Bekymret Merkel tager til Kroatien for at kapre nye vælgere

EU's konservative parti-gruppe står til vælgerlussing ved EP-valget i næste uge.

Den tyske kansler, Angela Merkel, tager i dag til Kroatien for at deltage i EPP-gruppens slutspurts-rally. (Foto: ODD Andersen © Scanpix)

Tysklands kansler, Angela Merkel, plejer at holde sig til sit hjemland, når der skal kapres nye vælgere.

Men i dag deltager hun for første gang i et vælgermøde uden for de tyske grænser.

Det sker i den kroatiske hovedstad, Zagreb, hvor Det Europæiske Folkeparti (EPP) holder slutspurts-rally inden europaparlamentsvalget i næste uge.

EPP er et paraplyparti for flere end 70 af Europas kristenkonservative partier, heriblandt Angela Merkels CDU og de danske konservative.

Og i dag skal den tyske kansler så forsøge at overbevise vælgere i hele Europa om, at de skal stemme på deres lokale medlem af EPP-familien.

- Der er mange folk, herunder mig selv, der er bekymrede på Europas vegne, sagde den tyske kansler tidligere på ugen til den tyske avis Süddeutsche Zeitung.

- Det betyder, at jeg føler mig endnu mere forpligtet til sammen med andre at sikre, at Europa har en fremtid.

'Utidig indblanding'

EPP har da også brug for al den opmærksomhed, det kan få, for Europas kristenkonservative partifamilie er under pres.

Ifølge meningsmålinger står flere af partierne til at få mærkbare vælgerlussinger ved europaparlamentsvalget, der går i gang på torsdag.

Hvor EPP i dag har 216 pladser i Europa-Parlamentet, står gruppen ifølge parlamentets egen prognose til at krympe til blot 180 mandater efter valget.

Og selvom EPP-partiets gruppe i Europa-Parlamentet stadig ser ud til at blive den største efter valget, så er kampen om vælgerne, ikke mindst fra den EU-skeptiske højrefløj, i den grad spidset til.

Derek Beach, der er professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i EU, tror dog ikke, at Angela Merkels visit i Kroatien får den store effekt på de konservatives vælgertilslutning.

- Mange vil opfatte det som utidig indblanding udefra. Og man skal ikke glemme, at der er mange steder i Sydeuropa, der blev ramt hårdt af finanskrisen, hvor Merkel ikke er særlig populær. Der bliver hun stadig set som skurken, forklarer han.

- Derudover er europaparlamentsvalget i mange medlemsstater meget nationale valg, hvor de kører på ret nationale emner. Der er folk ligeglade med EPP-gruppens vælgermøde, tilføjer han.

Merkels kurs skabte skred

Ifølge Derek Beach er der flere grunde til, at det kristenkonservative Europa bløder stemmer i disse år.

Og det er forskelligt fra land til land.

Tager man Tyskland, hvor CDU sammen med søsterpartiet CSU fik 34 mandater ved det seneste EP-valg i 2014, så er presset fra det yderste højre steget.

- Særligt Alternative für Deutschland har taget en del af de folk, der før stemte på de konservative. Det skyldes immigrationsspørgsmålet og Angela Merkels håndtering af flygtningekrisen i 2015, siger han med henvisning til kanslerens beslutning om at tage imod næsten én million flygtninge fra det borgerkrigshærgede Syrien.

Den kurs blev mødt af hård, intern kritik, og Angela Merkel måtte efterfølgende lukke grænserne i og skære kraftigt ned i antallet af flygtninge, som Tyskland ville tage imod.

Ved forbundsdagsvalget for godt halvandet år siden fik CDU/CSU blot hver tredje stemme, hvilket var langt dårligere end det foregående valg, hvor partierne fik 41,5 procent af stemmerne. Og det indvandringskritiske Alternative für Deutschland stormede omvendt ind i Forbundsdagen med 12,6 procent af stemmerne.

Det tyder ifølge Europa-Parlamentets prognose til at gentage sig ved valget i næste uge.

Ladt i stikken af EU

Ser man på Italien, så stormer det stærkt indvandringskritiske og EU-skeptiske Lega-parti frem.

Hvor Lega med Matteo Salvini i spidsen i dag har seks medlemmer i Europa-Parlamentet, står det til at få 26 i næste uge.

Omvendt står Forza Italia, der er medlem af EPP, til at gå fra de nuværende 16 medlemmer til blot seks.

- Migrationsspørgsmålet spiller også ind i Italien. Men her føler mange italienere, at de er blevet ladt i stikken af de andre EU-lande, der ikke ville hjælpe dem med at håndtere de mange nyankomne, siger Derek Beach.

- Samtidig føler de ikke, at de gamle, etablerede partier har taget sig godt nok af problemet, og derfor vender de sig mod dem nu.

Sådan fungerer Europa-Parlamentet:

Mindre magt til de konservative

Siden det første direkte valg til Europa-Parlamentet i 1979 har EPP-gruppen sammen med den socialdemokratiske S&D-gruppe sammen haft flertallet.

I dag sidder de på 403 ud af parlamentets i alt 751 sæder.

- EPP har været den største i samarbejdet, mens S&D har været lillebroren. Det har betydet, at lovgivningsarbejdet i Europa-Parlamentet har været meget kedeligt, for det krævede blot, at de blev enige. Så kunne de andre grupper få lov til at få nogle fingeraftryk bagefter, forklarer Derek Beach.

Men det ser også ud til at ændre sig nu.

Ifølge Europa-Parlamentets prognose står de to grupper til at få 329 sæder efter valget. Det kommer ifølge Derek Beach til at betyde, at de kristenkonservative vil miste noget af den indflydelse, som de hidtil har siddet tungt på.

- Vi kommer ikke til at se en fuldstændig revolution i måden, Europa-Parlamentet fungerer på. Men jeg tror, vi kommer til at se en lidt større, men fast koalition, som kommer til at bestå af EPP, S&D og de liberale, siger Derek Beach.

  • Bendt Bendtsen har i de seneste ti år repræsenteret Det Konservative Folkeparti i Europa-Parlamentet. Men nu har den tidligere K-formand og vicestatsminister valgt at stoppe i politik. (Foto: casper christoffersen © Scanpix)
  • Det er Pernille Weiss, der som spidskandidat for De Konservative skal prøve at fastholde partiets mandat i Europa-Parlamentet. Men ifølge den seneste Epinion-måling for DR Nyheder står hun ikke til at blive valgt ind. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
1 / 2

Upålidelig højrefløj

Til gengæld tror han ikke, at den yderste højrefløj, som ellers står til stor vælgerfremgang, kommer til at få det store at skulle have sagt i det kommende parlament.

En række af de nationalkonservative og EU-skeptiske partier, herunder Lega, Alternative für Deutschland og Dansk Folkeparti, har ellers indgået en alliance, som efter planen skal munde ud i en ny gruppe i Europa-Parlamentet efter valget.

De holder selv stormøde i dag i Milano, og Anders Vistisen, der er gruppeformand for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet, har tidligere udtalt, at han håber, at de kan få den samme funktion som Dansk Folkeparti har haft i dansk politik.

- For at blive en fast koalitionspartner skal man have styr på tropperne. Partidisciplinen i de store partier er høj, så når man har lavet en aftale med ledelsen, kan man også stole på, at partisoldaterne stemmer med, siger han og fortsætter:

- Men ser man på de partier, som er med i den nye gruppe, så er partidisciplinen langt lavere. De er upålidelige, siger Derek Beach.

Her kan du møde de danske spidskandidater til EP-valget:

Facebook
Twitter