Ekspertgruppe: Sådan skal eleverne fordeles på gymnasierne

Ekspertgruppe har haft til opgave blandt andet at sikre, at elever med anden etnisk baggrund ikke samler sig på få gymnasier.

Et ekspertråd anbefaler at sætte gymnasier sammen i klynger efter geografi. Klyngerne skal dernæst fordele eleverne efter karaktergennemsnit. (Foto: © ASGER LADEFOGED, Scanpix)

For mange gymnasier i landets yderområder kæmper en kamp for at tiltrække elever, mens der på flere andre gymnasier er en for stor andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

De problemer kommer en ekspertgruppe nu med anbefalinger til at løse.

Når elever fremover skal søge ind på gymnasiet, skal de sende deres ansøgning til en klynge af gymnasier i deres lokalområde frem for et enkelt gymnasie, anbefaler eksperterne.

Klyngen vil dernæst fordele eleverne efter karaktergennemsnit.

Særligt problemet med for mange elever med indvandrerbaggrund vil børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) finde en løsning på, og derfor glæder hun sig over rapporten:

- Jeg mener det med rapporten er sandsynliggjort, at vores idé inden valget med maks. 30 procent elever med invandrerbaggrund på landets gymnasier kan lade sig gøre. Der giver rapporten et grundlag for at gå i gang med det politiske arbejde.

Modellerne, ekspertgruppen anbefaler, arbejder ikke med et loft på 30 procent, som I har sagt, men de arbejder med værktøjer, som du mener I kan bruge for at nå derhen?

- Jeg er ligeglad med, om katten er gul, blå eller grøn, hvis den kan fange mus. Vi vil sikre unge mennesker, at der er der maks 30 procent med indvandrerbaggrund. Hvad enten man har gammeldansk eller indvandrerbaggrund, så skal man lære hinanden at kende på tværs. Om man gør det via den ene eller anden mekanisme er underordnet, så længe man når derhen, siger hun til DR Nyheder.

Tal fra 2018 viser, at 14 gymnasier havde et flertal af elever med anden oprindelse end dansk. For at undgå det har ekspertgruppen anbefalet, at klyngerne fordeler eleverne ved at skæve til deres karaktergennemsnit fra folkeskolen.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil bruge forskellige dele af eksperters anbefalinger i forhandlinger om elevfordeling.

- Inden for en klynge tager vi de 25 procent med lavest karakter og fordeler ligeligt på gymnasier i klyngen. De får lige stort ansvar og forpligtelse for dem, som undersøgelser viser, der er sværest at løfte. De sidste 75 fordeler man så med hensyn til elevers prioritet, siger formand for ekspertgruppen, Rikke Hvilshøj, og fortsætter:

- Vi kommer ikke til at fordele på baggrund af etnicitet. Det er ikke en fair måde at vurdere. Men vi anbefaler, de laveste karaktersnit skal fordeles jævnt ud på gymnasierne. De unge med anden enitsk baggrund ligger med lavere karaktersnit end andre elever.

Frit gymnasievalg begrænses

Hvis man skal i gymnasiet næste år og frygter, at ens frie gymnasievalg ikke længere er så frit, så har man ret. Men det er nødvendigt at begrænse det frie valg, hvis man skal løse opgaven at fordele eleverne mere lige, siger Rikke Hvilshøj:

- I forhold til i dag kommer vi til at begrænse det frie valg. Ellers kan vi ikke løse opgaven, politikerne vil. Men med klyngemodellen vil jeg mene, at vi har reduceret det frie valg så lidt som muligt.

Det er vigtigere, at der ikke er gymnasier, der skal dreje nøglen om, end at alle kan få deres førsteprioritet, når det gælder gymnasievalg, mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Formand for ekspertgruppen, Rikke Hvilshøj. Eksperterne anbefaler særligt en model til elevfordeling, der kaldes "klyngemodellen".

- Man får jo heller ikke automatisk sin førsteprioritet i dag. Det er vigtigt, at vi tør at sige og arbejde for, at der er gymnasier i hele Danmark og ikke bare i de store byer.

V: Økonomi spiller en rolle i forhandlingerne

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil nu samle partierne for at diskutere, hvordan eksperternes anbefalinger kan bruges. Men i Venstre er man ikke sikker på, at de er tilstrækkelige til at blive enige om fordeling af eleverne. Her skal man også kigge på taxametersystemet, altså de økonomiske tilskud til gymnasierne, siger undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V):

- Vi er ikke sikre på, at rapporten er helt i mål. Det er gode anbefalinger, men vi er overbeviste om, at vi ikke kommer i mål, hvis vi ikke taler om, hvad det koster. Vi skal sammenholde økonomiforhandlingerne med fordelingen af elever.

Det er der logik i, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Det giver mening at se på sammensætning og økonomi i sammenhæng med hinanden. Jeg er sikker på, vi kan finde nogle løsninger på tværs, siger hun.

Ifølge ministeren vil forhandlinger om elevfordelingen blive indledt snarest.