Endnu en kommission - men hvad fører det til?

Konsekvenserne af kommissionsundersøgelser gennemført siden Tamil-sagen har været begrænsede, siger professor emeritus.

Tibet-kommissionen startede op med forhør i dag på Fremtidsvej i Søborg. Der er planlagt 22 forhørsdage over de næste tre måneder. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Tibet-kommissionen. Skattesagskommissionen. Statsløse-kommissionen.

Når medier, offentlighed og politikere får nys om mulige fejl eller forsømmelser i den offentlige forvaltning, kan justitsministeren nedsætte en undersøgelseskommission. Enten på eget initiativ, eller fordi et flertal i Folketinget kræver det.

Undersøgelseskommissionen får til opgave at undersøge de faktiske omstændigheder i en sag.

Det ser vi netop nu med Tibet-kommissionen, der skal undersøge, om der er sket fejl eller forsømmelser i forbindelse med de kinesiske statsbesøg i København i 2012, 2013 og 2014. Fokus er rettet mod Justitsministeriet, Rigspolitiet og Københavns Politi.

Ofte tager undersøgelserne flere år, vidner bliver afhørt, og dokumenter indsamlet. Det koster ofte millioner af kroner.

Men gør de store undersøgelseskommissioner en forskel? Får de konsekvenser?

Demonstration mod Kinas menneskerettighedsovertrædelser over for Tibet i København den 15. juni 2012 under den kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark. (Foto: Dennis Lehmann © Scanpix)

Tamil-sagen mest markant

Professor emeritus i statskundskab Jørgen Grønnegård Christensen peger mange år tilbage i tiden, når han skal sætte ord på den undersøgelse af en problemsag, der har haft størst betydning.

- Den mest markante tør jeg godt udpege. Det var dommerundersøgelsen af Tamil-sagen. Vi fik for første gang siden 1910 en rigsretssag, og Erik Ninn-Hansen blev stillet for Rigsretten og fundet skyldig, siger han.

Erik Ninn-Hansen var konservativ justitsminister i Poul Schlüters regering fra 1982, indtil han i januar 1989 blev Folketingets formand. Han måtte dog trække sig fra posten samme år på grund af kritik af hans administration af Udlændingeloven i Tamil-sagen.

Det blev besluttet at lave en dommerundersøgelse af sagen. Det var inden vedtagelsen af loven om undersøgelseskommissioner, som siden 1999 har fastlagt rammerne for sådanne undersøgelser.

Da undersøgelsen blev fremlagt i 1993, rejste Folketinget en rigsretssag mod Ninn-Hansen for at have administreret i strid med Udlændingeloven.

I juni 1995 blev Erik Ninn-Hansen idømt fire måneders betinget fængsel.

Det var første rigsretssag siden 1910, og der har ingen været siden.

Undersøgelsen af Tamil-sagen dannede grundlag for, at politikerne vedtog loven om undersøgelseskommissioner, der trådte i kraft i 1999.

  • Fakta

  • Problemsager er gennem årene blevet undersøgt på flere forskellige måder:

  • Der har været dommerundersøgelser, undersøgelseskommissioner, advokatundersøgelser, undersøgelser i Folketingets udvalg og andre undersøgelsesformer som revisorundersøgelser og tjenstlige undersøgelser.

  • Der har siden 1980 været udsving i antallet af sager, der er undersøgt, men at der ikke er kommet flere sager end tidligere.

Dommer Mogens Hornslet ankom i 1993 til Christiansborg med rapporten om Tamil-sagen. (Foto: BJARKE ØRSTED © Scanpix)

Sager med begrænsede konsekvenser

Siden da har undersøgelser af kritiske sager ikke haft samme type konsekvenser.

- Der har været en række sager siden, men deres konsekvenser har været begrænsede, siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Professoren understreger, at undersøgelseskommissioner ikke tager stilling til, hvem der skal stilles til ansvar. Kommissionen klarlægger, hvad der er sket.

Det er op til andre at følge op og afgøre, hvad konsekvenserne skal være, når sagsforløbet er klarlagt.

Enten kan regeringen eller et flertal i Folketinget vælge at indlede en rigsretssag. Ellers kan der blive indledt interne tjenstlige undersøgelser i ministerierne, hvor arbejdsgiveren peger på en ansvarlig.

Tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Fyringer og forflyttelser

Det skete blandt andet efter kommissionsundersøgelsen af tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, Stephen Kinnocks, skattesag.

Sanktionen blev her, at daværende departementschef Peter Loft endte med at få en formel fyring. Men fyringen var ikke formelt begrundet i selve undersøgelsens kernespørgsmål - om han havde blandet sig i behandlingen af skattesagen i strid med lovgivningen.

Også efter Statsløse-kommissionen blev der lavet en tjenstlig undersøgelse, som fik konsekvenser for to embedsmænd. En departementschef og en afdelingschef måtte forlade deres stillinger efter undersøgelsen.

Både daværende departementschef Claes Nilas og daværende afdelingschef Kim Lunding fik nye job i den offentlige administration.

Jørgen Grønnegård Christensen understreger, at de ansættelsesmæssige sanktioner som oftest indtræder, inden undersøgelseskommissionen har gjort sit arbejde færdigt. Det var tilfældet med Peter Loft.

- De reelle, hårde sanktioner er indtrådt, længe inden undersøgelseskommissionen er færdig med sit arbejde og længe inden, at nogen har kunnet tage stilling til ansættelseskonsekvenserne, siger han.

Det kan være, mens sagen ruller i medierne.

Tidligere departementschef for ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Claes Nilas (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Ny model for undersøgelser af spegede sager?

Tibet-kommissionen skal være færdig med sit arbejde i slutningen af 2017.

Hvad der kommer ud af den undersøgelse, ved ingen endnu.

Men det kan blive den sidste kommissionsundersøgelse, for nogle udtrykker utilfredshed med måden, det kører på.

Folketinget er ikke tilfreds med formen. Den er for tung, for langsom og for dyr, skriver DR's politiske analytiker Jens Ringberg og retsanalytiker Mette Mayli Albæk i en analyse af sagen.

Men hvordan skal spegede sager om eventuelle fejl eller forsømmelser i statsadministrationen så undersøges?

Det skal et udvalg nedsat af Justitsministeriet se nærmere på. Udvalget ledes af højesteretsdommer Jens Peter Christensen.

Eksempler på tidligere undersøgelseskommissioner

  • Undersøgelseskommissionen i Farum-sagen arbejdede fra 2003 til 2011.

  • Den kostede i alt 43 millioner kroner.

  • Kommissionen skulle undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, der knyttede sig til de beskrivelser og påstande, som er fremkommet i medierne og den offentlige debat om en lang række kritisable forhold vedrørende Farum Kommune navnlig i perioden 1. januar 1990 til 6. august 2003.

  • Kommissionen til undersøgelse af Dan Lynge-sagen arbejdede fra 2003 til 2006.

  • Den kostede 12,4 millioner kroner.

  • Kommissionen skulle undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, der knyttede sig til politiets samarbejde med Dan Lynge såvel i forbindelse med efterforskning og bekæmpelse af rockerkriminalitet som i andre sammenhænge.

  • Irak- og Afghanistankommissionen blev nedsat i 2012.

  • Den skulle undersøge og redegøre for baggrunden for den danske beslutning om at deltage i krigen i Irak. Samtidig skulle den undersøge og redegøre for, hvad danske myndigheder har foretaget sig i forbindelse med tilbageholdelsen af personer under krigene i henholdsvis Irak og Afghanistan.

  • Den nuværende Venstre-regering nedlagde kommissionen i 2015, inden den havde tilendebragt sit arbejde.

  • Den nåede at koste lidt over 14 millioner kroner.