Hverken Pelle Dragsted, Per Clausen, Finn Sørensen eller andre mandlige medlemmer af Enhedslisten får i år lov til at aflægge beretninger, holde oplæg, være dirigenter eller lignende, når partiet holder årsmøde.

På Enhedslistens årsmøde til maj vil det udelukkende være kvinder, der tager sig af ovenstående opgaver.

- Alle talere, indledere og dirigenter på årsmødet i 2017 skal være kvinder, hedder det i et offentliggjort referat fra det seneste møde i partiets hovedbestyrelse.

Hovedbestyrelsens beslutning er truffet, fordi Enhedslisten under forårets årsmøde ventes at vedtage et ”feministisk delprogram”.

Det markeres ved, at kun kvinder må holde oplæg til workshops, indlede debatter, være ordstyrere og lignende, forklarer Lole Møller, som er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse.

- Der er et eller andet ved mænd. Mænd er meget hurtigere til at spæne op og få skrevet sig på talerlisterne. Sådan er det også hos os, siger Lole Møller.

- Det her er simpelthen en markering af, at vi vil have kvinderne i front. Det skal man nogle gange arbejde meget bevidst for at få. Fordi kvinder stadig er lidt mere tilbageholdende, siger hun.

Mænd må vente

Normalt er talerlisten ved Enhedslistens årsmøder kønsopdelt, så ordet går på skift mellem mænd og kvinder, men partiet har aldrig tidligere haft en regel om, at kun kvinder eksempelvis må holde oplæg eller afgive beretninger.

Mandlige Enhedslisten-medlemmer kan dog stadig få lov at gå på talerstolen og give deres meninger til kende i en hvilken som helst politisk debat under årsmødet. De skal bare have lidt tålmodighed.

Hvornår kan man som mand komme på scenen og sige noget?

- Det kan man lige så snart, at alle de indledende ord er sagt. Der er for eksempel valg af dirigenter. Der vil udelukkende være forslag til, at det er kvinder i år. Så skal der aflægges en beretning. Det vil være en kvinde, der gør det. Nu er det jo ikke noget problem, når folketingsgruppen skal fremlægge sin beretning, for der er det i forvejen Pernille Skipper, der er i spidsen.

- Så skal der drøftes, hvordan vi går i gang med arbejdet om kommunal- og regionsvalgkampen. Der vil det være en kvinde, der laver oplægget. På de forskellige workshops, vi har på årsmødet, vil det også være kvinder, der holder oplæggene. Men derefter er ordet selvfølgelig frit. Det er heller ikke sådan, at vi stiller krav om, at vores udenlandske gæster kun må sende kvinder på talerstolen, siger Lole Møller.

Hvorfor er det her en god ide?

- Vi har jo alle de fine og gode synspunkter, men også i Enhedslisten afspejler der sig nogle af de samme ting som ude i det øvrige samfund. Der er stadig flere mænd end kvinder, der er medlemmer af partiet, og ved det seneste kommunalvalg – det er noget af det, vi er rigtig kede af – var vi med til at trække kvindekvoten ned. Det er også stadig sådan hos os, at mænd bestormer talerstolen meget, meget før kvinder gør. Det er noget, man skal arbejde bevidst med, siger Lole Møller.

For poppet

Folketingsmedlem Christian Juhl er også medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse. Han stemte dog nej til forslaget om kun at have kvinder som oplægsholdere med mere.

- Det er lige poppet nok, siger han.

Christian Juhl ser initiativet som en ”happening eller pr-markering” og ikke noget, der har med reel feminisme at gøre. Enhedslisten risikerer tværtimod at ”underminere” det seriøse, feministiske arbejde ved at gøre det til et spørgsmål om køn, når der skal vælges oplægsholdere og dirigenter.

- Det her har jo intet med feminisme at gøre. Feminisme handler om, at vi stiller hinanden - og ikke kun kvinderne – lige. Uanset køn, etnicitet, seksuel orientering, eller hvad pokker det kan være, siger Christian Juhl.

- Hvide, heteroseksuelle, ældre mænd har altid haft ordet i alle forsamlinger. Det er jeg fuldstændig enig i. Men hvad så med mørke mænd? Hvad så med bøsser? På den måde er feminisme jo et helhedsbegreb, som skal prøve at rumme det hele. At vi vil behandle hinanden ordentligt og give hinanden lige muligheder, siger han.

Er du bare skuffet over, at du ikke selv får lov at være oplægsholder eller noget andet?

- Haha, nej. Der er alligevel ikke noget, der tyder på, at jeg skulle have været oplægsholder på det kommende årsmøde. Det har jeg i øvrigt sjældent været, siger Christian Juhl.

Mand: Det har jeg ingen problemer med

Modsat Christian Juhl har folketingsmedlem Finn Sørensen det til gengæld ”fint” med, at mænd må vente med at få ordet på det kommende årsmøde.

Finn Sørensen kunne i kraft af sin titel som kommunalordfører – måske – have været en oplagt taler eller oplægsholder, da årsmødets andet hovedtema foruden feminisme er kommunalvalgkampen, som skydes i gang til efteråret.

Men på grund af dette års særlige kvinderegel må han under alle omstændigheder gemme sine indspark til den kommende valgkamp, til en kvinde har sat debatten i gang.

- Det har jeg ingen problemer med, siger Finn Sørensen.

Hvorfor er det nødvendigt, at et parti som Enhedslisten gør det her? I både har og har haft masser af dygtige, kvindelige politikere?

- Nej, men der er da plads til flere. Jeg opfatter det også mest som en markering af, hvad der er et stort tema på årsmødet. Det har jo også den effekt, at du interesserer dig for det.

Jeg gik lige i fælden.

- Det gjorde du sgu.

Men kan det ikke blive for meget af det gode?

- Det er jo i forbindelse med markeringen af det feministiske. Det er vel ikke at gå for vidt.

Men der er vel ikke meget ligestilling over det?

- Jo, det er der vel. Det er vel et skridt på vejen til ligestilling. Hvis man skal have ægte ligestilling, skal man i et eller andet omfang behandle folk forskelligt, fordi folk har forskellige muligheder.

Betyder det, at kvinder har anderledes muligheder end mænd for at komme til orde til daglig?

- Nej, det er jo ikke sådan, at de bliver begrænset. Men det er hele det kulturelle problem, der også ligger i, at kvinder fylder for lidt i debatterne og på de magtfulde poster rundtomkring. De fylder i hvert fald ikke den andel, de har i befolkningen, og det må jo være tilstræbelsesværdigt. Det er det, vi alle bør arbejde for, siger Finn Sørensen.

Spark i røven

Enhedslisten har i forvejen en regel om, at der skal være mindst 40 procent kvinder, når der vælges delegerede til årsmøder og opstillere til partiets hovedbestyrelse.

På årsmødet i maj er der et forslag om at hæve den grænse, så mindst 50 procent fremover skal være kvinder. Det er dog usikkert, om forslaget bliver vedtaget.

- Men det er en måde at markere, at vi internt i partiet mener det alvorligt, når vi taler om ligestilling, siger Lole Møller fra Enhedslistens hovedbestyrelse.

Kan man ikke være mand og samtidig være mindst lige så feministisk, som en kvinde kan være? Hvorfor skal man afskæres på den her måde?

- Det kan man, men der er nogle indbyggede traditioner og vaner, og det skal man arbejde bevidst med. Uanset hvor feministiske mænd siger, at de er, så ændrer det ikke ved, at de i praksis måske er mere selvbevidste og sikre på sig selv og styrter op på talerstolen først af alle.

- Kvinder tænker sig lidt mere om og er stadig lidt mere beskedne i forhold til, om de synes, at de har noget vigtigt og væsentligt at sige.

Hvad vil du sige, hvis nogen finder det nedladende, at man giver kvinder en hjælpende hånd på den her måde?

- Det er ikke en hjælpende hånd. Det er simpelthen et spark i røven. Se nu at komme op og komme af sted og vær selvbevidste, siger Lole Møller.