Enighed om støtteordning: Musikere, skuespillere og forfattere får kompensation

Et politisk flertal er enige om coronastøtte til kunstnere med kombinationsøkonomi, oplyser Kulturministeriet.

I ordningen kan man for eksempel søge kompensation for aflyste koncerter. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

Et flertal i Folketinget er blevet enige om en kunststøtteordning på 100 millioner kroner til kunstnere med både A- og B-

indkomst
.

Det oplyser Kulturministeriet.

Aftalen skal hjælpe kunstnere og kunsten, som er presset af coronakrisen i Danmark.

Ordningen giver mulighed for, at man kan søge

kompensation
for tabt indtægt i form af manglende salg af værker og bøger, aflyste koncerter, optrædener og forestillinger samt aflyste workshops, undervisning og foredrag.

- Det går ud på at støtte al den kunst, der ville være lavet, hvis ikke corona holdt kunstnerne og hele Danmark væk fra hinanden.

- For vi har brug for, at de kunstnere også er der, når krisen er ovre, siger kulturminister Joy Mogensen (S).

Den

midlertidige
kunststøtteordning retter sig mod kunstnere med A- og B-
indkomst
samt skattepligtigt overskud fra selvstændig virksomhed på mellem 100.000 og 800.000 kroner årligt.

Det er en gruppe, som ofte har kombineret indtægt fra forskellige småjob, men som ikke har kunnet få del i de store hjælpepakker, fordi de kun kompenserer for den indtægt, der udbetales som B-

indkomst
.

Kunstnerne, der ventes at tabe mindst 30 procent af sin

indkomst
som følge af coronakrisen, kan få dækket 75 procent af det forventede tab. Dog
maksimalt
23.000 per måned.

Ordning til 100 millioner kroner

Ordningen kan kun søges af kunstnere, der ikke har modtaget

kompensation
fra de øvrige hjælpepakker. Derfor estimeres det, at den vil koste 100 millioner kroner, som er det beløb, der er afsat.

- Hvis det har rod i en viden, en uddannelse, et virke, der handler om kunst bredt forstået, så har vi brug for at holde hånden under det, siger Joy Mogensen og tilføjer:

- Hvis det kan kategoriseres som kunst, kan det få støtte på lige fod med for eksempel puljen for selvstændige. Men der er selvfølgelig nogle justeringer, for kunst er svær at putte i et regneark. Heldigvis.

Bred politisk aftale

Ordningen løber indtil videre frem til 8. juni. Men partierne er åbne for at hjælpe kunstnerne, "lige så lang tid det tager", lyder det fra Joy Mogensen.

Det er regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance, Alternativet og De fire grønne løsgængere (Uffe Elbæk og andre tidligere medlemmer af Alternativet), som står bag aftalen.

Der er tale om en delaftale, og således fortsætter forhandlingerne om ekstra støtte til kulturlivet.

Der er tale om en delaftale, og således fortsætter forhandlingerne om ekstra støtte til kulturlivet.

Der blev også indgået politiske aftaler på kulturområdet i sidste uge.

Her fandt man 141 millioner kroner til

højskoler
, aftenskoler og folkeuniversiteter og 48 millioner til dyreparker og akvarier.

Desuden blev der afsat mindst 180 millioner kroner til, at

medier
, som i øjeblikket taber annoncekroner, kan få dækket en del af de tabte
indtægter
.

Men hjælp kom først, efter at medieordførere havde krævet forhandlingerne flyttet til Erhvervsministeriet eller Finansministeriet, hvis ikke kulturministeren kunne fremskaffe et trecifret millionbeløb.

Regeringens tiltag fra 17. marts:

/ritzau/DR Nyheder