Enhedslisten har massivt flertal bag sig: Blasfemiparagraf sender forkert signal

Enhedslisten glæder sig over, at 151-årige gamle lov, der kriminaliserer afbrænding af eksempelvis Biblen og Koranen, afskaffes.

Enhedslistens forslag om at skrotte blasfemiparagraffen bliver en realitet på fredag (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Venstre har ændret holdning om den omstridte blasfemiparagraf, der nu står til at blive ophævet af et bredt politisk flertal på fredag.

Det er Enhedslisten, som er afsender på forslaget om af afskaffe paragraffen, og det er på tide, at det lykkedes, siger partiets kirke- og livsanskuelsesordfører, Bruno Jerup.

- Det skulle have været gjort for lang tid siden, men det er glædeligt, at det sker nu, siger han.

Den 151-årige gamle lov kriminaliserer afbrænding af hellige skrifter som eksempelvis Biblen og Koranen.

Men det er en lov, der for længst har aftjent sin funktion, siger Bruno Jerup.

- Den har været en unødvendig indskrænkning af ytringsfriheden. Den sender også et forkert signal ud i verden om, at det er acceptabelt at have en strafferamme for at kritisere guder og religioner.

Enhedslisten har et sjældent stort flertal bag sig. Alle Folketingets partier undtagen Socialdemokratiet ventes af stemme for at afskaffe paragraffen på fredag.

Det ændrer dog ikke noget for Venstre, at det er Folketingets mest venstreorienterede parti, der står bag forslaget om at afskaffe blasfemiparagraffen.

- Vi er jo ikke imod noget, bare fordi Enhedslisten stiller forslaget. Blind høne kan også finde korn, og det er tilsyneladende sket her, siger politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen.

Tiltalt for at brænde koranen

Blasfemiparagraffen har i sin lange levetid ført til to domme og seks sager uden dom.

For nylig er en nordjysk mand blevet tiltalt for at have offentliggjort en video på Facebook, hvor koranen brændes af.

Rigsadvokaten har i kølvandet på Venstres holdningsskifte meddelt på sin Twitter-profil, at ”anklagemyndigheden vil snarest vende tilbage med oplysning om konsekvenserne af en straffelovsændring”.

Selvom den konkrete sag fra Nordjylland – i hvert fald formelt - stadig er verserende, mener Enhedslistens Bruno Jerup ikke, at det skal have betydning for at ophæve den gamle lov.

- Jeg synes, at det er en tåbelig handling, men jeg mener ikke, at det er noget, der skal være kriminaliseret. Tåbeligheder skal ikke kriminaliseres.

Risikerer man ikke at sende et uheldigt signal, eksempelvis til lande i Mellemøsten, når vi rejser tiltale mod en mand, der har brændt en koran for så kort efter at ophæve den paragraf, som han er tiltalt under?

- Jo, men det er jo vilkårene. Sådan kan det gå. Det synes jeg ikke er noget problem. Hvis man kigger på erfaringerne fra de lande omkring os som for nylig har ophævet blasfemiparagraffen, Norge, Island, Holland, så er meldingerne fra dem, at der ikke er nogle ekstra konflikter på grund af det. Det er ikke selve paragraffen, der er konfliktpunktet, siger Bruno Jerup.

Vi så hvordan tegninger af Muhammed førte til en stor international krise for Danmark. Risikerer man ikke det samme her?

- Jeg har virkelig svært ved at forestille mig, at der overhovedet skulle være nogen sammenhæng med den sag. I øvrigt var det sådan, at lige præcis de tegninger blev der ikke rejst tiltale blasfemiparagraffen, hvilket jeg heller ikke synes, der var noget grundlag for at gøre.

Selvom det er to helt forskellige sager, risikerer man så ikke, at reaktionen kan være den samme?

- Der har været lande i Mellemøsten, som har henvist til Danmark, fordi de skulle forsvare deres egen blasfemiparagraf og forsvare deres egen afstraffelse. Der har de henvist til Danmark, fordi vi har en tilsvarende paragraf, hvor man kan give op til fire måneders fængsel for at krænke guder og religioner.

PET-analyse er en ”overfortolkning”

Et af aspekterne i diskussionen om at afskaffe blasfemiparagraffen har været sikkerhed.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) kom for nylig med en opsigtsvækkende melding om, at hvis et politisk flertal beslutter at afskaffe paragraffen, så kan det risikere at føre til flere terrorhandlinger på dansk grund.

Bruno Jerup mener imidlertid, at der er tale om en ”overfortolkning” fra efterretningstjenestens side.

- Jeg skal selvfølgelig ikke gøre mig til dommer over, hvad Politiets Efterretningstjeneste kommer med af vurderinger, men jeg mener sådan set, at de laver en overfortolkning af, hvad konsekvenserne vil være.

- Det er selvfølgelig deres opgave at komme med sådan nogle udmeldinger. Men under alle omstændigheder mener jeg ikke, at vi skal underlægge vores grundlæggende holdninger, love og paragraffer, og indordne os på en sådan måde, at vi undlader at vedtage den politik, som vi synes er korrekt med henvisning til, at der kunne være nogle andre, der kunne finde på at opføre sig dumt, siger Bruno Jerup.

  • Fakta: De seneste blasfemisager

  • Blasfemiparagraffen har ført til domme to gange:

  • I 1938 dømtes en gruppe nazister for at have omdelt løbesedler, der beskyldte jøder for overgreb på ikke-jødiske piger. Straffen er hæfte, altså fængselsstraffe, på mellem 20 og 80 dage.

  • I 1946 blev et dansk par idømt en bøde, efter at de havde døbt en dukke til et karneval, mens de var iført præstekjoler. Straffen er seks dagbøder a 10 kroner for hver.

  • Sager uden dom:

  • 1971: To ansvarshavende programchefer fra Danmarks Radio tiltales for at lade sangerinden Trille synge, at "Ham Gud, han er eddermame svær at få smidt ud, han fik aldrig selv sat ild på sin cigar, for han ordned' jo Maria pr. vikar".

  • 1976: Kunstneren Jens Jørgen Thorsen slipper for tiltale for en film, som viser sexscener med Jesus og Maria Magdalene. Det fører heller ikke til tiltale, da han senere maler Jesus med erigeret lem på en mur.

  • 2003: Kvickly anmeldes for at have solgt sandaler med motiver af Jomfru Maria og Jesus. Der rejses ikke tiltale.

  • 2004: DR anmeldes for at have vist den islamkritiske film " Submission" (På dansk: Underkastelse). Der rejses ikke tiltale.

  • 2006: Morgenavisen Jyllands-Postens tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen behandles af Rigsadvokaten, men der rejses ikke tiltale.

  • 2017: En nordjysk mand tiltales for i december 2015 at have offentliggjort en video på Facebook, hvor Koranen brændes af. Sagen begynder i retten i juni.

  • Kilde: Kristeligt Dagblad

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk