Selvom Enhedslisten principielt er modstander af dobbeltløn til afgåede politikere, har partiets medlemmer besluttet at beholde penge betalt i partiskat fra netop dobbeltløn i sine egne kasser.

Et stort flertal på partiets årsmøde, der afholdes på Nørrebro i København i denne weekend, har valgt at følge et forslag fra Enhedslistens magtfulde hovedbestyrelse, der ifølge hovedbestyrelsen selv havde til hensigt at ensrettet reglerne for partiskat.

Med vedtagelsen har Enhedslisten ved partiets årsmøde dermed valgt, at der i fremtiden skal ske det samme i sager om dobbeltløn, som der skete i sagen om den københavnske eks-borgmester Morten Kabell: Nemlig at beholde den partiskat, der kommer fra dobbeltløn, når afgåede politikere både modtager eftervederlag og løn fra et nyt arbejde.

- Eftervederlag er ikke et særligt ondartet privilegium, som skal behandles anderledes eller eksempelvis betales tilbage til statskassen eller kommunekassen, lød argumentet fra hovedbestyrelsesmedlem Michael Voss under debatten på årsmødet.

”Penge lugter ikke”

I kølvandet på Morten Kabell-sagen stillede Enhedslistens folketingsgruppe ellers forslag om, at politikere ikke skal kunne hæve eftervederlag, samtidig med at de får løn fra et nyt job.

Forslaget indebar, at der skulle ske fuld modregning, så de offentlige kasser dermed sparede penge.

Fra folketingsgruppen lød der også forslag om, at partiskatten fra Morten Kabells dobbeltløn kunne doneres til velgørende formål, men københavnerafdelingen valgte altså at beholde de cirka 130.000 kroner i partiskat, som kom fra Morten Kabells eftervederlag på omkring en halv million kroner.

Det skete med begrundelsen, at ”penge lugter ikke”.

Uenighed i hovedbestyrelsen

Både før og under debatten om partiskat, eftervederlag og dobbeltløn har der lydt kritik af hovedbestyrelsens forslag. Også internt i hovedbestyrelsen:

- Jeg mener fortsat, at man skal sige nej til eftervederlag, hvis man går til en anden lønnet post eller lønnet job. Den første fejl er, at man ikke siger nej, lød det eksempelvis fra hovedbestyrelsesmedlem Vibeke Syppli Enrum.

- Den anden er, hvis man ikke kan sige nej til eftervederlaget, at partiet så tager en del af det som partiskat. Det er borgernes penge. Ikke personens eller partiets. Hvad pengene så skal gå til, det har jeg ingen holdning til, fortsætter Vibeke Syppli Enrum.

Et andet hovedbestyrelsesmedlem, Hans Jørgen Vad, har samme opfattelse og havde på årsmødet stillet sit eget forslag om, at afgående politikere helt skal ”afstå fra” at modtage efterløn, hvis de træder ud i et nyt job.

Det handler om at ”rydde helt og ikke halvt op” i partireglerne, som Hans Jørgen Vad formulerede det fra scenen.

Kritik fra Venstre

Fra de politiske modstandere i Venstre har der op til årsmødet været beskyldning om hykleri og dobbeltmoral på grund af hovedbestyrelsens forslag.

- De er skingrende dobbeltmoralske, sagde politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) blandt andet om Enhedslisten.

Det var netop en Venstre-politiker – daværende forsvarsminister Carl Holst – som tilbage i 2015 blev beskyldt for at være "grådig" af Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

- Det er grådigt og et udtryk for pamperi, at Carl Holst insisterer på at modtage dobbeltløn, sagde Pernille Skipper i august 2015.

Da Carl Holst senere gav afkald på den del af sit eftervederlag, som han endnu ikke havde fået udbetalt - sammenlagt 417.000 kroner - udløste det dog også kritik fra Pernille Skipper.

Hun kaldte det "halvhjertet", at Carl Holst kun ville aflevere nogle af pengene fra dobbeltlønnen tilbage til de offentlige kasser.

Men når og hvis Enhedslisten-politikere i fremtiden modtager dobbeltløn, skal ingen af pengene altså afleveres tilbage til de offentlige kasser. De ryger i stedet i partikassen.