15 procent har forladt deres hjemland: Rumæniens fortabte sønner og døtre

Rumænien er det EU-land, hvor flest mennesker bor i et andet land.

Se her: Jeg skærer toppen af vanddunken, pakker æggene ind, lægger dem i, skruer toppen på igen og taper det fast. Så kan de sagtens klare turen til Madrid!

Mitza Petcutz smiler tilfreds. Når æggene, kålen, og tomaterne lander på køkkenbordet i Madrid, hvor hendes tre sønner, deres koner og hendes børnebørn bor, så er der en levende streng mellem hende og dem. I bogstavelig forstand en bid af hjemlandet.

Da jeg forsigtigt antyder, at tomater har de vel også i Spanien, stirrer hun hvast på mig:

- Det kan slet ikke sammenlignes. De smager overhovedet ikke som vores. Mine børn kan meget bedre lide rumænske tomater!

Spildte uddannelser

Mitza og hendes mand Ion har tre sønner. Alle er rejst. De bor nu sammen i Spanien.

To arbejder som lastbilschauffører, den yngste er bygningsarbejder. Han er ellers oprindeligt uddannet ingeniør, men kunne ikke finde arbejde i Rumænien.

- Tænk, at vi har brugt penge på at hjælpe ham igennem uddannelsen, vi har investeret i hans liv, og nu bruger han ikke sin uddannelse. Det smerter mig, siger Mitza.

I landsbyen Peretu et par timers kørsel fra Bukarest, hvor Ion og Mitza bor, kan alle fortælle den samme historie: Den om voksne børn, der har søgt et bedre liv et andet sted i Europa.

For ikke så mange år siden boede her 7000 mennesker - nu er her 5500 tilbage. Langt de fleste er rejst til Spanien.

Og det kan ses langs de grusveje, der støder op til den asfalterede hovedvej.

Her knejser nybyggede fler-etagers villaer side om side med undseelige tandstiksæske-lignede rønner. De flotte, nye huse hedder i daglig tale de spanske huse.

- For os er det dobbelt, fortæller byens borgmester Ionel Oltenau.

- Udvandrerne skaber aktivitet her, det første de gør, er at få bygget et hus til familien. På den ene side ville jeg gerne have folk hjem igen. Men jeg ved, at vi ikke har nogle jobs at tilbyde dem, og vi har ikke råd til at skulle forsørge flere mennesker. Faktisk har vi nu kun 25 mennesker i hele kommunen, der får socialhjælp, siger han.

Omkring hver 8. rumæner er flyttet

For Rumænien som helhed er udvandringen også dobbelt. På den ene side forsøder den tilværelsen for de familier, der er tilbage. Udvandrerne sender penge hjem, der bliver omsat til forbrug, de bygger huse, det giver aktivitet og arbejde til dem, der stadig bor i hjemlandet.

Men i dag er Rumænien det land i EU, hvor flest mennesker bor i et andet land.

14,5 procent af befolkningen er flyttet, i runde tal omkring fire millioner mennesker. 32.000 af dem bor i Danmark.

Og når 20 procent af arbejdsstyrken forlader et land på forholdsvis få år, skaber det et hul i de offentlige finanser. Det er ikke kun de i forvejen arbejdsløse, der flytter, også højtuddannede og andre, der skulle være med at at betale skat og skabe sund vækst, er væk.

- Det er et gigantisk problem. Hvis ikke vi får vendt udviklingen, risikerer vi, at Rumænien kollapser. Vi kan ikke bære, at en så stor del af det, der burde være den produktive arbejdsstyrke, betaler skat i Tyskland, Spanien eller Italien i stedet for.

Det siger sociologen Gelu Duminica, der i årevis har studeret udvandringen og dens konsekvenser.

Penge betyder ikke alt

Udvandringen har også betydet et massivt pres på det rumænske arbejdsmarked.

Arbejdsløsheden er i bund, landet mangler eksempelvis læger og håndværkere. Regeringens svar har hidtil været, så sent som i januar, at forhøje mindstelønnen endnu engang, så der nu er tre satser: En for uuddannede, en højere for dem med en længere uddannelse - men den højeste sats tilfalder bygningsarbejdere. Rumæniens håndværkere er nemlig spredt over hele Europa.

En øvelse, som betyder, at den rumænske stat netop har været nødt til at optage lån for 15 milliarder euro for at få budgettet til at hænge sammen.

Og ifølge Gelu Duminica er der ingen garanti for, at manøvren virker.

Undersøgelser viser nemlig, at det for især middelklassen og de højt uddannede ikke kun er pengene, der afgør, hvor man beslutter sig for at bo:

- Vi kan se, at for disse grupper er penge ikke afgørende. Det handler for dem mere om at bo i et land, hvor du kan have tillid til institutionerne, få en høj livskvalitet og skabe en fremtid for dine børn. Og det afhjælper regeringen ikke ved at forhøje lønninger og pensioner. Økonomisk er det galimatias, det de har gang i. Og jeg tvivler stærkt på, at det kommer til at virke. Uanset hvor meget regeringen hæver lønningerne, kan vi ikke konkurrere med Vesten.

Og det ved Mitza og Ion Petcutz godt. De ved godt, at chancen for at udleve drømmen om børn og børnebørn, der løber ind og ud af huset, fortoner sig mere og mere, for hver dag der går.

Ion - der er gammel chauffør - er selvfølgelig glad for den bil, hans tre sønner købte til ham som opmuntring, da han var syg og havde svært ved at komme sig.

De er glade for garagen til bilen, for den nye facade på huset og for, at de kan bede om økonomisk hjælp - hvis det virkelig brænder på.

Men det er for intet at regne imod erkendelsen af, at de har mistet deres børn til Europa - fordi deres eget land ikke havde noget at tilbyde dem, siger Mitza.

- Da mine drenge voksede op, drømte jeg om, at vores hus og have ville være fyldt med børn og børnebørn. Vi skulle være sammen.

Men sådan blev det ikke. Der skal virkelig ske store forandringer i Rumænien, før der er noget for dem at komme hjem til, erkender hun.

Facebook
Twitter