Enigt Folketing: Flere skal kunne blive præst uden at have læst teologi

Det er svært at få præstestillingerne besat rundt omkring i landet. Et enigt folketing har vedtaget en lov, der skal gøre det lettere.

Vester Hassing Kirke, som ses på billedet, er ikke den eneste, der har svært ved at rekruttere præster. (Arkiv) (Foto: Ernst van norde © Scanpix)

I Vester Hassing nord for Aalborg er der en ledig præstestilling. De har ellers søgt en præst hen over efteråret, men da det er gået uden held, må de genopslå stillingen til januar.

- I efteråret, da vi have stillingen slået op, var der ansøgere, vi var interesseret i. Men det var der også andre, der var, fortæller menighedsrådsformanden i Vester Hassing Sogn, Tommy Hvedhaven.

Og Vester Hassing Kirke er ikke den eneste, der har svært ved at rekruttere præster. Folkekirkens Uddannelses og Videncenter vurderede i en rapport, der blev udgivet i 2015, at der kunne mangle omkring 400 præster i den danske folkekirke inden for ti år.

Men nu bliver det måske lettere at rekruttere præster til folkekirken.

Samtlige partier i Folketinget har nemlig besluttet, at det skal være muligt for akademikere med en anden kandidatuddannelse fra universitetet end den teologiske at blive præster.

Lige nu er det sådan, at man for at kunne blive præst skal have læst teologi. Derefter skal man på pastoralseminariet for at videreuddanne sig til præst. Og så kan man søge et præsteembede i Folkekirken.

Fremover bliver det sådan, at folk, der vil gøre brug af den nye mulighed, skal godkendes og gennemføre en individuelt tilrettelagt videreuddannelse, der blandt andet giver dem en forståelse for både præstegerningen, kristendommen og de kirkelige handlinger. Den individuelt tilrettelagte uddannelse vil tage to-tre år, inklusiv seks måneder på pastoralseminariet.

Enighed på Christiansborg

- Det, vi oplever lige nu, er, at mange sogne får rigtig få eller ingen ansøgninger, når de har en præstestilling, de gerne vil have besat, siger kirkeminister Joy Mogensen (S).

Det var altså alle Folketingets partier, der enstemmigt stemte lovændringen igennem.

Og det glæder Venstres kirkeordfører, Louise Schack Elholm.

Før regeringsskiftet i 2019 foreslog Venstre nemlig selv at gøre det muligt for andre end teologer at blive præster, men dengang var der ikke enighed i Folketinget.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at dengang, vi stillede forslaget, kunne vi ikke finde flertal for det. Men det er da positivt, at Socialdemokratiet nu har overtaget vores forslag, siger Louise Schack Elholm.

Men nu er Socialdemokratiet altså kommet på andre tanker, og det kan faktisk skyldes, at den tidligere regering stillede et lignende forslag, siger kirkeminister Joy Mogensen:

- Vi har fået belyst, om der faktisk er mangel på præster i nogle sogne. Vi har også været omkring, hvad man ellers kan gøre. Kan vi fastholde præster, der ellers ville på pension. Og sidst, men ikke mindst, havde vi dialogen med universiteterne om, hvordan man faktisk kunne skrue denne her uddannelse sammen.

Kun Konservative havde tilføjelser til regeringens forslag. De mener, at det er fint at gøre noget ved præstemanglen lige nu, men teologi skal fortsat være den primære vej til præsteembedet.

- Vi kan være lidt nervøse for, at man devaluerer uddannelsen, og derfor ville vi gerne have haft en solnedgangsklausul på ti år, og at man allerede efter fem år evaluerede på det, siger konservatives kirkeordfører, Birgitte Bergmann.

Men selvom Konservative ønsker, at det skal evalueres efter fem år, bliver det med al sandsynlighed ikke på den måde. Det skyldes blandt andet, at man ifølge Joy Mogensen ikke kan nå at evaluere tiltaget så tidligt i forløbet.

Kirkeministeren frygter ikke, at muligheden vil give dårligere præster fremadrettet:

- Der kommer til at være et udvalg, der skal vurdere de her ansøgere. Netop på hvilken baggrund de kommer med, og hvilken efteruddannelse de har brug for for at være kvalificerede, siger hun.

- Det at være præst er ikke den lette vej ud af arbejdsløshed. Det er ikke kun at gå ind i det i arbejdstiden, men i hele sit liv, og tit hele sin families liv. Det er i virkeligheden et embede, hvor man er der med krop og sjæl, uddyber hun.

Vigtigt for lokalsamfund

I Vester Hassing vækker det glæde, at flere skal kunne blive uddannet til præst.

- Som udgangspunkt vil jeg sige ja tak! Det kan ikke være nogen skade til, at der er andre øjne, der har en anden uddannelse bag sig. Det er så moderne at sige, at man skal være forandringsparat. Og det skal folkekirken så sandelig også, siger menighedsrådsformand Tommy Hvedhaven.

Det er nemlig vigtigt for et lokalsamfund, at der er noget, der binder det sammen, siger han. En opgave, som præsten ofte påtager sig.

Lige nu benytter Vester Hassing Kirke sig af vikarer for at udfylde den fuldtidsstilling, der er ledig.

- Der sidder rigtig mange rundt omkring, der virkelig har behov for at tale med en præst på den ene eller den anden måde. Det er jo ikke nødvendigvis bare gudstjenesten om søndagen, der er også andre opgaver for en præst, siger Tommy Hvedhaven.

En tanke, også kirkeministeren deler:

- Det betyder rigtig meget for et sogn, at der er den lokale præst, der binder lokalsamfundet sammen, siger hun.

Ifølge Præsteforeningen er det særligt i de mindre byer og i udkantsområder, at det er svært at rekruttere præster.

Selvom Vester Hassing kun ligger en lille halv times kørsel fra Danmarks fjerdestørste by, så er det fortsat svært for menighedsrådsformand Tommy Hvedhaven at få sig en fast præst.

- Vi skal være gode til at sælge os selv og have noget at byde på. At fortælle om de ting, vi er gode til. For eksempel er præstegården lige blevet moderniseret, siger han.

Vester Hassing Sogn genopslår stillingen til januar.

Tidligere stod der, at Vester Hassing ligger syd for Aalborg. Det er rettet til nord for Aalborg.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter