En række fremtrædende eksperter i jura og forvaltning går nu i rette med en central del af statsminister Mette Frederiksens forklaring i mink-sagen.

Ifølge Mette Frederiksen blev hun først søndag den 8. november orienteret om, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink i Danmark. Den beslutning havde hun ellers meldt ud på et pressemøde den 4. november.

- Jeg bliver forelagt en sag søndag om, at der mangler lovhjemmel. Så gør jeg det, man skal gøre som statsminister, nemlig at skrive et brev til Folketinget og til Folketingets formand om, at der skal tilvejebringes den nødvendige lovhjemmel, sagde hun i et interview med flere medier torsdag.

Men det er ifølge eksperterne ikke det, som en statsminister skal gøre i den situation.

- Det er noget sludder. Det allerførste er jo, at hun skal standse den ulovlige forvaltning. Alt andet er noget vrøvl. Det første må være, at hun råber vagt i gevær til dem, som er ved at udføre noget ulovligt. Derfra kan hun så tænke på, hvordan hun kommer ud af suppedasen. Men hun kan altså ikke ændre spillereglerne, siger Tim Knudsen, professor emeritus i statskundskab ved Københavns Universitet.

Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet er enig.

- Jeg vil jo sige, at når man finder ud af, at man ikke har lovhjemmel, så skal man stoppe, indtil man har skaffet det fornødne lovgrundlag, siger han.

For det var først tirsdag den 10. november, altså to dage efter Mette Frederiksen blev orienteret, at de minkavlerne, der havde farme i områder uden lovgrundlag til aflivning, blev gjort opmærksom på, at de blev opfordret til at aflive deres mink og altså ikke ifølge loven havde pligt til at gøre det.

Ret problematisk

Juraprofessor ved Københavns Universitet Kristian Lauta siger, at Mette Frederiksen for så vidt har ret, når hun siger, at hun gjorde det, hun skal som statsminister.

Der er bare et stort men.

- Hun gør kun halvdelen af det, hun skal. Hun skal sørge for, at Folketingets partier er orienteret, men hun skal også sørge for, at man ikke arbejder videre på en ulovlig ordre.

Hvad siger du til, at hun ikke gør det?

- Det ser jeg ud fra et juridisk perspektiv som ret problematisk. Det eneste, der måske kunne tale ind i statsministerens favør, var, at hun beroede det på en slags nødret. Altså at den her situation af hensyn til folkesundheden var så alvorlig, at man blev nødt til at gøre det.

Kan man argumentere for, at folkesundheden er en nødret, og at hun er nødt til at handle hurtigt, for vi ved jo godt, at virus den spreder sig hurtig?

- Jo, men det vil så kræve, at hun lader domstolene granske, om det grundlag, hun traf den nødretlige beslutning på, er tilstrækkelig. Var det faktisk nødvendigt at tilsidesætte nogle helt grundlæggende principper i retsstaten for at kunne handle hurtigt, siger Kristian Lauta.

Kendte ikke til brev

Mette Frederiksen har ikke selv ønsket at stille op til interview. Statsministeriet henviser til justitsminister Nick Hækkerup. Han har dog ikke meget at sige til sagen.

- Jeg har ikke hørt statsministerens udtalelse, men jeg har ikke grund til at tro, at det, statsministeren siger, ikke er rigtigt. Men det er svært for mig at kommentere, når jeg ikke selv har været inde over forløbet, siger han.

Men i den redegørelse, som Miljø- og Fødevareministeriet har lavet over forløbet, kommer der en række ting frem.

Det ligger fast, at minkavlerne får to breve. Et den 6. november og et nyt den 10. november. Den første bliver opfattet som en ordre om at aflive alle mink, selv om der altså ikke er lovgrundlag til det. I det andet står det klart, at det er en opfordring.

Ifølge redegørelsen ved Mette Frederiksen og Statsministeriet ikke, at der bliver sendt et brev ud den 6. november.

Det får Statsministeriet først at vide den 9. november. Samtidig får Statsministeriet besked om, at Fødevareministeriet er i gang med at lave et nyt brev til minkavlerne, hvor det fremgår, at der mangler lovhjemmel, så der kun er tale om en opfordring.

Brevet bliver sendt ud den 10. november, hvorefter Mette Frederiksen bliver orienteret om, at det er sendt ud.

Bred politisk opbakning

I forhold til de andre eksperter, hælder Jørgen Albæk, professor emeritus på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, mere til, at Mette Frederiksen forklaring holder vand.

- Hvis man vurderer, at det er nødvendigt at slå de her mink ned, så er det korrekt at forsøge at skaffe hjemmel. Vi skal huske på, at der jo var bred politisk opbakning til beslutningen søndag. Det var ikke et stridspunkt, om de her mink skulle overleve, siger Jørgen Albæk Jensen.

Han synes dog, at regeringen kunne have valgt en anden måde at gøre det på.

- Det, man kunne have gjort, var at gøre det klart overfor minkavlerne, at der manglede hjemmel, men at regeringen agtede at skaffe det hurtigt. Det havde nok været det rigtige at gøre, siger Jørgen Albæk.