Ellemann: Regeringen vil det hele på én gang

Venstres formand kritiserer højere skatter, men roser klimatakter i finanslov.

Jakob Ellemann-Jensen roser regeringen for at ville udtage landbrugsjord. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Det lyder tillokkende med flere pædagoger, flere skolelærere og flere penge til psykiatri. Men det er farligt, at regeringen bruger så mange penge, at den er nødt til at hæve afgifter.

Sådan lyder det fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, om den finanslovsaftale, der faldt på plads i aftes.

- Der er jo tale om en finanslov, som gør det dyrere at være dansker, som gør det sværere at drive virksomhed, og som gør det vanskeligere at skabe arbejdspladser. Det betyder, at vi bruger nogle penge her og nu - og det kan jo være tillokkende - men det betyder også, at vores muligheder for at gøre det i fremtiden bliver ringere, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Som en del af finansieringen vil regeringen blandt andet hæve arveafgiften for familieejede virksomheder fra de nuværende 6 procent til 15 procent ved et generationsskifte.

En række punktafgifter bliver også hævet for at få penge i kassen. Og regeringen aflyser en planlagt skattelettelse på firmatelefoner.

- Det her er jo udtryk for en regering, som vil det hele på én gang. Derfor bliver man - i en situation, hvor dansk økonomi har det rigtig godt og er meget stærk - allerede nødt til at gå ud og hæve skatterne. Så kan man godt grue lidt for, hvad der sker, hvis det på et tidspunkt går knap så godt for dansk økonomi, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Roser klimatakter

Mens Venstre-formanden kritiserer de højere afgifter, roser han regeringen for de grønne tiltag i finansloven.

- Hvis jeg skal finde noget positivt ved finansloven, så er det prioriteringen af det grønne - både udtagning af lavbundsjorde, men altså også det her med urørt skov. Men jeg må sige, at hvis man vil alting på én gang, så bliver det svært at få råd til den grønne omstilling, og det synes jeg er bekymrende, lyder det fra Jakob Ellemann-Jensen.

Regeringen afsætter 200 millioner kroner om året frem til 2030 til at udtage lavtliggende landbrugsjorde. Det kan være med til at sænke udspillet af klimagasser fra landbruget.

Regeringen vil bruge 20 millioner kroner om året til at få mere urørt skov, der skaber gode levesteder for dyr og planter.