Emilie Turunen og Nanna Westerby skifter til Socialdemokraterne

SF's medlem af Europaparlamentet Emilie Turunen skifter til Socialdemokraterne. Det samme gør tidligere MF for SF Nanna Westerby

Emilie Turunen

To markante SF'ere forlader partiet til fordel for Socialdemokraterne.Medlem af Europaparlamentet for SF Emilie Turunen og tidligere folketingsmedlem for SF Nanna Westerby.Det sker under et døgn efter, at partiets politiske ordfører, Jesper Petersen, tog samme tur.- Jeg har ikke noget ønske om at sige noget negativt om SF. Det er et parti, jeg har været glad for at være i og skylder meget. Det er bare ikke mit parti længere,siger Emilie Turunen over en telefon til dr.dk.

Turunen og Westerby gik begge på Facebook med deres beslutninger.- Jeg melder mig ind i Socialdemokraterne, fordi det er der, jeg politisk hører hjemme. Det er en stor beslutning med mange konsekvenser, også personlige, og en beslutning, der har skullet modne sig, men jeg kan mærke, at det er det rigtige for mig at gøre. Jeg kan ikke lave politik halvhjertet eller splittet, skriver Emilie Turunen. Emilie Turunen har siddet i Europaparlamentet for SF siden 2009 og var outsider til en lettere ministerpost ved valget i 2011.

Nanna Westerby, Thor Mögers kæreste, nedlagde for nylig sit kandidat til kommunalvalget. Hun skriver om sin beslutning:- Det er åbenlyst, at jeg ikke har været enig i de beslutninger, som et flertal i partiet har truffet den seneste tid. At jeg ønskede en anden vej for SF. Men det har været fuldstændig legitime beslutninger, som jeg har dyb respekt for. Samtidig må jeg konstatere, at SF's udvikling ikke er årsag til, at jeg nu bliver socialdemokrat.Nanna Westerby blev i 2007 valgt til Folketinget som en af de yngste nogensinde og blev kort efter formand for Folketingets Boligudvalg.

Facebook
Twitter