Ansigt til ansigt med EU-politikerne: Nu er det på tide, I slår i bordet

Ti borgere møder i aften de ti EU-spidskandidater i 'Spidskandidaterne'. Mød seks af dem her.

Wikki, Ole, Cæcilie, Laurits, Per og Ali har noget, de gerne vil spørge EU-spidskandidaterne om. (© dr)

Wikki, Ole, Cæcilie, Laurits, Per og Ali.

Til hverdag lever de vidt forskellige liv, bor forskellige steder i landet og alderen svinger fra 21 til 53 år.

Men fælles for dem alle er, at de ikke er ligeglade med, hvad der foregår i EU.

De ønsker, at politikerne gør noget. Sikrer en bedre hverdag for dem hjemme i Danmark.

Og i aften er de derfor blevet sat direkte over for de ti EU-spidskandidater i debatprogrammet 'Spidskandidaterne'.

De ønsker, at deres historier bliver hørt. At politikerne tager deres bekymringer alvorligt. Om det så gælder en bedre klimapolitik eller en permanent grænselukning.

I alt ti borgere deltager 'Spidskandidaterne' onsdag aften.

Mød seks af dem nedenfor, og hør deres ønsker til EU-politikerne.

Wikki, 33 år, Esbjerg - rengøringsassistent

For Wikki er der ingen tvivl. Grænsen mellem Danmark og Tyskland skal ikke bare være lukket midlertidigt. Den skal lukkes permanent.

- Der skal være mere kontrol, så vi kan leve vores danske liv og have vores danske værdier, uden der er nogen, der blander sig.

I sit arbejde i servicebranchen oplever hun et væld af nationaliteter, og det gør, at hun føler sig presset i forhold til at miste sit arbejde. Hun er bange for, at arbejdsgiverne hellere vil ansætte en udlænding frem for hende, da det er billigere arbejdskraft.

- Det er nemt at ansætte nogen, der aldrig spørger om noget, og de arbejder gerne på en anden løn.

Hun synes også, at politikerne i EU bør have mere fokus på migranter og ikke underkende, at det er et stort arbejde. Hun ønsker ikke at have en masse udlændinge boende, som ikke kan sproget eller kender de danske værdier.

Wikkis spørgsmål: Hvad vil I gøre for at sikre de danske grænser?

Ole, 53 år, Fredericia - selvstændig vognmand

I 22 år har Ole kørt på landevejene. Og i dag er der langt flere lastbiler, der kører over den dansk-tyske grænse, end da han begyndte. Men færre af dem har danske nummerplader, oplever han. Det vil han gerne have lavet om på.

- Hvis vi skruer tiden tilbage til årtusindeskiftet, var der liv og glade dage i Padborg. Der var proppet, og det var danske biler, der skulle ud i Europa.

Ifølge ham startede det med, at danske vognmænd tog tyske chauffører ind til billig løn, og så fulgte østeuropæerne trop. Og det kommer efter, mener han, at det danske EU-formandskab åbnede op for alle østeuropæiske lande i EU.

Ole overvejer at stoppe, hvis ikke der kommer bedre vilkår for vognmændene.

- Det er op til EU-politikerne at slå i bordet. Jeg vil gerne have, at de håndhæver EU-reglerne efter det, der var hensigten.

Oles spørgsmål: Hvad vil I gøre ved den stadigt større gruppe udenlandske chauffører, der gennem fiksfakserier og skuffeselskaber kan underbyde og spænde ben for ærlige vognmænd og chaufførers forretning?

Cæcilie, 21 år, København NV - klimaaktivist og psykologistuderede

Der har været alt for meget snak og for lidt handling i forhold til de klimaforandringer, vi er midt i.

Sådan lyder det fra Cecilie, som sammen med en række af hendes medstuderende har startet ’Den Grønne Studenterbevægelse’, som arbejder for en grønnere fremtid i Danmark.

Ifølge hende kan vi nemlig alle sammen gøre noget i forhold til klimaet.

- Der bliver snakket rigtig meget, men jeg mangler at se noget handling fra politikernes side, og jeg mangler at se noget, der er seriøst og konkret for at undgå, at vi har klimaforandringer, som vi er midt i.

For hende at se er klima ikke blokpolitik, men al politik.

Cæcilies spørgsmål: Hvad vil I gøre for at sikre, at alle EU's medlemslande samles om den grønne omstilling?

Laurits, 27 år, Humlebæk - fysikstuderende

Da Laurits og hans kæreste prøvede på at blive forældre, fandt de ud af, at han havde nedsat sædkvalitet. Men de fandt også ud af, at den knude, han havde i sin testikel, var kræft.

Ifølge lægerne havde han fået kræft, fordi hans mor havde været udsat for hormonforstyrrende stoffer, da hun var gravid med ham.

- Så forstadier til kræft er åbenbart noget, jeg har slæbt rundt på lige siden, jeg kom til verden.

I dag er han derfor meget optaget af hormonforstyrrende stoffer, men han synes, det er alt for svært at finde ud, hvilke produkter, man skal købe, hvis man vil undgå stofferne.

- Det er helt umuligt som forbruger at finde ud af, hvad der er op og ned i det her, så jeg håber virkelig, at politikerne vil stramme lovgivningen, så vi som forbrugere føler os trygge ved det, vi kan købe.

Laurits' spørgsmål: Hvad vil I konkret gøre for, at gravide møder mindre farlig kemi i hverdagen?

Per, 52 år, Skive - direktør og virksomhedsejer

Per producerer inddelingsmaterialer til blandt andet skorstene og kviste i sin virksomhed SabetoFlex.

Han går op i, at man betaler sin skat. For når en lille virksomhed som SabetoFlex skal konkurrere med de store virksomheder, der placerer deres penge i skattely, er de nødt til at være endnu mere effektive.

Og det er ikke fair, mener han.

- Man skal betale skat i det land, man er i, for at bidrage til det samfund, man selv er en del af. Det er så simpelt.

Per savner, at de danske politikere hører efter, når han kontakter dem for at fortælle, at han har fundet ud af, at andre virksomheder ikke betaler deres skat.

Han har førhen både kontaktet EU-politikere og danske politikere.

- De svarer ikke. Du kunne lige så godt råbe ind i et stykke krydsfinér. Det er lige så effektivt.

Pers spørgsmål: Hvad vil I gøre for, at virksomheder ikke kan søge skattely i EU-lande og derved forvride konkurrencen?

Ali, 40 år, Nyborg - mentor på et gymnasium

40-årige Ali kommer oprindeligt fra Syrien, men har boet i Danmark i fire år.

Han flygtede fra Syrien, fordi han ikke ville være i det syriske militær, hvor han ville blive tvunget til at dræbe andre mennekser.

- Det var en mørk tid, som jeg ikke har lyst til at snakke om.

Hans første fokus, da han kom til Danmark, var at finde et job. Han arbejder nu som mentor i Nyborg Gymnasium på Fyn.

Herudover har han tre-fire frivillige jobs om aftenen.

- Dansk kultur er dejlig, fordi der er så meget frihed. Jeg kan lide at være her og arbejde og betale min skat. Jeg håber, politikerne kan se, at jeg kæmper for at integrere mig og være en del af samfundet.

Alis spørgsmål: Hvorfor skal sådan én som mig blive i modtagelejre i nærområderne - jeg bidrager til det danske samfund, elsker den danske kultur og betaler skat?

Facebook
Twitter