10 dramaer i Europa, du skal holde øje med i aften

Der er meget på spil for EU ved dette europaparlamentsvalg. Få overblikket her.

Der er meget på spil for både den tyske kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ved EP-valget. (Foto: Collage: Mads Rafte Hein)

Siden torsdag har millioner af europæere stemt til europaparlamentsvalget, og i dag er det så de danske vælgeres tur til at afgive deres stemmer.

I Danmark er der især fokus på, hvordan de danske partier og kandidater klarer sig. Men i Europa er der en lang række dramaer, der udspiller sig – og som kan få stor betydning for Europa-Parlamentet i de kommende fem år.

Her får du et overblik over ti af de vigtigste dramaer, du skal holde øje med, når stemmerne bliver talt op:

1

Mister de kristenkonservative og socialdemokraterne deres flertal i Europa-Parlamentet?

Hollandske Frans Timmermans (tv) og tyske Manfred Weber repræsenterer som spidskandidater til kommissionsformands- posten de to store partifamilier i Europa-Parlamentet, S&D og EPP. Men deres storhedstid kan være ovre nu. (Foto: ALEXANDER BECHER © Scanpix)

Siden det første direkte valg til Europa-Parlamentet for 40 år siden har EPP og S&D - henholdsvis den kristkonservative og den socialdemokratiske partifamilie – sammen siddet på over halvdelen af sæderne i parlamentet.

De to grupper har kunnet sætte kursen for Europa-Parlamentets arbejde, så længe de kunne blive enige. Og det har præget EU-politikken og været med til at begrænse de andre partifamiliers indflydelse.

Men nu peger meningsmålingerne på, at de står til at miste deres absolutte flertal i Europa-Parlamentet efter dette valg.

De etablerede magtpartier rundt om i Europa er nemlig under pres.

Flygtningekrisen, den høje arbejdsløshed i især Sydeuropa og klimaproblemerne er blot nogle af de emner, der har fået millioner af europæere til at vende de gamle partier ryggen og gå mod alternativer – ikke mindst på de politiske yderfløje, hvor flere partier står til at gå frem.

Og mister EPP og S&D deres absolutte flertal, vil det ændre magtbalancen i Europa-Parlamentet og give de andre grupper - heriblandt den liberale ALDE-familie og De Grønne på venstrefløjen, der begge står til at vokse - mere at skulle have sagt i det daglige arbejde.

2

Hvor mange EU-skeptikere bliver valgt ind?

Udover de liberale og de grønne venstrefløjspartier står mange EU-skeptiske partier også til fremgang ved dette europaparlamentsvalg. Det ser man eksempelvis i Italien, hvor det højrenationalistiske regeringsparti, Lega, kan få et kanonvalg.

Spørgsmålet er, hvor store de EU-skeptiske partier bliver ved valget – og om de bliver store nok til for alvor at præge lovgivningsarbejdet i Europa-Parlamentet i de kommende fem år.

Hvor flere af dem førhen talte om at trække deres lande ud af EU-samarbejdet, ønsker de nu at reformere det indefra.

Og hvor de i dag sidder i tre forskellige grupper i Europa-Parlamentet, har en række af dem - heriblandt Lega, Marine Le Pens Rassemblement National, tyske Alternative für Deutschland og Dansk Folkeparti - givet hinanden håndslag på, at de vil slå sig sammen efter valget og danne en ny EU-skeptisk gruppe, der vil sikre mere magt til nationalstaterne i EU.

Jo større en gruppe er i Europa-Parlamentet, des mere magtfuld bliver den, og derfor er meget på spil for højrefløjspartierne ved valget.

I videoen øverst kan du høre Marine Le Pen, der står i spidsen for Rassemblement National, fortælle, hvorfor hun tror på den nye højrefløjsalliance.

3

Hvor stort bliver Nigel Farages nye parti i Storbritannien?

Det var egentlig ikke meningen, at Storbritannien skulle have deltaget i dette europaparlamentsvalg.

For knap tre år siden stemte et flertal af vælgerne for at forlade EU. Og ifølge den oprindelige tidsplan skulle briterne have forladt samarbejdet den 29. marts i år.

Det skete dog ikke. De britiske politikere kan nemlig ikke blive enige om, hvordan de vil forlade EU-samarbejdet, og derfor har de nu fået indtil den 31. oktober i år til at nå frem til en løsning.

Det har så betydet, at briterne torsdag skulle stemme til europaparlamentsvalget. Og her havde den mangeårige EU-modstander Nigel Farage valgt at stille med et helt nyt parti, The Brexit Party.

Meningsmålingerne op til viste, at det stærkt EU-kritiske parti stod til at få mindst 30 procent af stemmerne, mens regeringspartiet, Det Konservative Folkeparti, og oppositionspartiet Labour stod til en stor vælgerafklapsning.

Ved det seneste EP-valg i 2014 fik UKIP, som Nigel Farage på det tidspunkt stod i spidsen for, 26,6 procent af stemmerne, hvilket gjorde det til det største britiske parti i Europa-Parlamentet. I alt 4,3 millioner vælgere i Storbritannien stemte på UKIP, og derfor bliver det et afgørende spørgsmål, om Nigel Farages nye parti får mere end de 4,3 millioner stemmer – eller om de bare er blevet større procentuelt, fordi andre er blevet hjemme.

I videoen øverst kan du høre, hvorfor Nigel Farage har valgt at lave et nyt parti.

4

Hvor mange stemmer får Matteo Salvini og Lega i Italien?

Lega med Matteo Salvini i spidsen står til at få et succesvalg i Italien i dag. (Foto: Pier Paolo Ferreri © Scanpix)

For bare få år siden var det de færreste uden for Italien, der havde hørt om den italienske højrefløjspolitiker Matteo Salvini.

Men efter det italienske parlamentsvalg for et år siden, hvor han sammen med sit parti, det stærkt EU-skeptiske og indvandringskritiske Lega, fik 17,4 procent af stemmerne, er han blevet en af de mest synlige og gennemslagskraftige profiler på den europæiske højrefløj.

Og ved EP-valget står Matteo Salvini, som i dag er Italiens vicepremierminister og indenrigsminister, til endnu et succesvalg.

Ifølge Europa-Parlamentets egen valgprojektion – der er baseret på en række italienske meningsmålinger, og som er hæftet med en vis usikkerhed – står partiet til at få mere end 31 procent af stemmerne. Ved valget i 2014 fik partiet blot 6,2 procent af stemmerne, hvilket kastede fem pladser i Europa-Parlamentet af sig.

Omvendt står det socialdemokratiske Det Demokratiske Parti, der ved valget for fem år siden blev det største i Italien, til at få en syngende vælgerlussing. Ifølge valgprojektionen vil partiet, der mistede regeringsmagten til Lega og Femstjernebevægelsen sidste år, få omkring 20 procent af stemmerne. Ved valget for fem år siden fik det 40,8 procent af stemmerne.

5

Kommer valget til at ryste tysk politik?

Den tyske kansler, Angela Merkel, har i årevis sat sit præg på europæisk politik.

Både som kansler, hvor hun blandt andet var en af hovedarkitekterne, da der skulle findes en løsning på den græske gældskrise og sættes en midlertidig stopper for flygtningetilstrømningen fra Tyrkiet.

Men også igennem Europa-Parlamentet, hvor hendes kristenkonservative regeringsparti, CDU, sammen med søsterpartiet, CSU, har været stærkt repræsenteret i Europa-Parlamentets største gruppe, EPP.

Men ifølge de foreløbige meningsmålinger står CDU/CSU til at gå tilbage ved valget, mens det indvandringskritiske Alternative für Deutschland, som fik medvind blandt vælgerne i kølvandet på kanslerens håndtering af flygtningekrisen i 2015, omvendt står til at gå frem.

Derudover har miljøpartiet De Grønne medvind blandt vælgerne. Partiet, der ønsker at bekæmpe klimakrisen og forbedre miljøet, står ifølge de seneste meningsmålinger til at blive det næststørste parti ved det tyske europaparlamentsvalg – kun overgået af CDU/CSU, som trods tilbagegang stadig ser ud til at kunne fastholde sin førsteplads.

Ender det med, at De Grønne bliver større end det socialdemokratiske regeringsparti, SPD, så kan det få den nuværende krise i partiet til at vokse yderligere. Et så alvorligt nederlag vil rejse spørgsmålet om, hvorvidt SPD kan fortsætte i regering – og også om Andrea Nahles kan fortsætte som partiformand.

I videoen øverst kan du se, hvordan klimaforandringerne påvirker en tyske vinbonde.

6

Vinder Macron eller Le Pen i Frankrig?

Er der ét sted, hvor fronterne mellem de EU-positive og de EU-negative er trukket ekstra skarpt op, så er det i Frankrig. Her står kampen mellem præsident Emmanuel Macrons parti, La République en Marche, og Marine Le Pens, Rassemblement National.

Hvor Emmanuel Macron er stærk fortaler for det grænseoverskridende, europæiske samarbejde, som han tilmed ønsker at udbygge og videreudvikle, går Marine Le Pen efter at stække EU-systemet og trække mere magt tilbage til nationalstaterne.

Og ifølge de seneste meningsmålinger er der tæt løb mellem de to partier, der også kæmpede om regeringsmagten i Frankrig for to år siden.

Det er første gang, at Emmanuel Macrons parti stiller op til europaparlamentsvalget, mens Rassemblement National i dag er repræsenteret i Europa-Parlamentet med 24 medlemmer.

Ved valget i 2014 hed partiet Front National, og 4,7 millioner franskmænd - hvilket svarer til knap 25 procent af vælgerne - stemte på hendes parti. Partiet står godt i meningsmålingerne, men denne gang står Marine Le Pens navn ikke selv på stemmesedlen.

Marine Le Pen har meldt ud, at hun ønsker at blive en del af den nye EU-skeptiske højrefløjsalliance, hvor også Dansk Folkeparti er med.

Emmanuel Macron ønsker omvendt at styrke den liberale fløj, og forventningen er, at han vil danne en alliance med den liberale ALDE-gruppe, hvor både Venstre og Det Radikale Venstre er medlemmer.

Hvis det sker, står de liberale ifølge EU-mediet Politico til at tage over 100 pladser i Europa-Parlamentet. Det vil give de liberale flere muskler at spille med, når de kristenkonservative og socialdemokraterne samtidig står til at miste pladser – og deres fælles flertal.

7

Hvordan påvirker Ibiza-gate valget i Østrig?

”We’re going to Ibiza”.

Det er titlen på en sang fra det hollandske halvfemser-popband Vengaboys, der i den seneste tid har oplevet en sand hitlisterenæssance i Østrig. Her er den strøget til tops på både Spotify og iTunes. Og det skyldes ikke blot, at østrigerne er mere nostalgiske end andre europæere.

”We’re going to Ibiza” er nemlig blevet titelsangen for den politiske krise – den såkaldte ’Ibiza-gate’ – der har ramt den østrigske regering.

Tidligere på måneden dukkede en skjult videooptagelse med den nu forhenværende vicekansler, Heinz-Christian Strache, pludselig op.

Den blev optaget på den spanske ferieø i 2017, og den viser, hvordan Heinz-Christian Strache, der på det tidspunkt var formand for højrefløjspartiet Frihedspartiet (FPÖ), var klar til at tilbyde statslige kontrakter til en kvinde, der påstod, at hun var russisk milliardærarving, hvis hun til gengæld ville støtte Frihedspartiets valgkamp.

Videoen fik først Heinz-Christian Strache til at trække fra sig fra sin post. Sidenhen har FPÖ valgt at trække alle sine ministre fra regeringen, og den østrigske kansler, Sebastian Kurz, har lovet nyvalg til september.

Spørgsmålet er dog, hvilken effekt Ibiza-skandalen, der har fået tusindvis af østrigere til at gå på gaden og protestere, vil få for Frihedspartiet ved europaparlamentsvalget. Partiet er en del af den nye EU-kritiske højrefløjsalliance, der ønsker at få en afgørende stemme i Europa-Parlamentet fremover. Indtil videre ser det ikke ud til, at skandalen får nogen betydning for det samarbejde.

I videoen øverst kan du se uddrag af skandalevideoen.

8

Hvordan klarer regeringspartierne i Polen, Ungarn og Rumænien sig?

I de seneste år er der blevet holdt ekstra øje med regeringspartierne i Polen, Ungarn og Rumænien. De har nemlig flere gange lagt sig ud med resten af EU-landene og de retsstatsprincipper, som samarbejdet er bygget på.

Sidste år beordrede EU-domstolen, at den polske regering skulle standse implementeringen af en ny lov, som vil gøre det muligt at tvangspensionere dommere over 65 år. Frygten gik blandt andet på, at det nationalkonservative regeringsparti, Lov og Retfærdighed, ville udpege loyale partistøtter til de ledige poster i Højesteret.

I Rumænien ønsker den socialdemokratiske regering at sænke straffen for korruption og øge justitsministerens magt over domstolene. Det har fået Europa-Kommissionen, der skal holde øje med, om medlemslandene overholder reglerne, til at true med sanktioner.

Og i Ungarn er Viktor Orbáns Fidesz-parti blevet kritiseret for at indskrænke ytringsfriheden og begrænse internationale menneskerettighedsorganisationers muligheder for at arbejde i landet. Det fik tidligere på året EPP-gruppen, som Fidesz er med i, til at suspendere dem.

Både Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet ønsker nu at kunne straffe de medlemslande økonomisk, som ikke overholder spillereglerne.

Men indtil videre har det ikke påvirket opbakningen til hverken den polske, ungarske eller rumænske regering. Og spørgsmålet er, om truslerne vil præge valgresultatet ved EP-valget.

I videoen øverst kan du se, hvorfor Viktor Orban og Fidesz skaber så meget ballade.

9

Hvor høj bliver valgdeltagelsen?

Valgdeltagelsen ved EP-valgene har været faldende siden 1979. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Det er svært at få de omkring 400 millioner EU-borgere, som kan stemme til europaparlamentsvalget, ned til stemmeurnerne.

Siden det første direkte EP-valg i 1979, hvor 62 procent af de stemmeberettigede europæere stemte, er valgdeltagelsen kun faldet valg efter valg. Og ved det seneste valg i 2014 stemte blot 43 procent af de europæiske vælgere.

Flest stemte i Belgien, hvor valgdeltagelsen lå på knap 90 procent. Her er det dog også lovpligtigt at stemme, og der vanker en bøde, hvis man ikke møder op. Den laveste valgdeltagelse fandt man i Slovakiet, hvor blot 13 procent af de stemmeberettigede stemte.

I Danmark lå valgdeltagelsen på 56,3 procent. Og spørgsmålet er nu, om det lykkes at få vendt den nedadgående valgdeltagelse.

I Holland, hvor der blev stemt til europaparlamentetsvalget allerede i torsdags, steg valgdeltagelsen med fire procent i forhold til valget i 2014.

Og i Letland, hvor der også er blevet stemt, steg valgdeltagelsen også. Fra 30,2 procent i 2014 til 32,9 procent i år.

10

Hvordan klarer ’spitzenkandidaterne’ sig?

Formelt set handler europaparlamentsvalget om at finde de 751 politikere, der skal repræsentere EU-borgerne i Europa-Parlamentet fremover.

Men spørger man en række af europaparlamentarikerne og de europæiske paraplyfamilier, der samler ligesindede partier på kryds og tværs af landegrænserne, er der også et indirekte valg i gang.

Det handler om at finde den næste formand for Europa-Kommissionen. Selvom det egentlig er stats- og regeringscheferne, der indstiller en kandidat til posten, så skal de ifølge Lissabon-traktaten gøre det ”under hensyntagen” til valgresultatet.

Og derfor har flere af de europæiske partier besluttet sig for at opstille såkaldte ’spitzenkandidater’ – eller bare ’spidskandidater’ på dansk – til den magtfulde kommissionsformandspost.

Den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager (R), er en af de spidskandidater. Og partierne vil så have, at stats- og regeringscheferne skal vælge en af deres kandidater, når de skal finde den næste kommissionsformand.

Om Macron, Merkel, Løkke og de andre vælger at følge det system, er endnu uvist. Men det bliver interessant at se, hvilken politisk familie der får flest stemmer – og derved kan gå hen og sætte sig på den magtfulde formandspost.

I videoen øverst kan du høre, hvorfor Margrethe Vestager (R) gerne vil til tops i EU.

Facebook
Twitter