ANALYSE: Sent folketingsvalg kan give Løkke et EU-es i ærmet

For Lars Løkke Rasmussen kan et sent valg være det ideelle springbræt til et EU-topjob.

For statsminister Lars Løkke Rasmussen kan der være en særlig interesse i at holde folketingsvalg så sent som muligt, da der venter et spil om EU's topposter. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Den uformelle valgkamp er i fuld gang – for de fleste regner med, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ender med at lægge folketingsvalget samtidig med Europa-Parlamentsvalget den 26. maj.

For hvorfor dog skyde det til sidste øjeblik, køre dobbelt valgkamp og genere folk mere end én gang?

Det kan også sagtens være, det er sådan, det ender.

Men Lars Løkke Rasmussen har faktisk en interesse i at skyde valget til absolut sidste mulige dato, det vil sige den 17. juni.

Det forholder sig nemlig sådan, at EU’s stats- og regeringschefer skal mødes i Bruxelles den 20.-21. juni til sidste topmøde inden sommerferien.

Det topmøde har uhyre stor betydning, da det er her, at EU-lederne skal pege på, hvem de mener skal afløse Jean-Claude Juncker på posten som den magtfulde formand for EU-Kommissionen.

Posten som kommissionsformand er den måske vigtigste udnævnelse i den rekord-udskiftning af topposter, som ruller igennem EU-systemet hen over sommeren.

Derudover er der de tilsvarende magtfulde poster som næstformænd for kommissionen, hvem der skal stå i spidsen for EU’s ministerråd i stedet for Donald Tusk, hvem der skal afløse Federica Mogherini som EU’s udenrigsrepræsentant og endeligt posten som chef for den Europæiske Centralbank.

Alt i alt en gigantisk EU-chefrokade.

Afgørende kabale

Udover at landene skal nå til enighed, er der andre faktorer, der besværliggør, hvordan den endelige kabale af topposter lægges.

Dels skal EU-parlamentet godkende EU-landenes valg. Parlamentet har sat gang i en spidskandidat-valgkamp for at tage styring over, hvem der ender med kommissions-formandsposten. Langt de fleste lande, herunder Danmark, anerkender dog ikke denne proces, og derfor kan det ende i en afgørende armlægning med parlamentet.

Derudover skal goderne fordeles ligeligt mellem de mest magtfulde europæiske grupper. De plejer at blive fordelt i porten mellem de to største grupper, den kristendemokratiske EPP-gruppe og den socialdemokratiske S&D-gruppe.

Men denne gang vil de liberale kræfter – med den franske præsident Emmanuel Macron i spidsen – også forlange at få del i festen, da de håber at blive den tredjestørste gruppe efter Europa-Parlamentsvalget.

Desuden vil andre faktorer spille ind, som fordeling af køn og balance mellem øst og vest, nord og sydlande – og hvorvidt det lykkes de højreradikale partier at enes om at slå sig sammen til en stor indflydelsesrig gruppe.

Der er med andre ord lagt op til drama i Bruxelles de kommende måneder, og de håbefulde kandidater har for længst indledt benarbejdet.

Danskeren ved bordet

Hvad har det så med folketingsvalget at gøre?

Udover den åbenlyse udmattelsesstrategi – da et sent valg vil skulle holde alle øvrige partier og udfordreren Mette Frederiksen på tåspidserne lige indtil det sidste – faktisk en hel del.

For hvis Danmark har afholdt valg få dage inden, og Lars Løkke Rasmussen eventuelt har tabt magten til Mette Frederiksen, så vil det alligevel være ham, der sidder omkring bordet i Bruxelles den 20. juni sammen med de europæiske ledere. Alene af den grund, at en ny regering ikke vil være konstitueret endnu.

Og alle, der kender en smule til EU-historien på det her område, vil vide, hvor vigtigt det er at sidde omkring det bord på netop dette tidspunkt for valget til en af Europas vigtigste poster.

For lige indtil denne aften er processen omgærdet af komplet uforudsigelighed og en stor dosis hemmelighedskræmmeri.

Timingen var vigtig for, at det lykkedes José Manuel Barroso at blive kommissionsformand i EU tilbage i 2004. (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Scanpix)

Ikke mindst fordi de stats- og regeringschefer der måtte sidde med en plan om at gå efter en af posterne, ikke kan komme ud af busken før dette afgørende tidspunkt – uden at miste al manøvredygtighed som regeringsleder.

Hvis man husker tilbage til 2004, var det nøjagtigt sådan, den portugisiske statsminister endte som kommissionsformand en sen aften i Bruxelles.

Her kunne landene ikke blive enige om de kandidater, der lå på bordet, da José Manuel Barroso pludselig tilbød sig som kompromiskandidat – og blev valgt.

Prisen for en stemme

Lars Løkke Rasmussen har efterhånden årelang erfaring i dette magtspil. Han ved også udmærket, at den liberale gruppe, han tilhører, højst får én post – og i øjeblikket er der flere liberale navne i spil.

En Margrethe Vestager – der som radikal tilhører samme politiske gruppe på den europæiske bane, men som Lars Løkke Rasmussen mere eller mindre åbent har underkendt. Derudover er også den hollandske regeringsleder Mark Rutte et varmt navn på rygtebørsen.

Men hvis man som dansk regeringsleder skulle have en hjemlig motivation for at melde sit kandidatur, er tidspunktet at gøre det på denne aften i Bruxelles.

EU-kommissær Margrethe Vestager er i spil til en af de store EU-poster, heriblandt posten som formand for EU-Kommissionen. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Og Lars Løkke Rasmussen har jo ved tidligere lejligheder vist, at han er ganske garvet i spillet om magten. Eksempelvis ved det skæbnesvangre Venstremøde i Odense i 2014, hvor næstformand Kristian Jensen havde udfordret ham som leder, men mod alle odds måtte trække sig blødende tilbage, da Lars Løkke Rasmussen i sidste ende besluttede sig for at blive og kæmpe for posten.

Men selv hvis Lars Løkke Rasmussen ikke måtte ønske at spille sit eget navn ind i puljen til EU-topposten, så vil han sidde med en afgørende stemme i forhold til, hvem Danmark så måtte pege på – og den stemme kan jo omveksles til mange former for tjenester – eksempelvis til at lande sig et højt profileret job andetsteds.

Facebook
Twitter