I et forsøg på at bremse "lønfesten på chefgangen" præsenterer Enhedslisten i dag - på arbejdernes internationale kampdag - to forslag til at mindske løngabet mellem topchefen og den almindelige lønmodtager.

For det første vil venstrefløjspartiet gøre det obligatorisk for alle danske virksomheder med over 250 ansatte at offentliggøre, hvor mange gange større direktørens løn er i forhold til lønnnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden.

- Det vil skabe et pres på, at de groteske cheflønninger kommer ned på et mere fornuftigt leje, siger finansordfører Rune Lund (EL).

Dernæst vil partiet lade virksomheder, hvor topchefen får en løn, der er mere end 20 gange højere end den almindelige lønmodtagers, komme bagerst i køen, hvis virksomheden byder ind på offentlige udbud og kontrakter.

- Det er moralsk forkert og provokerende, at vores skattekroner skal gå til at betale grotesk høje cheflønninger. Hvis man vil holde lønfest på chefgangen, så skal det være meget sværere at kunne vinde et offentligt udbud, siger Rune Lund.

Men løn aftales jo mellem arbejdsmarkedets parter. Burde I som politikere ikke blande jer helt udenom?

- Det rører vores forslag heller ikke ved. Men forslaget indebærer, at vi som offentlig sektor – stat, regioner og kommuner – har en holdning til, hvor grotesk høj en direktørløn må være hos en virksomhed, der leverer ydelser eller varer til det offentlige.

Skal private virksomheder ikke have ret til at give den løn, der skal til for at tiltrække de bedst mulige folk?

- Jo, og det vil en privat virksomhed stadigvæk fuldt ud kunne gøre – der vil bare ske det, at virksomheden vil stå dårligere i konkurrencen med andre virksomheder, der har en mere fornuftig lønningspolitik, siger Rune Lund.

Hvis lønforskellen får lov at stige, vil det skade hele sammenhængskraften i samfundet, lyder kampdags-advarslen fra Enhedslisten.

S vil også bremse høje direktørlønninger

Hos Socialdemokratiet, der også lufter de røde faner i dag, deler finansordfører Benny Engelbrecht analysen af, at en alt for stor lønforskel giver øget ulighed og skævhed, der risikerer at skabe gnidninger i samfundet.

- 1. maj er en god anledning til at drøfte, hvordan vi sikrer, at toppen af samfundet ikke stikker fuldstændig af fra resten af samfundet, og derfor hilser jeg Enhedslistens forslag velkomment, siger Benny Engelbrecht.

Men med kort tid til valgkampen skyder Socialdemokratiet drøftelserne om på den anden side af folketingsvalget:

- Vi vil altid gerne drøfte konkrete forslag til, hvordan vi kan undgå, at de allermest vellønnede stikker fuldstændig af fra resten af samfundet. Men de konkrete forslag må vi tage ved et forhandlingsbord efter valget, siger han.

Socialdemokratiet har selv flere forslag til at tøjle direktørlønningerne. I mandagens Børsen foreslog partiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, at lægge et loft over, hvor mange gange en almindelig medarbejders løn en topchef kan tjene.

Det er ikke en del af partiets ulighedsudspil, men det er et "spændende forslag", som partiet vil "undersøge nærmere", lød den officielle partilinje efterfølgende.

Derimod er det et vedtaget socialdemokratisk forslag at fjerne muligheden for at trække lønninger over ti millioner kroner fra i en virksomheds selskabsbeskatning, og partiet vil også indføre et loft, så bonusser maksimalt må udgøre 20 procent af den samlede løn.

Men det er ikke omfattende nok til at bremse udviklingen, mener Rune Lund.

- Helt ærligt, så tror jeg ikke, at det vil have nogen særlig effekt på lønniveauet. Der er brug for mere håndfaste midler, siger han.

V : 'Det er en misundelses-ting'

Hos regeringspartiet Venstre affejer finansordfører Jacob Jensen kampdagens to forslag som "typisk populistisk Enhedsliste-snak".

- Jeg kan godt forstå, at man engang imellem som almindelig dansker undrer sig over de her gedigen store million-gager. Men det er et spørgsmål, direktøren må tage med aktionær-kredsen, altså ejerne af virksomheden.

Men er du enig i, at vi har et problem med for høje direktørlønninger?

- Direktørlønninger kan for almindelige mennesker engang imellem virke helt absurd store – det gør det også for mig, når jeg hører om de her million-gager. Men det ændrer ikke ved, at det er et spørgsmål om, hvad man som privat virksomhed er villig til at betale for en direktør, siger Jacob Jensen.

Han minder om, at løn er noget, der aftales mellem arbejdsmarkedets parter, og som politikere normalt ikke blander sig i.

- Hvad skulle det gavne, at man kan se forskellen mellem en chefløn og en medarbejderløn? Det er muligt, at Enhedslisten vil få det bedre med det, men vil samfundet få det bedre? Det tror jeg ikke. Det er vel mere sådan en misundelses-ting, man kan sidde og snaske rundt i.

- Det er jo et spørgsmål om, hvordan man tiltrækker dygtige medarbejdere, og der skal man kunne hemmeligholde en chefløn, siger Jacob Jensen.

Enhedslisten har fundet inspiration til forslaget om offentlighed i løngabet mellem topchef og lønmodtagere i Storbritannien, hvor et lignende lovkrav trådte i kraft 1. januar.