Enhedslistens top vil beholde penge fra egne politikeres dobbeltløn

Forud for Enhedslistens årsmøde i weekenden lægger partiets hovedbestyrelse op til, at penge, der kommer fra deres politikeres dobbeltløn, skal havne i partiets pengekasse.

Enhedslistens årsmøde skal i denne weekend tage stilling til nye partiregler om eftervederlag, dobbeltløn og partiskat. Her ses partiets politiske ordfører, Pernille Skipper, ved årsmødet i 2017. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Selv om Enhedslistens frontfigur, Pernille Skipper, har kaldt politikeres dobbeltløn for "grådigt", foreslår Enhedslistens magtfulde hovedbestyrelse nu, at penge fra netop dobbeltløn til partiets egne politikere skal havne i partikassen.

Forslaget er en udløber af den såkaldte Morten Kabell-sag og skal til afstemning på Enhedslistens årsmøde, der bliver holdt i København fra i dag og frem til på søndag.

- Det hænger sammen på den måde, at det er helt parallelt til, at vi også har stillet forslag om, at folketingsmedlemmerne skal have mindre i løn. Men det betyder ikke, at når de så alligevel får mere i løn, så betaler vi det tilbage til statskassen eller Folketingets kasse, siger hovedbestyrelsesmedlem Michael Voss.

Med forslaget lægger Enhedslistens hovedbestyrelse dermed op til fremover at gøre det samme, som Enhedslistens københavnerafdeling tidligere på foråret besluttede sig for: Nemlig at beholde den partiskat, som kommer fra dobbeltløn.

Morten Kabell-sagen

Den beslutning udsprang af sagen om partiets tidligere teknik- og miljøborgmester i København, Morten Kabell.

Da han i januar fratrådte posten, fik han 500.000 kr. i eftervederlag fra Københavns Kommune. Da han samtidig fik et nyt lønnet chefjob i det private erhvervsliv, fik han altså dobbeltløn. Som reglerne i Enhedslisten kræver, betalte Morten Kabell i alt 130.000 kroner af eftervederlaget i partiskat til københavnerafdelingen.

Trods løfter fra Enhedslistens øverste folk i København om at donere de 130.000 kroner til velgørenhed, besluttede Enhedslistens medlemmer på en afstemning alligevel at beholde pengene i partikassen. Det skete med en begrundelse om, at "penge lugter ikke". I stedet for velgørenhed skulle pengene bruges "i det revolutionære arbejde".

Og det er altså den model, som Enhedslistens hovedbestyrelse mener bør gælde fremadrettet, hvis en af partiets politikere en anden gang står til at modtage løn to steder fra. Dog med den forskel, at hvor Morten Kabell kunne stikke både cheflønnen fra sit nye job og penge fra eftervederlag i egen lomme, fastslår det nye forslag fra Enhedslistens hovedbestyrelsen, at der skal betales partiskat til Enhedslisten”svarende til den andel af eftervederlaget, der – sammenlagt med evt. anden indtægt – overstiger gennemsnittet af en faglært metalarbejders løn i København.”

Da diskussionen om Morten Kabells dobbeltløn rasede i december, stillede Enhedslistens folketingsgruppe ellers forslag om, at politikere ikke skal kunne hæve eftervederlag, samtidig med at de får løn fra et nyt job. Forslaget indebar, at der skulle ske fuld modregning, så de offentlige kasser dermed sparede penge.

Burde I ikke følge jeres egen folketingsgruppes forslag om at modregne eventuel dobbeltløn, så overskydende penge ryger tilbage i de offentlige kasser?

- Det korte svar er nej. Det er præcis det samme, som at vi ikke beder folketingsmedlemmer betale deres alt for store løn tilbage til Folketinget. Det er der aldrig nogen, der har kritiseret, siger Michael Voss.

Intern kritik af forslag

Forslaget giver dog anledning til uro i Enhedslistens egne rækker.

Hovedbestyrelsesmedlem Vibeke Syppli Enrum mener ikke, at partiet bør tage imod penge fra dobbeltløn.

- Jeg mener fortsat, at man skal sige nej til eftervederlag, hvis man går til en anden lønnet post eller lønnet job. Den første fejl er, at man ikke siger nej. Den anden er, hvis man ikke kan sige nej til eftervederlaget, at partiet så tager en del af det som partiskat. Det er borgernes penge. Ikke personens eller partiets. Hvad pengene så skal gå til, det har jeg ingen holdning til, skriver Vibeke Syppli Enrum i en mail til DR Nyheder.

Da folketingsgruppen før jul stillede forslaget om fuld modregning – som altså også sikrede, at der ikke kom penge fra dobbeltløn i partikassen - handlede det om "rimelighed", fastslog finansordfører Pelle Dragsted.

Samme Pelle Dragsted roste senere den oprindelige udmelding fra partiets københavnerafdeling om ikke at beholde de 130.000 kroner fra Morten Kabell i partikassen.

- Det, synes jeg, er det helt rigtige at gøre, skrev Pelle Dragsted på Facebook.

I dag ønsker han ikke at stille op til interview eller fortælle, hvad han synes om forslaget fra sin egen hovedbestyrelse.

- Folketingsgruppen har besluttet, at vi ikke vil blande os i debatten om hverken eftervederlag eller omkostningstillæg her lige før medlemmerne skal tage stilling, fordi vi jo selv er økonomisk berørte af forslagene, skriver Pelle Dragsted i en sms til DR Nyheder.

Anklage om dobbeltmoral

Hos de politiske modstandere i Venstre lyder der endnu engang beskyldninger om hykleri og dobbeltmoral.

- Jeg kan konstatere – uden antydning af undren – at der gælder ét sæt moralske spilleregler, når det handler om andre partier, og et andet sæt, når det handler om Enhedslisten selv, siger Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

Han understreger, at han ikke kritiserer selve det, at Enhedslistens politikere ønsker at modtage dobbeltløn, og at partiet vil beholde penge fra dobbeltløn i partiskat.

- Problemet opstår der, hvor Enhedslisten mener, at det er et problem, når andre gør det, de nu selv vil gøre. Det er et problem, og det problem hedder hykleri. De er skingrende dobbeltmoralske, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Beskyldninger fra Pernille Skipper

Det var netop en Venstre-politiker – daværende forsvarsminister Carl Holst - der tilbage i 2015 blev beskyldt for at være "grådig" af Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

- Det er grådigt og et udtryk for pamperi, at Carl Holst insisterer på at modtage dobbeltløn, sagde Pernille Skipper i august 2015.

Da Carl Holst senere gav afkald på den del af sit eftervederlag, som han endnu ikke havde fået udbetalt - og dermed sparede de offentlige kasser for 417.000 kroner - udløste det dog også kritik fra Pernille Skipper. Hun kaldte det "halvhjertet", at Carl Holst kun ville aflevere nogle af pengene fra dobbeltlønnen tilbage til de offentlige kasser.

- Hvis han virkelig mente det, så burde han aflevere det hele tilbage. Først der har han helt rene hænder, fastslog Pernille Skipper dengang til dagbladet BT.

Pernille Skipper ønsker først at stille op til interview om dobbeltløn, efter det aktuelle forslag fra Enhedslistens hovedbestyrelse har været til afstemning på partiets årsmøde på søndag.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk