Endelig kom lovforslaget om afskaffelsen af store bededag: Sådan vil regeringen gøre det

Det kommer kort efter, at beskæftigelsesministeren har orienteret Folketingets partier.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix)

Månedslønnede kan se frem til 0,45 procent mere i løn, når store bededag afskaffes.

I et interview med DR fortæller beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at det har været vigtigt for regeringen at lønnen bliver en del af lovforslaget.

- Det er uhyre vigtigt for mig, at når vi som politikere og som regering vil afskaffe en helligdag, at vi så naturligvis i samme ombæring med samme lovforslag slår fast, at det betyder, at folk skal have løn for den arbejdsdag. Og det sikrer vi med loven, siger ministeren.

Hvis lovforslaget vedtages af Folketinget, vil store bededag ikke længere være en helligdag allerede fra 2024.

Forslaget har mødt massiv kritik

SVM-regeringen har mødt kritik for forslaget, lige siden de nævnte det første gang 14. december, da de præsenterede regeringsgrundlaget.

Både fra en række partier i Folketinget og især fagbevægelsen lyder kritikken, at regeringen blander sig i den traditionelle løndannelse i Danmark, som forhandles af arbejdsmarkedets parter ved overenskomstforhandlingerne.

Men til den kritik svarer beskæftigelsesministeren, at der er tale om en ekstraordinær situation. Men at det er nødvendigt at have lønnen med i lovforslaget for at "sikre, at folk får løn for den ekstra arbejdsdag, de lægger".

- Jeg ved godt, der er mange, der er uenige eller i tvivl om, om det er den rigtige vej at gå. Jeg vil bare sige, at jeg synes, det er en rigtig solidarisk og fair måde at skaffe nogle penge til noget, vi rigtig gerne vil.

For timelønnede gælder der ingen særlige vilkår. De får løn for de timer, de arbejder -og derfor var det for at sikre de månedslønnede, at regeringen fandt det så nødvendigt at få bestemmelser om løn med i lovforslaget.

Desuden mener Ane Halsboe-Jørgensen ikke, at regeringen lovgiver om, hvad folk skal have i løn - blot om, at folk skal have løn svarende til en arbejdsdag.

- Og vi får jo alle sammen meget forskellige lønninger derude. Det, lovforslaget gør, det er at sige, at der skal falde løn, som var det en almindelig arbejdsdag, siger Halsboe-Jørgensen.

'Har ikke ophæng i den kristne tro'

Men hvorfor egentlig lige store bededag?

- Store bededag har ikke ophæng i den kristne tro. Det er en dag, hvor der ikke er store kristne traditioner forbundet med. Så hvis man skal vælge udover billedet af helligdage, mener jeg, det er det bedste valg, siger ministeren.

Men én ting er sikkert: Med afskaffelsen af en helligdag skal vi alle arbejde en dag mere.

Og det vil ifølge Beskæftigelsesministeriets egne beregninger betyde 2.700 færre offentligt ansatte.

Men det vil også betyde, at pasningstilbud som for eksempel vuggestuer, børnehaver og SFO'er vil skulle holde åbent en ekstra dag.