Enhedslisten kritiserer regeringen for at have handlet for langsomt på coronamutation hos mink

Regeringen har ikke handlet i tide på de advarsler, der er kommet, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund.

Flere sundhedsordførere og fødevareordførere deltog 9. oktober i et møde med faglig direktør hos Statens Serum Institut Kåre Mølbak, blandt andet Enhedslistens Peder Hvelplund. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

Den 9. oktober var store dele af Danmark på vej på efterårsferie. Det var fredag, og selv om den globale coronapandemi betød, at der ikke var de store muligheder for at rejse til udlandet, stod den nu på afslapning og familiehygge for mange.

Men for en gruppe politikere var det dagen, hvor de fik en alvorlig besked. Både sundhedsordførere og fødevareordførere deltog i mødet med faglig direktør hos Statens Serum Institut Kåre Mølbak, som fortalte om de bittesmå ændringer, mutationer, der skete i coronavirus, når mink blev smittet. Pointen var, at mutationerne skete i den del af coronavirusset, som vaccine-forskningen rettede sig mod.

Dermed kunne mutationerne få betydning for fremtidige vacciners virkning.

- Der går alvoren op for mig, og jeg får en rigtig ubehagelig fornemmelse i maven, siger SF's fødvareordfører, Carl Valentin, der var med på mødet.

Konsekvenserne skar Kåre Mølbak tirsdag ud i pap, da regeringen offentliggjorde beslutningen om, at alle mink i Danmark skal aflives og et helt erhverv dermed de facto bliver nedlagt.

- Det værst tænkelige scenarie er, at vi har en ny pandemi, der starter forfra med udgangspunkt i Danmark.

Kritik af regeringen

Det store spørgsmål er nu, hvordan det kunne komme så vidt, at alle mink i Danmark skal aflives og en hel branche lukker ned? Og kunne regeringen have gjort noget undervejs, så man havde undgået, at en muteret coronavirus, som kan være resistent over for kommende vacciner, slap ud og smittede nordjyder.

DR Nyheder har stillet de spørgsmål til en række politikere og eksperter. Svaret er ikke entydigt.

Vi begynder med regeringens støttepartier. Allerede her er meningerne delte.

- Jeg synes faktisk, at man har handlet på den viden, man har haft, siger den radikale sundhedordfører, Stinus Lindgreen.

Carl Valentin fra SF er enig.

- Jeg synes, regeringen har udvist en bekymring, og den har taget ansvar, siger han.

Anderledes ser de på det i Enhedslisten.

- Set i det alvorlige lys mener jeg ikke, regeringen har handlet i tide på de advarsler, der er kommet, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund.

Stoppede med at aflive mink

For at forstå Enhedslistens kritik er man nødt til at dykke ned i en række datoer over de seneste måneder.

Den første smitte med coronavirus på danske minkfarme blev opdaget i juni. Myndighederne skred resolut ind og aflivede alle dyr på de besætninger.

Tre besætninger blev slået ned, inden regeringen den 7. juli ændrede kurs.

Nu var det slut med at aflive dyr - i stedet skulle der fokus på brug af værnemidler og hygiejne for dem, der kom på minkfarme.

Den strategi holdt frem til den 1. oktober, hvor regeringen igen begyndte af aflive mink, efter smitten bredte sig med en foruroligende hast.

- Indtil juli havde man en forsigtighedsstragi. Når man opdagede coronasmitte i minkbesætninger, så slog man de syge besætninger ned. Jeg mangler fortsat svar på, hvorfor man gik væk fra den strategi. Vi kunne se i august, at smitten spredte sig ud på andre minkbesætninger. Alligevel fastholdt man strategien, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Potentiel fare for folkesundheden

Det andet ben i kritikken handler om det muterede virus.

Først forklarer Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi ved Københavns Universitet, hvorfor det er så afgørende, at minkene skaber mutationer.

- På overfladen af virusset sidder der et protein, som hedder spike-proteinet. Og det er en kopi af det, man bruger til at vaccinere folk med, så man lærer immunsystemet at genkende spike-proteinet. Det er ligesom en nøgle og en lås, der skal passe sammen. Problemet er så, hvis der opstår mutationer i spike-proteinet. Så kommer den nøgle, der sidder på oversiden af virusset, til at se anderledes ud. Og så kan immunsystemet ikke genkende den, siger han.

Ifølge Information skrev SSI en risikovurdering den 4. september, hvor frygten for, at mutationens kan påvirke fremtidige vacciners virkning indgik.

Den 18. september lavede SSI i samarbejde med Københavns Universitet et nyt notat. Her står der:

"Den fortsatte udvikling af virus i mink med flere og flere mutationer i spike og spredning ved videresmitte til mennesker i Danmark udgør derfor en potentiel fare for folkesundheden og for de forventede effekter af en vaccine."

Ifølge Information bliver fødevareminister Mogens Jensen (S) orienteret om risikoen for, at den muterede virus kan være resistent over for en kommende vaccine den 23. september. Først den 9. oktober bliver Folketingets partier informeret.

Og i starten af denne uge bliver frygten så til virkelighed, da SSI konstaterer, at en ny mutation viser nedsat følsomhed over for antistoffer.

Kunne have undgået dramatisk nedlukning

Det er et forløb, hvor regeringen ifølge Enhedslisten har været for fodslæbende.

- Der er handlet for lidt og for langsomt. Regeringen og myndighederne har for flere måneder siden fået bekymringsskrivelser fra Seruminstituttet og Københavns Universitet, om, at det, der foregår på minkfarme, kan føre til en muteret virus, siger politisk ordfører i Enhedslisten Pernille Skipper.

Hans Jørn Kolmos er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet. Han er også kritisk over for regeringens håndtering.

- Det er bekymrende, at man i virkeligheden har siddet med en viden, som man ikke har handlet på igennem flere uger nu. Det har været tydeligt i flere måneder, at vi kunne ende i denne her situation.

Hvad burde man have gjort?

- Hvis man havde grebet ind tidligere, så havde vi ikke set den her dramatiske nedlukning. Det kan godt være, vi skulle have truffet den nøjagtig samme beslutning. Men så var det måske blevet en beslutning mere som i Holland. Altså hvor man lukker minkindustrien ned på en kontrolleret måde, siger Hans Jørn Kolmos.

Men heller ikke eksperterne er enige. Søren Riis Paludan er professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet.

Han svarer ja på spørgsmålet om, hvorvidt regeringen har handlet i tide.

- De har handlet meget tidligt. Man kan så spørge om de institutioner, der er mere videnskabeligt eller fagligt baseret, taler problematikken lidt for meget op, uden særlig stærke videnskabelige data. Her tænker jeg primært på Statens Seruminstitut, som måske i for høj grad taler en ”hvad nu hvis”-problematik op. Der kunke jeg måske ønske, at de fremlagde de mulige scenarier ret åbent. Måske inklusive en eller anden form for sandsynlighedsbetragtning, og så kunne politikerne tage beslutningerne på baggrund af det, siger Søren Riis Paludan.

Minkpels er blevet solgt i Kopenhagens Furs auktionshus i Glostrup. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)

Resolut handling fra regeringen

Fødevareordfører for Socialdemokratiet Anders Kronborg afviser kritikken.

- Jeg mener, at regeringen har handlet resolut hele tiden. Vi skal huske, at det indgreb, som regeringen varslede i går aftes, er et meget stort indgreb. Det er livsværk fra familier, og det er landdistrikter, der nu skal se, at mink skal afvikles, siger Anders Kronborg.

Han understreger, at regeringen den 1. oktober ikke bare valgte at slå syge besætninger ned, men alle dem, der var i nærheden af smittede mink.

- Regeringen lagde jo et forsigtighedsprincip ud i en radius af 7,8 kilometer, hvor både syge og ikke syge mink skulle aflives. Fordi man faktisk kunne se, at det så ud til, 95 procent af minkene blev smittet inden for 7,8 kilometer. Det har desværre ikke vist sig at være nok.

- Nu viser det ubærlige sig at være tilfældet. Nemlig at vi skal aflive alle mink i Danmark, fordi vi sætter folkesundheden aller øverst, og fordi vi er bange for, at denne her mutation kan ødelægge en kommende vaccine, siger Anders Kronborg.

FacebookTwitter