Brancheorganisationer om fælles selskabsskat i EU: Grundlaget skal på plads først

Så længe medlemslandene opgør indkomst forskelligt, er en fælles selskabsskat omsonst, lyder det.

Flere af spidskandidaterne til europaparlamentsvalget ønsker en fælles selskabsskat i EU. I Danmark er medicinproducent Novo Nordisk en af de virksomheder i Danmark, der betaler allermest i skat. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Der skal være en mindstesats for selskabsskat i EU.

Sådan lyder et af punkterne i DR's kandidattest til europaparlamentsvalget. Et spørgsmål, der ifølge Dansk Industri skal deles i to for at kunne besvares.

Nemlig i en diskussion om en fælles mindstesats og en diskussion om fælles regler for, hvordan den skattepligtige indkomst opgøres.

- Når det gælder reglerne for den skattepligtige indkomst, så er vi meget store tilhængere af det og arbejder for, at vi har nogle fælles regler i alle europæiske lande for, hvad det egentlig er, der skal beskattes i den enkelte virksomhed, siger direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard.

- Når vi har fået det på plads, kan man bagefter tage diskussionen, om der skal være en fælles regel for, hvad satsen skal være.

Forskellige opgørelser

Debatten om en mindstesats for selskabsskat er blandt de emner, som er blevet debatteret i forbindelse med det igangværende europaparlamentsvalg.

Og Dansk Erhverv er på linje med Dansk Industri.

- Vi er ikke fuldstændigt afvisende, men man skal huske på, at tingene skal komme i den rigtige rækkefølge, forklarer skattepolitisk chef Jakob Ravn.

Udfordringen ifølge de to brancheorganisationer er nemlig, at der rundt omkring i EU er vidt forskellige måder at opgøre den skattepligtige indkomst på.

I Luxembourg ligger selskabsskatten eksempelvis på 26 procent, mens den i Danmark er noget lavere og ligger på 22 procent.

Til gengæld har virksomhederne i Luxembourg en lang række fradrag, der gør, at meget få virksomheder reelt betaler 26 procent af deres overskud i skat, mens Danmark ikke har ret mange fradrag, men til gengæld en lavere selskabsskat.

- Vi har brug for at få ryddet op i den store forskel, sådan så alle lande har ens regler for, hvad der tæller med i den skattepligtige indkomst. Det skal vi have på plads først, siger Kent Damsgaard.

En pointe, som politikerne ofte glemmer, når der diskuteres selskabsskat, mener Jakob Ravn fra Dansk Erhverv.

- Politikerne taler ofte om en fælles bund under selskabsskatten, men de glemmer, at det er ekstremt vigtigt at få den her base med. Ellers er det lidt omsonst at tale om en fælles bund.

Se et klip fra EU-spidskandidaternes debat om selskabsskat.

Færre regler ville være stor fordel

Begge organisationer ser både fordele og ulemper i et fælles skattegrundlag og mindstesats i EU.

En fordel for danske virksomheder vil eksempelvis være mere ensartede skatteregler.

- Det ville være en kæmpe administrativ lettelse for virksomhederne, hvis de kun skal sætte sig ind i ét sæt regler i stedet for 28 forskellige sæt regler. Og skattemyndighederne har også kun ét sæt regler, hvilket vil give en effektiv skattekontrol, siger Kent Damsgaard.

En ulempe ved en mindstesats for selskabsskatten er derimod, at landene mister et instrument at konkurrere på. Eksempelvis har Danmark og andre mindre lande traditionelt haft en lidt mindre sats for at kunne konkurrere med de større markeder som i Tyskland og Frankrig.

- Ulempen er så, at man mister et instrument som stat til at kunne konkurrere i at tiltrække virksomhederne. Men jeg tror nok, at fordelene for erhvervslivet ville være større end ulemperne, siger Jakob Ravn.

Facebook
Twitter