En dansk-iransk kvinde, der i 2015 tilsluttede sig Islamisk Stat i Syrien, mister alligevel ikke sit danske pas.

Det har Højesteret i dag afgjort.

Og det giver anledning til, at de sidste tre mødre og deres fem børn bliver hentet hjem fra Al Roj-lejren i Syrien.

Det mener Enhedslistens rets- og udlændingeordfører Rosa Lund.

- Jeg er ikke i tvivl om, at de her børn skal hjem til Danmark nu, og det skulle de uanset Højesterets afgørelse. Men det her betyder, at selvfølgelig skal deres mor også med hjem til Danmark, siger hun.

Siden marts 2019 har kvinden, der også har iransk statsborgerskab, været tilbageholdt med sine to børn i en Islamisk Stat-lejr i det nordlige Syrien. Her sidder der tilbage i alt tre mødre og deres fem danske børn.

'Det er ikke mig, der har ansvar for det'

Både den nuværende og den tidligere regering har afvist at hente mødrene til Danmark, fordi de ikke længere har dansk statsborgerskab.

Det skete, efter Folketinget i 2019 vedtog en lov, som gjorde, at man kunne fratage mødrene deres danske pas - men den lov har så ikke vist sig anvendelig i netop denne sag.

Den ene mor har altså med Højesterets dom fået sit statsborgerskab tilbage.

Og da DR spørger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) om det så betyder, at hun nu skal hjem til Danmark, svarer han:

- Det er ikke mig, der har ansvar for det. Jeg forholder mig til lovgivningen, mit ministerium har ansvar for.

Han henviser til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, som det ikke har været muligt at få til at stille op til interview.

Dybvad Bek siger desuden, at ministeriet tager dommen til efterretning, men understreger også, at andre domme, som er faldet indenfor loven er faldet ud til ministeriets fordel.

S vil ikke hjælpe hende hjem

Danmark har tidligere evakueret tre mødre med dansk statsborgerskab og deres 14 børn fra to lejre i Syrien.

Men det genvundne danske statsborgerskab betyder ikke, at kvinden får hjælp til at komme hjem til Danmark, hvis det står til udlændingeordfører for Socialdemokratiet Kasper Sand Kjær.

- Nu har hun jo sit danske statsborgerskab igen, og det betyder jo, at hun kan rejse til Danmark. Men for mig at se, skal vi ikke gøre mere for at hjælpe hende.

- Det er jo hende, der har valgt at melde sig under Islamisk Stats faner. Noget af det mørkeste, denne her verden endnu har set. Og så synes jeg ikke, man hører til i Danmark.

Det samme mener Danmarksdemokraterne, fortæller retsordfører Peter Skaarup.

- Hun har forbrudt sig mod alt, hvad der vil sige at være dansk ved at tage afsted og arbejde for Islamisk Stat.

Vil stramme lovgivningen

I stedet mener Danmarksdemokraterne, at Højesterets dom tyder på, at lovgivningen slet ikke er stram nok.

- Der må laves lovændringer, der sikrer, at vores retssystem ikke kan nå frem til denne her slags afgørelser, der betyder at folk, der begår forræderi og kæmper – dybest set - mod danske soldater, kan få en hjælpende hånd af domstolene, siger Peter Skaarup.

Men Kasper Sand Kjær står med glæde bag loven.

- Jeg synes, det er en rigtig god lov, vi fik lavet, hvor vi kan tage det danske statsborgerskab fra fremmedkrigere, der melder sig under Islamisk Stats eller andre mørke regimers faner og dermed sender det meget klare signal, at hvis man tilslutter sig den type værdier, så er man heller ikke længere velkommen i Danmark, siger han.

DF vil fjerne statsborgerskab alligevel

Men står det til Dansk Folkeparti, så er det i det her tilfælde nødvendigt med en ny og helt særlig lov.

Til TV 2 siger partiets retsordfører Peter Kofod, at DF vil have en lov, der fratager den konkrete kvinde statsborgerskabet.

- Vi mener, at Folketinget principielt skal forholde sig til den her sag, fordi den er så afgørende, og vi mener også, at Folketinget sagtens kan diskutere den her sag for en enkelt borger, siger Kofod til TV 2.

I sin dom lægger Højesteret vægt på, at kvinden med iransk baggrund kun har 'meget ringe' tilknytning til det andet land end Danmark. Hun har for eksempel ikke opholdt sig eller boet i Iran.

Kvinden havde trukket Udlændinge- og Integrationsministeriet i retten, efter hun fik frataget sit danske statsborgerskab, baseret på en administrativ beslutning, der blev truffet af ministeriet, i 2020.

Kvinden er født i Danmark, men har også iransk statsborgerskab i kraft af sin far. Som 20-årig rejste hun i april 2015 frivilligt til Syrien for at være en del af Islamisk Stat.

Hun giftede sig med en mand, der kæmpede for terrorgruppen og fik børn med ham.