan få Nato til at hjælpe med at løse opgaverne i Østersøen, er det et stort plus for os, for så behøver vi jo ikke selv at begynde at genopfinde den flåde, vi havde under Den Kolde Krig.

Skal ikke i krig med russerne

Men selv om spændingerne mellem Rusland og Nato fylder meget i bevidstheden hos både Nato og Forsvarsministeriet, er det yderst usandsynligt, at der skulle komme sammenstød.

Det er nemlig netop det, Natos flåde skal være med til at sikre, siger Henrik Breitenbauch:

- Det er vigtigt, at man undgår utilsigtede eskalationer. Kommunikationen med russerne skal være god, og det er en del af det ansvar, danskerne skal leve op til som kommando-skib, siger han.

Peter Viggo Jakobsen understreger, at man nærmest ikke kan forestille sig, at der skulle gå noget galt, der kan få den ene eller den anden side til at løsne skud.

Men derfor er det alfa og omega i den her tid, at man får vist, at man har muskler, siger han.

- Man er nødt til at vise, at man er i stand til at løse militæropgaver med de styrker, man har, for at overbevise russerne om, at man skal tale sammen i stedet for at slås, siger lektoren.

Danmark overtager kommandoen for Natos første stående flåde fra Norge ved årsskiftet. I 2019 overtager et andet Nato-medlemsland kommandoen fra Danmark.