Enhedslisten vil ikke længere nedlægge militæret. De vil heller ikke kæmpe imod EU eller melde sig ud af Nato - indtil der kommer et alternativ.

Den beslutning traf partiet på sit årsmøde sidste år, men nu er holdningskiftet understreget ved at blive skrevet ind i principprogrammet, som udgør Enhedslistens ideologiske grundlag.

Afstemningen på årets landsmøde viste dog, at partiet fortsat er splittet, når det gælder forholdet til Nato, og et stort mindretal stemte imod det historiske kursskifte, der blev vedtaget sidste år.

158 af de delegerede stemte for hovedbestyrelsens forslag om ændring af principprogrammet, hvor 125 stemte imod og fem stemte blankt.

'Det er dæleme mærkeligt'

En af dem, som på forhånd havde meddelt, at han ikke ville stemme for, var Hans Henrik Nielsen fra Nørrebro.

- Jeg synes ikke, vi skal have en udformning, hvor vi accepterer hverken Nato eller EU, siger det mangeårige medlem af partiet.

Og det budskab gik 70-årige Hans Henrik Nielsen også på talerstolen med.

- En ting er, at Danmarks højrefløj synes, at Nato er et dejligt sted at være, men at vi synes det, det er dæleme mærkeligt.

Han understregede, at han fortsat vil tage kampen om, selvom flertallet vil noget andet end ham.

Han var heller ikke den eneste, som opfordrede de delegerede til at stemme imod. Lasse Bertelsen fra Holbæk-kredsen kaldte det "bondefangeri", da han fik ordet.

Sidste år blev Enhedslisten enige om tre udtalelser. Den ene udtalelse vedrørte partiets holdning til Nato og Ruslands invasion. De resterende to om Nato og krigen i Ukraine.

- Vi fik dog ikke at vide, at hvis man vedtog det mest yderliggående forslag, så skulle vi også lige ændre vores principprogram året efter, sagde han.

Mikkel Warming fra Enhedslistens kreds i Sydhavn i København mente modsat, at det er fornuftigt at tilrette principprogrammet, som sidst er blevet revideret i 2014, så det afspejler det, som blev vedtaget sidste år.

Gruppeformand fastslår, at linjen er klar trods splittelse

Trods baglandets delte holdninger er Enhedslistens gruppeformand og forsvarsordfører Peder Hvelplund glad for, at der foreløbigt er sat et punktum i partiets position i forholdet til forsvarsalliancen.

- Nu har vi drøftet på to årsmøder i træk. Vi har haft klare flertal, der har vedtaget politikken, siger han.

Han understreger, at det er historisk, at partiet nu har fået det skrevet ind i principprogrammet.

- Enhedslisten står et sted, hvor vi nu kan sige, at der ikke hersker nogen tvivl om vores politik. Hverken i forhold til Nato, Ukrainerne eller EU, siger Peder Hvelplund.

- Stemmetallet indikerer, at der fortsat er splittelse i baglandet. 158 har stemt for, 125 har stemt mod. Skaber det ikke usikkerhed om, hvorvidt I virkelig har hele partiet med jer?

- Linjen er i hvert fald fuldstændig klar. Vi har vedtaget politik på området, så der hersker ikke nogen tvivl om, hvor Enhedslisten står, svarer gruppeformanden.

- Ifølge Enhedslistens hovedbestyrelse, så kan de interne stridigheder om Nato og EU-spørgsmålet have kostet stemmer ved det seneste Folketingsvalg. Hvordan kan du være sikker på, debatten om linjen ikke fortsætter?

- Der har været mulighed for at rejse kritikken. Nu er holdningerne fuldstændig grundfæstet i partiet og i organisationen, svarer Hvelplund.

Det er fortsat Enhedslistens mål, at Danmark på sigt skal stå uden for Nato, men hvornår det mål skal indfries, er umuligt at svare på, mener Peder Hvelplund.

- Det afhænger jo af, hvordan verden udvikler sig. Men i den verden, vi er i lige nu, er det nødvendigt, at vi er en del af en forsvarsalliance, siger han og tilføjer:

- Og der er Nato det alternativ, som vi kan se nu.

Partiet har ligeledes besluttet, at de vil arbejde på at udvikle "en ny sikkerhedsarkitektur" som et alternativ til Nato.