Enighed om penge til grønne ildsjæle

På Christiansborg er den sidste grønne del af finansloven for 2013 faldet på plads.

Ida Auken: Her er en lille smule penge...

Christiansborg er den sidste grønne del af finansloven for 2013 faldet på plads.

Regeringen og Enhedslisten har aftalt det, de kalder en miljøpakke på 118 millioner kroner til grønne initiativer og grøn omstilling.

Pakken rummer blandt andet en pulje på 16 millioner kroner til "grønne ildsjæle", der kan være med til at styrke en grøn omstilling.

En deleordning på vejen

- Vi har brug for, at folk tager ansvar i deres hverdag, forklarer miljøminister Ida Auken.

- Vi skal have fat i alle de ideer, som fok har til, hvordan man kan dele ting. Når man køber et hus, hvorfor skal man have alt værktøjet selv, hvis man kan lave en deleordning på sin vej?

- Vi har brug for, at alle de her mennesker med ideer kommer frem, så deres ideer kan blive til virkelighed. Og her er en lille smule penge, som vi har sat af sammen med Enhedslisten, slutter miljøministeren.

FacebookTwitter