18-årige Harun er i tvivl om sit kryds: 'EU kræver nok bare lidt mere fordybelse'

Unge ved ikke nok om EU, og derfor stemmer de ikke til EP-valget, lyder det fra to gymnasieelever.

Harun Bala savner mere viden om EU i sin hverdag. Men han vil stemme til EP-valget den 26. maj. (Foto: DR Nyheder)

Hvis ikke 18-årige Harun Bala havde haft samfundsfag på A-niveau, ville han ikke vide det store om EU.

Og han ville nok have haft endnu sværere ved at finde ud af, hvem han skal stemme på ved valget til Europa-Parlamentet den 26. maj.

- Vi hører ikke så meget om EU i medierne. Man ved ikke, hvad EU døjer med, og hvilke konflikter, de er i gang med at løse. EU virker mere fjernt for mig, og jeg tror helt klart, det er derfor, mange tænker, at det ikke er vigtigt, siger Harun Bala, der går i 3.G. på Albertslund Gymnasium, vest for København.

- Og det, man så hører om EU – eksempelvis kvoteflygtninge og økonomisk politik – virker mere abstrakt end dansk politik. Derfor bliver det automatisk også sværere at forstå.

Her kan du se, hvordan Europa-Parlamentet påvirker din hverdag:

Få unge stemte

Harun Bala er en af de omkring 100.000 unge danskere, der skal stemme for første gang ved det kommende europaparlamentsvalg.

Her skal vælgerne beslutte sig for, hvilke 14 danske politikere der skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet i de kommende fem år.

Ved det seneste europaparlamentsvalg i 2014 stemte 56 procent af de stemmeberettigede. Men ser man på de unge mellem 18 og 24 år, så var det den aldersgruppe, hvor der procentmæssigt var færrest, som stemte.

Blot 38 procent stemte, hvorimod 64 procent af folk over 55 år stemte.

Harun Bala har tænkt sig at stemme. Både til europaparlamentsvalget og valget til Folketinget, der finder sted ti dage senere, den 5. juni.

- Jeg er mere informeret om Folketinget, og det virker mere relevant for en, fordi det handler om det, der foregår internt i Danmark, siger Harun Bala og tilføjer:

- EU kræver nok bare lidt mere fordybelse, før jeg kan tage en beslutning.

Ligger på midterbanen

18-årige Kristine Ludvigsen har samfundsfag med Harun Bala på Albertslund Gymnasium, og hun skal også stemme for første gang om godt to uger.

Hun overvejer at sætte sit kryds ved enten Det Radikale Venstre eller Venstre.

- Jeg ligger lidt i midterbanen, så jeg skal lige hjem og tænke lidt grundigere over tingene for at være helt sikker.

Kristine Ludvigsen synes selv, at EU-politik er spændende.

- De tager meget fat om eksempelvis klimakrisen, som jeg personligt går meget op i. Og mange af mine venner har også en holdning til klimaet, som de mener, der skal gøres noget ved.

Men hun forstår godt, hvorfor der var så relativt få unge, der stemte ved et seneste europaparlamentsvalg.

Kristine Ludvigsen mener ikke, at EP-kandidaterne er synlige nok på de sociale medier. (Foto: DR Nyheder)

Vi er på de sociale medier

- Jeg tror ikke, at unge bliver informeret nok om europaparlamentsvalget. Jeg har personligt fået mest information om folketingsvalget, og jeg kender ikke så meget til de kandidater, der stiller op, siger hun.

Kristine Ludvigsen peger også på mediernes manglende dækning som en af årsagerne til det. Men kandidaterne bør også gøre et større væsen ud af sig selv, tilføjer hun.

- Vi unge er rigtig meget på de sociale medier, hvor vi får meget information. Der har jeg ikke set så meget om europaparlamentskandidaterne, siger hun og understreger, at det er ærgerligt.

- Jeg vil rigtig gerne vide noget mere om dem, for det er vigtigt at have indflydelse. Især for os unge, da det er os, der skal føre samfundet videre. Vi skal vise, hvad EU skal fokusere på.

Mindre magt i EU

19-årige Frederik Faurbye er også blandt de 100.000 unge, der skal stemme for første gang den 26. maj.

Og han vil stemme, selvom han går mest op i folketingsvalget.

Frederik Faurbye er klar til at stemme til EP-valget, selvom han er skeptisk over EU-systemet. (Foto: Per Bang Thomsen DR)

- Jeg har en generel skepsis over for EU-systemet. Danmark er et lille land med en lille befolkning, og derfor har vi ikke så meget magt. Det er store lande som Frankrig og Tyskland, der har det meste af magten, og det så man senest, da vi blev tromlet i sagen om øremærket barsel, siger han med henvisning til EU-beslutningen om at øremærke to måneders barsel til fædrene.

En beslutning, som både regeringen og oppositionen var imod.

- Med folketingsvalget har vi mere direkte magt over, hvad der sker, og hvordan det bliver sammensat, siger han.

Der er valg til Europa-Parlamentet 26. maj. Her kan du møde alle de danske spidskandidater.

Facebook
Twitter