Forældre skal have flere penge op af lommen hver måned, når der bliver indført minimumsnormeringer.

Beregninger, som tænketanken Kraka har lavet for DR, viser, at politikerne skubber en regning på 400 millioner kroner videre til forældre. Det svarer i gennemsnit til, at forældre skal betale 1.340 kroner mere om året for et barn i børnehave og 2.740 kroner ekstra for et barn i vuggestue.

Mindstekravet for antallet af voksne i vuggestuer og børnehaver var en del af den aftale om en finanslov, som regeringen tidligere på ugen indgik med SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet.

Aftalen betyder, at der til næste år bliver givet 500 millioner kroner mere til børnehaver og vuggestuer. Det beløb vokser frem mod 2025 til 1,6 milliarder kroner. Til den tid må der højst være tre børn pr. voksen i vuggestuer og seks børn pr. voksen i børnehaver.

Relativt lille beløb

Men de ekstra penge giver også en højere forældrebetaling. Kommunerne kan nemlig opkræve 25 procent af udgifterne til børnepasning i forældrebetaling.

Socialdemokraternes finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, bekræfter, at forældrene også skal betale mere, hvis ambitionen om flere voksne til børnene skal løftes.

- Forældrebetalingen går en lille smule op, fordi vi på finansloven har valgt at investere massivt i, at der kommer flere pædagoger.

Hvor meget er en lille smule?

- Det er for tidligt at sige præcist, hvor meget forældrebetalingen stiger for den enkelte. Men det vil være et relativt lille beløb, og jeg tror, at forældrene er klar til at betale for flere pædagoger, siger Christian Rabjerg Madsen.

Der ligger endnu ikke helt klart, hvordan mininumsnormeringerne skal føres ud i livet. Regeringen har afsat 1,6 millarder kroner ekstra til voksne i instituioner.

Kommunerne kan opkræve 25 procent af udgifterne til børnepasning fra forældrene, så de har mulighed for at opkræve 400 millioner kroner.

Ifølge Kraka udnytter kommunerne i dag deres ret til at opkræve 25 procent af betalingen for børnehaver fuldt ud. For vuggestuer bliver der opkrævet 24,9 procent.

Tænketanken vurderer også, at den model, der er blevet beskrevet i forbindelse med finansloven, vil koste to milliarder kroner om året.

Økonom Kasper Albrechtsen vurderer derfor, at kommunerne vil opkræve de 400 millioner kroner i forældrebetaling.

- Der er intet, der er sikkert, men kommunernes budgetter er i forvejen stramme. Og hvis de skal ud og finde 400 millioner kroner inden 2025, så er det svært at se, at de kan finde pengene på andre måder end ved at hæve forældrebetalingen, siger Kasper Albrechtsen.

I kortet herunder kan du se, hvor meget forældrebetalingen kan stige i din kommune, når der skal ansættes flere pædagoger for at leve op til mininimumsnormeringer. De kommuner, som i dag har en dårlig normering, skal altså ansætte flere for at leve op til mindstekravet, og det udløser en højere forældrebetaling. Beregningen er foretaget ud fra de normeringer, som Danmark Statistik i dag opgør.

Borgmestre vil hæve prisen

Steffen Jensen er socialdemokratisk borgmester i Halsnæs Kommunen. Ifølge Krakas beregninger vil minimumsnormeringer hæve forældreprisen i Halsnæs med 2.036 kroner om året i børnehaver og 4.426 kroner om året i vuggestuer.

- Det er sådan cirka rigtigt, og det er en ret stor udgift for de enkelte forældre, siger Steffen Jensen.

Han ser dog ikke andre muligheder for kommunen end at opkræve så meget hos forældrene, som det er muligt.

- Når man hæver normeringerne, stiger taksten tilsvarende. Vi er en af de kommuner, der er økomomisk vanskeligt stillet, så forældrene vil opleve en gevaldig takstsstigning, når det er fuldt indført, siger han.

Birgit Hansen er borgmester for Socialdemokratiet i Frederikshavn. I dag opkræver kommunen de 25 procent hos forældrene, og det vil fortsat ske.

- Når der bliver brugt flere penge på området, så stiger forældrebetalingen også. Vi må tage 25 procent, og det gør vi, siger hun.

Kunne I ikke klare det uden at hæve forældrebetalingen?

- Det er godt med minimumsnormeringer, for det er nødvendigt med mere pædagogisk pesonale, men det koster jo. Det koster kommunerne, men det koster også forældrene, for de betaler en procentsats, siger Birgit Hansen.

Forældre vil gerne betale

Minimumsnormeringer var allerede et varmt emne i valgkampen. Ikke mindst SF slog hårdt på, at kravet skulle gennemføres. SF gik endda så langt som at sige, at partiet ikke ville støtte en finanslov, hvis den ikke indholdt minimumsnormeringer.

Nu er normeringerne sat på finansloven, og så kan SF's børneordfører, Jacob Mark, godt leve med, at forældrebetalingen stiger.

Var meningen med jeres bastante krav om minimumsnormeringer, at det skulle føre til en ekstraregning til børnefamilierne?

- Vi har faktisk hele tiden sagt - både i valgkampen, men også i forhandlingerne om finansloven - at der var en risiko for, at forældrebetalingen ville stige. For sådan er lovgivningen indrettet.

Hvorfor ikke bare sætte flere penge af, så det kunne undgås, at der kommer en ekstra regning til forældrene?

- Der var ikke et politisk flertal, der ønskede at sætte flere penge af til flere pædagoger end 1,6 milliarder kroner. Og da SF foreslog det her med 1,6 milliarder i valgkampen, blev vi altså kaldt fantaster, og det var et meget, meget højt beløb. Nu står vi så med de 1,6 milliarder.

Har SF kæmpet for, at der ikke skulle komme en ekstraregning til forældrene?

- Vi har på intet tidspunkt kæmpet for, at man skulle ændre lovgivningen omkring brugerbetaling. Vi oplever, at mange forældre er villige til at betale. Det vigtigste er at få sat penge af til flere pædagoger, siger Jacob Mark.