Det har været en ufravigelig selvfølge igennem Enhedslistens 28-årige historie: Partiet peger betingelsesløst på lederen af Socialdemokratiet som statsminister.

Ingen ultimative krav, mistillidsvotum eller lignende, som kunne vælte en S-ledet regering.

Den tradition skal der nu gøres op med. På Enhedslistens årsmøde i den kommende weekend tager partiets medlemmer hul på en debat om en ny parlamentarisk strategi, som i sidste ende skal give folketingsgruppen flere våben at tage i brug, når flertallet i dansk politik igen skifter.

- Måske er tiden inde til, at vi gør ligesom Det Radikale Venstre har gjort flere gange: At vi i forbindelse med regeringsdannelsen stiller nogle krav til, hvilken politik sådan en regering skal føre.

- Vi vil også gøre os nogle overvejelser om, hvor meget vi vil finde os i, før vi i givet fald medvirker til at stille et mistillidsvotum til en socialdemokratisk ledet regering, siger Per Clausen fra Enhedslistens hovedbestyrelse.

Røde linjer

Hovedbestyrelsen har op til landsmødet lavet et oplæg til debatten om en ny parlamentarisk strategi, som er blevet sendt rundt til partiets medlemmer.

Her opridses tre overordnede værktøjer, som eventuelt kan tages i brug, hvis Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, efter næste valg skal være statsminister:

Oplægget fra hovedbestyrelsen skal i de kommende dage diskuteres på Enhedslistens årsmøde på Nørrebro i København, hvorefter partiernes lokalafdelinger skal diskutere strategien yderligere. Til efteråret skal der efter planen vedtages en officiel parlamentarisk strategi.

Dong-salg, lærerkonflikt og skattereform

Det er især erfaringerne fra tiden under Helle Thorning-Schmidts skiftende regeringer mellem 2011 og 2015, som har fået Enhedslisten til at indse et behov for at gøre op med den hidtidige parlamentariske strategi.

Nogle af de mest smertefulde nederlag for Enhedslisten kom i forbindelse med SRSF-regeringen og de borgerlige partiers skattereform i 2012, dagpengesagen, lærerkonflikten og det efterfølgende regeringsindgreb, samt salget af dele af Dong til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Her burde Enhedslisten have taget konsekvensen og væltet regeringen, mener hovedbestyrelsesmedlem Jeanne Toxværd.

- Der er mange forskellige områder, hvor vi efter min mening ikke skulle have lagt stemmer til, siger Jeanne Toxværd.

- Der var rigtig mange ting, der gik galt i den periode. Det ville faktisk kræve en længere snak. Men vi viste for lidt kant under Helle Thorning-Schmidt, og vi var med i nogle finanslove, som jeg ikke synes, at vi skulle have været med i, siger hun.

Skipper: Vi vil ikke finde os i det mere

I partitoppen ser politisk ordfører Pernille Skipper frem til debatten om en ny parlamentarisk strategi på weekendens årsmøde.

Hun peger konkret på SRSF-regeringens skattereform med Venstre og Konservative i 2012 som et lavpunkt for Enhedslisten under Thorning-regeringen. Gør en S-ledet regering noget lignende i fremtiden, bør hammeren falde, mener Pernille Skipper.

- Skattereformen tog fra pensionister og arbejdsløse for at give topskatterabatter. Laver man sådan noget med højrefløjen, så vil det i praksis føre til, at tæppet ryger væk.

- Hvis de her røde linjer var gældende, og hvis vi sad med den viden, vi sidder med i dag - for det gjorde vi jo ikke dengang - så kunne det være et eksempel på en rød linje, som er overskredet. Insisterer I på at gennemføre det, så må I også finde jeres parlamentariske grundlag et andet sted og ikke kun stemmerne til denne enkelte aftale, siger Pernille Skipper.

Men så vælter I jo også en rød regering?

- Ja.

Så I risikerer med en ny strategi at give magten til nogen, som I slet ikke kan lide?

- Det er klart, at det er dilemmaet. Hvis vi siger, at nu er det så groft, at vi ikke kan være med mere, så risikerer vi et valg og et skifte i flertallet. Men det er lige præcis den form for trusler, som den tidligere regering under Thorning og Corydon benyttede sig af. De syntes, at de kunne gøre hvad som helst, og at det parlamentariske grundlag måtte finde sig i hvad som helst.

- Det kunne man tillade sig, fordi der nok ikke var nogen, der turde at vælte regeringen. Og det er det, vi ikke vil finde os i mere. For at sige det direkte, siger Pernille Skipper og understreger dog, at hun ikke håber, at det rent faktisk bliver nødvendigt at vælte en S-ledet regering.

Ingen tomme trusler

Det håber Per Clausen fra partiets hovedbestyrelse heller ikke. Men det er vigtigt, at partiets folketingsgruppe og hovedbestyrelse får muligheden for at gøre det, siger han.

- Det er helt indlysende, at en socialdemokratisk ledet regering vil være bedre end en højrefløjsregering.

- På den anden side er vi med den tone og holdning til venstrefløjen, som der er i den socialdemokratiske ledelse i dag, nødt til at sige, at der kan være grænser for, hvad vi vil lægge navn til. Og så må vi se, hvordan det går, siger Per Clausen.

Er der ikke bare tale om, at I føler behov for at sende nogle signaler til Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen?

- Jo, men vi skal jo ikke bare sende et signal, hvis vi ikke er indstillede på at følge det signal op med handling. Så hvis vi i de kommende måneder beslutter, at vi er klar til at stille krav i forbindelse med regeringsdannelsen og eventuelt til at vælte en socialdemokratisk ledet regering, så skal vi også være klar til at gøre det i praksis.

- Det er helt afgørende, at man ikke kommer med trusler, som man ikke er villig til at føre ud i livet, hvis det bliver nødvendigt, siger Per Clausen.

S: Det er mærkeligt

Hos Socialdemokratiet ser man på debatten om en ny parlamentarisk strategi med en let hovedrysten.

- Det er mærkeligt, at man her to år før et folketingsvalg bruger mange kræfter på at diskutere, hvad der måtte ske, hvis der kommer et nyt flertal. Det ville være mere fornuftigt, at man brugte sine kræfter på at sikre, at der bliver mulighed for en ny regering efter næste valg, siger politisk ordfører Nicolai Wammen (S).

Vil udsigten til en ny parlamentarisk strategi fra Enhedslistens side gøre jer mere lydhøre, når de i fremtiden kommer med krav og ønsker?

- Det er sådan i dansk politik, at partierne kan slå flikflak henover Amalienborg Slotsplads, men ved dagens ende er der to muligheder for, hvem der kan blive statsminister: Det er Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen.

- Der må Enhedslisten gøre op med sig selv, hvem de helst vil have. Men mit råd vil være, at man bakker op om Mette Frederiksen, som står for en kurs, hvor vi passer godt på det danske velfærdssamfund, samtidig med at vi skaber arbejdspladser, siger Nicolai Wammen.

Han slår fast, at der både nu og efter et folketingsvalg vil være områder, hvor Socialdemokratiet og Enhedslisten er uenige – særligt når det handler om udlændingepolitikken. Omvendt ser han gode muligheder for et frugtbart samarbejde på social-, uddannelses- og klimaområdet.

Har I tidligere taget Enhedslistens stemmer for givet?

- Jeg mener ikke, at vi har taget nogen partier for givet. En socialdemokratisk ledet regering vil gerne tale med alle, men vi kommer ikke til at lade os drive rundt i manegen. Det vil gælde for Enhedslisten, og det vil gælde for alle øvrige partier i Folketinget.