Enhedslisten: EU-aftale bygger på spin og fup

Pernille Skipper er ikke vild med de EU-positive partiers udlægning af den kommende EU-folkeafstemning.

Enhedslistens Pernille Skipper anbefaler et nej ved den kommende folkeafstemning om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. (Foto: Mads Nissen © Scanpix)

Folketingets ja-partier er i gang med at skabe en skævvredet fortælling om den kommende folkeafstemning om det danske retsforbehold.

Sådan lyder kritikken fra Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, efter at de EU-positive partier i Folketinget tirsdag blev enige om den tilvalgsordning, som de ønsker, skal erstatte det nuværende retsforbehold, og som danskerne om senest et år skal stemme om.

- De EU-begejstrede partier forsøger igen at bruge det her som en anledning til at sige, at en afstemning om retsforbeholdet bliver en afstemning for eller imod kriminalitetsbekæmpelse, siger Pernille Skipper.

- Men det er spin, fup og grænsende til løgn. Det handler selvfølgelig om, at vi skal afgive noget magt på et område, som i dag ligger hos det danske Folketing, og om der skal afgives magt til EU på det område, siger hun.

Handler om mere end Europol

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udlagde dagens aftale blandt Folketingets ja-partier som en aftale, der gør det sværere at være kriminel i Europa og tryggere at være dansker. Nu skal danskerne bare stemme for at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Men Enhedslisten fastholder, at den kommende folkeafstemning handler om meget mere end blot Europol-samarbejdet.

- Det handler også om familieret, retssikkerhedsgarantier, hvordan man behandler ofre i retssystemet, og hvilke strafniveauer, der skal være. Der er altså rigtig mange elementer, som vi i dag selv bestemmer over, men som fremover vil være noget EU bestemmer over, hvis EU-partierne får det, som de vil, siger Pernille Skipper.

Vil gøre som Norge og Schweiz

Pernille Skipper peger på, at en tilvalgsordning ikke nødvendigvis er den eneste og bedste måde for Danmark fortsat at være en del af Europol-samarbejdet.

I stedet kunne man have undersøgt muligheden for at få en parallelaftale, som eksempelvis Norge og Schweiz har.

Også selvom de slet ikke er med i EU.

- De er en del af Europol-samarbejdet, fordi begge lande har en parallelaftale. Det er selvfølgelig fordi, at alle europæiske lande har interesse i at samarbejde på tværs af grænser, og at Schweiz eller Norge ikke bliver et helle for kriminelle. Så selvfølgelig vil de øvrige lande også have interesse i, at Danmark er med i sådan en parallelaftale, siger hun.

Dato ikke på plads

Hvis danskerne stemmer for at afskaffe retsforbeholdet, stemmer de samtidig ja til at erstatte forbeholdet med en såkaldt tilvalgsordning.

Det betyder, at Danmark selv kan vælge, hvilke retsakter på området for retlige og indre anliggender, som vi ønsker at deltage i.

Hver gang EU-Kommissionen lægger et lovforslag på bordet, vil Danmark få mulighed for selv at vælge, om Danmark skal være med eller ej.

Der er endnu ikke fastlagt en endelig dato for folkeafstemningen, men den skal senest afholdes 31. marts 2016.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk