28 svar, der klæder dig på til valget til Europa-Parlamentet

Få den store guide gennem nogle af de helt centrale spørgsmål om EP-valget.

Den 26. maj er der valg til Europa-Parlamentet.

I slutningen af maj skal der vælges nye politikere til Europa-Parlamentet i alle EU's 28 medlemslande.

Men hvad laver Europa-Parlamentet? Kan man stemme på Margrethe Vestager? Og har det overhovedet nogen betydning for vores hverdag?

Få hele overblikket her.

I 28 svar.

1

Hvornår er der valg til Europa-Parlamentet?

Det seneste EP-valg fandt sted søndag den 25. maj 2014. Nu skal de danske vælgere til det igen. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Søndag den 26. maj.

I Danmark, vel at mærke, for det finder ikke sted samme dag i hele den europæiske union.

De enkelte medlemslande har nemlig forskellige valgregler og afstemningstraditioner, og derfor har EU givet dem fire dage, fra torsdag den 23. til søndag den 26. maj, at vælge imellem.

I Holland finder valget eksempelvis sted om torsdagen, mens malteserne skal stemme om lørdagen. Langt størstedelen af medlemslandene afholder det dog om søndagen ligesom Danmark.

Og alle valgresultaterne vil først blive offentliggjort søndag aften.

2

Hvad er Europa-Parlamentet?

Det er EU's folkevalgte parlament.

I dag sidder der 751 politikere fra alle 28 medlemslande i Europa-Parlamentet, og det er den eneste EU-institution, der er direkte valg til.

Det vil sige, at det er borgerne selv og ikke politikerne på Christiansborg, i den tyske Rigsdag eller i det franske parlament, der beslutter, hvem der skal repræsentere dem.

I videoen øverst kan du se, hvad Europa-Parlamentet laver.

3

Hvad skal der stemmes om?

Europa-Parlamentet har indflydelse på størstedelen af den politik, der bliver vedtaget i EU. (Foto: Vincent kessler © Scanpix)

Der skal vælges 14 politikere, som skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet i de kommende fem år.

13 af dem indtager deres pladser den 2. juli, hvor det nye parlament mødes for første gang. Den 14. parlamentariker får dog først sin plads, når Storbritannien har forladt EU.

Efter brexit-afstemningen besluttede man fra EU's side at skære i antallet af parlamentarikere. Hvor der i dag er 751 parlamentarikere, skal der fremover være 705. Derudover vil en række medlemslande, herunder Danmark, få ét eller flere ekstra sæder i Europa-Parlamentet.

Men da briterne endnu ikke har forladt det europæiske samarbejde, er de lovmæssigt forpligtet til at afholde europaparlamentsvalg. Derfor er man blevet nødt til at udskyde den plan.

4

Har Europa-Parlamentet overhovedet noget at skulle have sagt?

Ja.

Europa-Parlamentet er sammen med Ministerrådet EU's lovgivende magt. Det vil sige, at det er europaparlamentarikerne, der sammen med medlemslandenes ministre, som udgør Ministerrådet, vedtager langt størstedelen af EU-lovene.

Sådan har det dog ikke altid været, og det var en af grundene til, at det tidligere blev betegnet som "Mickey Mouse-parlamentet".

Men siden Lissabon-traktaten trådte i kraft for ti år siden, har Europa-Parlamentet været sidestillet med Ministerrådet på lovgivningsområdet, og parlamentarikerne har i dag indflydelse på mere end 90 procent af EU's love.

Det betyder, at der ikke bliver vedtaget nye love om alt fra GDPR og copyright-regler til drikkevandskvalitet og grænsevagter, med mindre europaparlamentarikerne har siddet med ved forhandlingsbordet.

Derudover spiller europaparlamentarikerne også en central rolle, når EU's forhold til resten af verden skal fastlægges. Og de skal også sige endelig god for EU's årlige budget og for de kommissærer, der kommer til at udarbejde de fremtidige lovforslag.

I videoen øverst kan du komme med bag kulissen i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

5

Hvor meget indflydelse har de danske parlamentarikere?

Sådan så det ud, da spidskandidaterne til EP-valget tørnede sammen på DR. (© dr)

Det er svært at sige.

Det afhænger af mange forskellige faktorer, så som hvilken gruppe i Europa-Parlamentet, de sidder i, hvilke poster de har, samt de politiske sager, de er ordførere på.

En undersøgelse fra organisationen Votewatch, der blandt andet laver statistik på afstemningerne i Europa-Parlamentet, har vist, at der er ikke er nogle danskere blandt de 100 mest indflydelsesrige parlamentarikere.

6

Hvad er forskellen på Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og Ministerrådet?

Her ses formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, formanden for Europa-Parlamentet, Antonio Tajani, og formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker. (Foto: Eloy Alonso © Scanpix)

Det er de tre institutioner, der sammen udarbejder størstedelen af EU's nye lovgivning. De spiller dog forskellige roller i processen.

Det er Europa-Kommissionen, der udformer de nye lovforslag, som skal gælde for EU. Det kan enten ske på eget initiativ eller på opfordring fra blandt andet europaparlamentarikerne eller stats- og regeringschefer.

Herefter går Europa-Parlamentet og Ministerrådet, der er de to kamre i EU-systemet, i gang med at diskutere og ændre på Europa-Kommissionens forslag.

Det arbejde foregår parallelt, og når institutionerne har fastlagt deres holdninger, mødes repræsentanter for Europa-Parlamentet, Ministerrådet og Kommissionen og forhandler den endelige lovtekst på plads.

7

Hvor mange EU-love er blevet vedtaget siden det seneste valg?

Her stemmer parlamentarikerne i Strasbourg i marts i år. (Foto: Vincent kessler © Scanpix)

Fra 2014 til 2018 er der blevet vedtaget 708 lovtekster, som er blevet til lovgivning i Danmark.

Her kan du læse mere om, hvad europaparlamentarikerne har lavet i de seneste år her.

Og her kan du læse om ti nye EU-love, der har betydning for din hverdag:

8

Hvem kan stemme herhjemme?

Her er det statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der stemmer ved EP-valget for fem år siden. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Det kan alle danske statsborgere over 18 år med stemmeret.

Det gælder også for danskere, der har slået sig ned i et andet EU-land. De kan dog også vælge at stemme i det land, hvor de nu har fast bopæl. Gør de det, må de dog ikke også stemme på de danske kandidater.

Samme regel gælder for de EU-borgere, der bor i Danmark. De skal altså beslutte sig for, om de vil stemme på de danske eller deres hjemlige kandidater.

9

Hvem kan man stemme på?

Morten Løkkegaard (V) og Margrethe Auken (SF) er to af de politikere, man kan stemme på. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

I alt 135 politikere fra 10 forskellige partier stiller op til europaparlamentsvalget i Danmark.

De stiller alle op i hele landet, så i modsætning til folketingsvalget, hvor man kun kan stemme på de politikere, der er i ens valgkreds, kan man her stemme på alle kandidaterne, uanset hvor du bor.

Her kan du gå på opdagelse i de 135 danskere, der stiller op:

10

Hvem er jeg mest enig med?

EP-valget bliver det niende i rækken. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)
11

Hvem er spidskandidater for partierne?

Dem kan du møde her:

12

Er det de samme partier, som stiller op til folketingsvalget?

Rina Ronja Kari er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, der har været repræsenteret i Europa-Parlamentet siden 1979. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Nej.

For at kunne stille op til Europa-Parlamentet skal man enten på forhånd være repræsenteret i Folketinget eller Europa-Parlamentet eller have indsamlet godt og vel 70.000 godkendte underskrifter otte uger inden valget.

Det har hverken Kristendemokraterne, Nye Borgerlige, Stram Kurs eller partiet Klaus Riskær Pedersen, som stiller op til folketingsvalget.

Til gengæld kan man stemme på Folkebevægelsen mod EU, der består af EU-modstandere fra både højre- og venstrefløjen. De har siddet i Europa-Parlamentet siden det første direkte valg i 1979.

13

Kan man stemme på en kandidat i et andet land?

Nej.

Sidste år afviste et flertal af parlamentarikerne at lave såkaldte transnationale lister, som ellers ville have gjort det muligt at stemme på politikere i andre lande.

Men Alternativet er en del af den fælleseuropæiske opstillingsliste ”Europæisk Forår”, hvor partiet stiller op med præcis det samme valgprogram som en række andre europæiske søsterpartier - og med støtte fra skuespillerinden Pamela Anderson.

Og Enhedslisten, der stiller op til Europa-Parlamentet for første gang, har lanceret en klimastrategi sammen med flere andre venstrefløjspartier.

Men de enkelte landes parlamentarikere bliver altså stadig valgt nationalt.

I videoen øverst kan du se, hvorfor Pamela Anderson har valgt at blande sig i europæisk politik.

14

Kan man stemme på Margrethe Vestager?

Den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager (R), er et kendt ansigt i Bruxelles, men man kan ikke stemme på hende ved valget. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Nej.

Den radikale politiker er konkurrencekommissær, og det er regeringen, der indstiller Danmarks kommissær.

15

Hvem står til at komme ind?

Peter Kofod er spidskandidat for Dansk Folkeparti, står til at gå tilbage ved valget sammenlignet med det for fem år siden. (Foto: Maria Albrechtsen Mortensen © Scanpix)

Frem mod valget får DR Nyheder løbende lavet meningsmålinger blandt et repræsentativt udsnit af vælgerne.

Og ifølge den seneste måling, som Epinon har stået bag, står Socialdemokratiet til at få fire mandater, mens Venstre står til tre. Ved det seneste valg i 2014 fik partierne henholdsvis tre og to mandater.

Det Radikale Venstre står også til at gå frem, mens Dansk Folkeparti står til at miste to mandater sammenlignet med succesvalget for fem år siden, hvor det fik valgt fire kandidater ind.

Det Konservative Folkeparti har i de seneste to Epinion-målinger stået til at miste sit ene mandat. Men i den seneste måling ser det ud til, at partiet beholder det.

Det samme gør Folkebevægelsen mod EU, mens hverken Liberal Alliance, Enhedslisten eller Alternativet står til at få en plads.

Her kan du se, hvordan stemmerne fordeler sig i mandater:

Og i procent:

16

Hvordan er politikerne organiseret i Europa-Parlamentet?

(Foto: Simone Cecilie Møller (Grafik))

Langt størstedelen af politikerne sidder i politiske grupper, der på mange måder minder om partierne på Christiansborg.

De europæiske socialdemokrater sidder eksempelvis sammen i S&D-gruppen, mens de kristkonservative politikere er samlet i EPP-gruppen.

Inden der skal stemmes, diskuterer medlemmerne de forskellige lovforslag i grupperne. De er dog ikke tvunget til at stemme det samme, og sammenholdet svinger fra gruppe til gruppe.

Stærkest er det i den grønne gruppe, hvor SF sidder. Her stemte de sammen i omkring 95 procent af afstemningerne. I den modsatte ende finder man højrefløjsgruppen EFDD, hvor der blev stemt samlet i færre end hver anden afstemning.

I dag er der otte forskellige grupper i Europa-Parlamentet, og for at oprette en gruppe, skal der være minimum 25 parlamentarikere fra mindst en fjerdedel af EU’s medlemsstater.

Dansk Folkeparti har for nylig annonceret, at de vil være en del af en ny EU-skeptisk højrefløjsgruppe sammen med andre partier på højrefløjen, herunder Lega og Rassemblement National.

17

Hvad bliver de store valgtemaer?

Klimaet ligger helt i top, når man spørger både kandidaterne og vælgerne. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

I Danmark kommer klimaet til at fylde en del. Størstedelen af de danske spidskandidater har peget på netop klimaforandringerne som den største udfordring for EU.

Det er også et af de emner, som danskerne sætter højest på deres valgdagsorden.

Ved siden af det peger de også på skat, migration, EU's grænser, social dumping og sociale ydelser som vigtige emner.

Se spidskandidaterne debattere flygtninge og migranter i videoen foroven.

Derudover er EU under pres. Både indefra, hvor en række EU-skeptiske højrefløjspartier rundt om på kontinentet står til at gå frem ved valget.

Men også udefra, hvor millioner af migranter og flygtninge i de seneste år har sat samarbejdet under pres og fået flere medlemslande, herunder Danmark, til at indføre midlertidig grænsekontrol.

18

Hvor længe har Danmark været med i EU?

Her demonstrerer EF-tilhængere i København i 1972. (Foto: Knud Henrichsen © Scanpix)

Siden 1973.

Vi blev medlem af det daværende EF, som var forløberen til EU, samtidig med Storbritannien og Irland.

19

Hvor mange valg har der været til Europa-Parlamentet?

Sådan så det ud, der da var EP-valgkamp i 2009. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Det har været otte valg indtil nu, så vi skal til det niende.

Det første fandt sted i 1979, og de bliver afholdt hvert femte år.

20

Hvor mange stemte ved det seneste valg?

Valgdeltagelsen i Danmark ved det seneste valg lå højere end EU-gennemsnittet. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

I Danmark lå valgdeltagelsen på 56,3 procent ved europaparlamentsvalget i 2014.

Størst var valgdeltagelse i Allerød Kommune nord for København, hvor 69,4 procent af de stemmeberettigede mødte op. Lavest var den i Læsø Kommune, hvor blot 44,9 procent stemte.

I Europa stemte godt 43 procent af de stemmeberettigede, hvilket var rekordlavt. Ved det først valg i 1979 lå det på næsten 62 procent.

Flest stemte i Belgien, hvor valgdeltagelsen lå på knap 90 procent. Her er det dog også lovpligtigt at stemme, og der vanker en bøde, hvis man ikke møder op.

Den laveste valgdeltagelse fandt man i Slovakiet, hvor blot 13 procent af de stemmeberettigede stemte.

21

Hvem har været den største danske stemmesluger?

Morten Messerschmidt fik det bedste valg, nogen EP-kandidat nogensinde har fået, i 2014. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Det var Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der ved valget i 2014 fik 465.758 personlige stemmer.

Før det var det forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der havde rekorden med 407.966 personlige stemmer.

22

Hvor holder Europa-Parlamentet til?

Europa-Parlamentets hovedsæde ligger i Strasbourg i Frankrig. (Foto: Patrick Hertzog © Scanpix)

EU holder formelt set til i den belgiske hovedstad, Bruxelles, og det er også her, at europaparlamentarikerne opholder sig til daglig.

12 gange om året rejser de dog til den franske by Strasbourg, hvor Europa-Parlamentets officielle hjemsted ligger, for blandt andet at stemme om lovforslagene.

23

Hvad er ’rejsecirkusset’?

Det koster mere end 800 millioner kroner om året, at parlamentarikerne skal til Strasbourg 12 gange. (Foto: Vincent kessler © Scanpix)

Det er det, man kalder parlamentarikernes rejseri mellem Bruxelles og Strasbourg.

Beregninger har vist, at det koster mere end 800 millioner kroner om året.

Det står i traktaten, at Europa-Parlamentet skal holde 12 møder om året i den franske by, og det kan kun ændres, hvis alle stats- og regeringscheferne bliver enige om det.

Det er dog meget usandsynligt, at den franske præsident, Emmanuel Macron, vil sige god for det, da det blandt andet er godt for økonomien i den franske by, at den godt en gang om måneden bliver indtaget af tusindvis af politikere, journalister, assistenter og spindoktorer.

Derudover kostede det omkring 5,5 milliarder kroner at bygge Europa-Parlamentet i Strasbourg.

24

Hvor stort er EU's budget?

Danmark betaler godt to procent af EU's samlede budget. (Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix)

EU's budget lå sidste år på omkring 1.125 milliarder kroner, hvilket er omkring dobbelt så meget som Danmarks statsbudget.

Pengene blev blandt andet brugt på at støtte landmændene og forskellige projekter rundt om i medlemslandene.

Langt størstedelen af indtægterne kommer fra medlemslandene – Danmark betaler omkring to procent af budgettet – mens resten kommer fra blandt andet told- og afgiftsindtægter, renter og bøder.

25

Hvad koster Europa-Parlamentet om året?

Europa-Parlamentet i Strasbourg kostede 5,5 milliarder kroner at bygge. (Foto: Vincent kessler © Scanpix)

27 kroner per EU-borger.

Pengene går primært til lønninger og rejseudgifter.

26

Hvad tjener en parlamentariker om måneden?

Der sidder parlamentarikere fra alle 28 medlemslande i Europa-Parlamentet. Her er tjekkiske Tomas Zdechovsky ved at tage en selfie under debatten i Strasbourg. (Foto: Vincent kessler © Scanpix)

En europaparlamentarikers månedsløn ligger på 65.377 kroner. Derudover får de 2.300 kroner om dagen i diæter.

De danske parlamentarikere skal dog både betale dansk skat og EU-skat på godt 6.800 kroner om måneden.

Ved siden af det får de månedligt 158.000 kroner til at betale løn til assistenter samt 32.000 i såkaldte ”blyantspenge”. De penge går til eksempelvis kontordrift, rejser og computere, og parlamentarikerne skal ikke aflevere bilag.

27

Må en parlamentariker tage sit barn med i salen?

Her er det svenske Jytte Guteland, der har taget sin baby med i parlamentet. (Foto: Vincent kessler © Scanpix)

Ja.

Flere parlamentarikere har igennem tiden haft deres børn med, når de skulle stemme.

Her adskiller Europa-Parlamentet sig fra Folketinget, hvor det ikke er tilladt at have børn med.

28

Og hvor kan man få mere info om valget?

Valget finder sted søndag den 26. maj. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Du kan følge med i DR's valgdækning på dr.dk/eu eller på vores andre flader.

Og hvis der er EU-ord, du ikke forstår, kan du søge her:

Facebook
Twitter