Danske politikere skal ikke vælges ved afstemning, men ved lodtrækning. Det mener flere eksperter og historikere, der i øjeblikket arbejder på at få taget deres forslag alvorligt.

- Den måde, vi vælger politikere på i dag, fører til valget af de mindst egnede. Hvis vi gerne vil have befolkningen til at bestemme, så kan vi lige så godt bare trække 499 ud, siger historiker Asser Amdisen i podcasten ’Farvel til de Folkevalgte’, der har premiere i dag.

Flere udenlandske eksperter støtter Asser Amdisen, blandt andre den belgiske demokratiforsker David van Reybrouk og den britiske professor i politik David Runciman.

- Folk, der kæmper for demokratiet, siger, at der ikke findes noget bedre. At det enten er demokrati eller katastrofe. Men det er ganske enkelt ikke rigtigt, siger David Runciman til DR.

Asser Amidsen er historiker, forfatter til bogen 'Nu vi taler om demokrati' og holder foredrag om demokratiets tilstand og alternativerne til det. David Runciman bestyrer podcasten 'Talking Politics' og har skrevet bogen 'How democracy ends', han holder også foredrag og forsøger derigennem at sætte fokus på problemet.

David Runciman påpeger, at interessen for at være med i et politisk parti er faldet støt de seneste årtier, og at politikerne gang på gang skraber bunden i troværdighedsmålinger hos befolkningen.

Selvom forskerne er enige om, at ideen om lodtrækning ved første øjekast virker absurd, mener de samtidig, at vi er nødt til at begynde at stille spørgsmålstegn ved selve vores politiske system. Ellers kører demokratiet af sporet.

- Så har vi cirka 30 år tilbage, før demokratiet går til grunde, siger David Runciman og kalder de seneste års voksende mistillid til politikerne for begyndelsen til enden.

Danmarks Statistik finder 499 tilfældige

DR har gjort forsøget med lodtrækning i podcasten ’Farvel til de Folkevalgte’, som undersøger, hvad vi kunne sætte i stedet for det repræsentative demokrati - hvis vi nu et øjeblik købte præmissen om, at selve styreformen bærer en del af ansvaret for den voksende politikerlede.

I podcasten trækker Danmarks Statistik 499 tilfældigt udvalgte danskere fra CPR-registeret.

Det giver en gruppe af politikere, som i langt højere grad end de nuværende 179 afspejler den danske befolkning. For eksempel har 11,7 procent af befolkningen en lang videregående uddannelse - det har 11,8 procent af det tilfældige folketing mod næsten halvdelen af det nuværende.

I dag er 40 procent af Folketinget kvinder, mens det både på landsplan og i det tilfældige folketing er lige omkring 50.

Overordnet kan vi sige, at det tilfældige folketing er langt mere repræsentativt end det nuværende, siger statistiker Bo Bilde fra Danmarks Statistik, som har trukket tallene for DR.

Bliver overraskede over nyheden

De fleste har aldrig hørt om ideen før, da DR ringer dem op. Men mange kan alligevel godt forestille sig et liv på Christiansborg.

Martin Birk Nielsen er tømrer i Nordjylland og en af de 499. Han har aldrig haft planer om at stille op til et Folketingsvalg, men er ikke afvisende over for at rejse til København for at regere.

- Det ville da være spændende nok at få lov til at få noget medindflydelse på, hvordan landet det skal drives, siger Martin Birk Nielsen og nævner håndværkerfagenes voksende problemer med curling-børn, som et sted han ville sætte ind.

Ann-Christina Legowski fra Bornholm er også frisk på ideen.

- Jeg har da nogle meninger og holdninger, som jeg holder for mig selv. Det kunne da være sjovt at komme ud med dem, siger hun og føler sig tiltrukket af ideen om ikke at høre til et parti.

- Så står jeg ikke i en gruppe med fælles regler, som jeg skal holde mig indenfor. Så er vi i stedet 499, der har forskellige holdninger, og så tror jeg faktisk, at det er nemmere at blive enige, siger Ann-Christina Legowski.

Andre igen kan ikke se sig selv som politikere.

- Jeg ville sige nej. Jeg føler ikke, at jeg vil være lige så god som de andre, siger Finn Brobak fra Grindsted.

Sådan har Ketty Egeskov fra Årslev det også.

- Det er så langt ude, at jeg kun kan grine af det her. Jeg ville have det som en hund i et spil kegler, siger hun.

Ifølge Asser Amdisen skal man være valgt for fem år ad gangen, og det skal være obligatorisk at tjene sit land som politiker.

- Det absurde ved vores politiske system er jo, at det er fyldt med mennesker, som gerne vil have magten. Men det er sjældent dem, der gerne vil have magt, som er bedst til at administrere den, siger Asser Amdisen, som også gerne så de politiske partier opløst ved samme lejlighed.

- De kæmper i bund og grund mere for deres egen overlevelse end for et bedre samfund, siger han.

Man skal ville magten

DR’s politiske analytiker Bjarne Steensbeck er ikke enig i, at det ville være en god idé at trække lod til Folketinget. Han mener, at lysten til at ville have magten er positiv.

- Politik er og skal være magtsyg. Det er jo drønalvorligt det her. Det afgør mange ting for rigtig mange mennesker og for at få det afgørende ord, skal du have magt, du skal kæmpe dig frem til at have en position. Magt er og skal være en del af Christiansborg.

- Magt er ikke noget, man skal frygte eller løbe væk fra, det er noget, man selv skal gribe. Det ligger i selve konstruktionen demokratiet, siger Bjarne Steensbeck.

Svend Erik Skaaning, professor på statskundskab ved Aarhus Universitet, mener også, man skal være påpasselig med at ændre vores demokrati - i hvert fald som de første.

- Jeg vil være meget tilbageholdende med at skifte det repræsentative demokrati ud. Det er sjældent en god idé at være de første til at gennemføre radikale ændringer. Hvis der er noget om ideen, kan det være, at Norge og Sverige har lyst til at prøve det.

Ifølge Svend Erik Skaaning skaber politikerne på Christiansborg og langsigtede løsninger.

- Hvis man trækker lod, får man en masse folk ind, der er optaget af strømningen i tiden lige nu. Partierne og deres opstilling af kandidater lægger en dæmper på den lyst og sikrer en bedre kontinuitet. Partierne er gode til at få os til at tænke i pakker i stedet for bare at tænke i enkeltsager.

Asser Amdisen mener dog, det handler om, at der i Folketinget skal sidde mennesker, der ønsker, at befolkningen har magten.

- Og hvis du er politisk aktiv på et niveau, så du ender i Folketinget, så er du aktiv for selv at få magten og ikke for at give den til befolkningen. Der er et dilemma og en modsætning i den måde, vi udvælger folk på, og derfor er valgene ikke en god model, fordi vi lægger op til, at de her magtmennesker bare tager den for os, siger Asser Amdisen.

Du kan høre alle ti afsnit i podcasten ’Farvel til de Folkevalgte’ ved at trykke lige her.