Rettelse: Artiklen blev oprindelig udgivet med en overskrift, der var misvisende, hvad angår Enhedslistens økonomiske situation. Den er derfor blevet præciseret kort efter udgivelse.

Der var jubel og klapsalver fra salen, da Mai Villadsen i går rundede sin tale på Enhedslisten årsmøde af med ordene:

- Der er kort sagt brug for et parti, som laver politik for mennesker, ikke for regneark.

Men måske er der behov for at tage et ekstra kig ned i regnearket, for Enhedslistens egen økonomiske situation er ikke god.

Partiet befinder sig i en "økonomisk krisesituation", og det er "nødvendigt at gentænke den måde partiorganisation fungerer på", skriver partiets hovedbestyrelse i sin beretning forud for årsmødet, der blev præsenteret i dag.

Partiet har over flere år brugt for mange af deres egne penge og har de seneste par år også haft et budgetteret underskud.

I 2022 havde partiet et underskud på næsten 4,7 millioner kroner og dermed brugt næsten 1,5 million kroner mere, end der var budgetteret med.

Her er et overblik over det overordnede regnskab. Hvis du vil dykke ned i alle deltajerne, kan du læse mere på side 39 til 47 i årshæftet.

Årsmøde bliver digitalt hvert andet år

Budget og regnskab var andet punkt på dagsordenen, da de over 450 delegerede i morges mødte til endnu en dag på Enhedslistens årsmøde.

Budgettet blev vedtaget, hvor 176 stemte for, 77 stemte mod og 23 valgte at stemme blankt.

Et budget som ifølge Frederikke Hellemann, der er medlem af hovedbestyrelsen og fungerende økonomiansvarlig, er realistisk og ansvarligt.

Der er blevet foretaget markante ændringer i partiets budget for 2023 og 2024, og det skete ikke uden diskussioner, hvor de delegerede gav deres besyv med.

- Vi kom frem til, at vi hvert andet år har et fysisk årsmøde og hvert andet år har et digitalt årsmøde, fortæller Frederikke Hellemann.

Ud fra budgettet fremgår det, at der for årsmødet i 2023 er posteret 1,1 millioner kroner. Næste år, hvor årsmødet så skal være digitalt, er der afsat 300.000 kroner - altså kan der spares 800.000 kroner.

Og blandt de delegerede på årsmødet delte spareforslagene også vandene.

Blandt andet var der på forhånd stillet et modforslag, nemlig at det fysiske årsmøde skulle fortsætte.

Her var meningerne også delte, hvor 121 stemte for ændringsforslaget, mens 149 stemte imod.

Hovedbestyrelsen havde også forslået at droppe den årlige støtte på 490.000 kroner til Folkebevægelsen mod EU, men da modstanden var så stor fra de delegerede, tilsluttede hovedbestyrelsen sig efterfølgende et ønske fra baglandet om en ny model for at finansiere støtten til Folkebevægelsen.

Da forslaget kom på dagsordenen, blev det vedtaget fortsat at støtte folkebevægelsen.

Diskussion om flytning af landskontor til Christiansborg

Forud for behandlingen af budgettet har partiets hovedbestyrelse svunget kniven og skåret flere udgifter fra.

Hovedbestyrelsen har reduceret partiorganisationens udgifter med 29 procent.

Besparelserne har blandt andet resulteret i fyringer af medarbejdere, lukning af medlemsbladet Rød+Grøn og afskaffelse af økonomisk støtte til mediehuset Solidaritet.

Og så har besparelserne medført, at Enhedslistens landskontor, som indtil april lå i Studiestræde 24 i København, er blevet flyttet ind på Christiansborg.

En beslutning, som hovedbestyrelsen allerede traf i november sidste år.

Adressen i Studiestræde koster cirka 130.000 kroner om måneden - 1.5 millioner kroner årligt.

Ifølge hovedbestyrelsen vil de samlede besparelser ved flytningen til Christiansborg løbe op i cirka 700.000 kroner, siger Frederikke Hellemann.

Tormod Olson, der sidder i regionsrådet for partiet i Region Hovedstaden, mener dog ikke, at beslutningen er god, og han frygter, at magten bliver centraliseret.

- Så vi er kommet med forslag om, at vi skal flytte tilbage til Studiestræde, siger han.

Tormod Olsons vedtægtsændring blev nedstemt, men han understreger, at han fortsat er imod beslutningen.

En anden af kritikerne er Christian Juhl, der sad i Folketinget fra 2011 og frem til valget sidste år, hvor han ikke kunne genopstille på grund af Enhedslistens interne rotationsprincip.

- Vi har haft en hovedbestyrelse, der ikke har styret vores lille lokale interne økonomi særligt godt. Det har nogle politiske konsekvenser, men også nogle økonomiske, siger han.

Frederikke Hellemann forstår godt flere af de delegeredes bekymring, men hun er ikke enig i deres kritik.

- Flytningen af landskontoret til Christiansborg kan være med til at bringe partiet tættere på den politik, vi fører, og omvendt, siger hun.

Nødt til at lave omrokeringer efter tilbagegang

En del af forklaringen på de markante røde tal er det "skuffende" folketingsvalg, hvor partiet gik tilbage fra 13 mandater til 9.

Valget kom tidligere end antaget, hvorfor budgettet ikke havde taget højde for udgifterne, der løb op i 4,4 millioner kroner.

Samtidig var der ikke taget højde for resultatet, der betød en nedgang på fire mandater og dermed, hvor mange penge Enhedslisten får i partistøtte.

Partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, understreger, at det er vigtigt, at økonomien bliver forvaltet klogt.

Har I forvaltet økonomien klogt, når man ser på jeres økonomi?

- Vi er gået tilbage, og det betyder, at vi får færre penge i partikassen. Sådan er det desværre, og det betyder, vi bliver nødt til at lave nogle omrokeringer, men mon ikke, at vi går frem igen. Det er der meget, som tyder på, svarer hun.

Frederikke Hellemann er enig med sin politiske ordfører om, at der skal føres en ansvarlig økonomisk politik for partiet.

Hovedbestyrelsen har været opmærksom på, at økonomien har været udfordret af "mange års optimistisk budgettering", som har "tæret på partiets egenkapital".

Ligeledes at "partiets budgetter ikke længere var holdbare" efter folketingsvalget, men det nu vedtagede budget er balanceret og robust og skal sikre, at partiet ikke ender i en lignende økonomisk situation igen.