Brexit har pustet nyt liv i Løkkes EU-begejstring: 'Vi er danskere, men vi er også europæere'

Statsministerens positive EU-toner bliver bemærket i Bruxelles, mener Dansk Erhverv.

I dag understreger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med egne ord "alt det, der fungerer godt" med EU. Sådan var det ikke for bare et par år siden. (Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW © Scanpix)

Der blev spidset ører, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for præcis et år siden gik i gang med sin tale ved Europadagen.

Den 9. maj er dagen, hvor EU-medlemslande fejrer det europæiske samarbejde.

Og hvor den danske statsminister tidligere havde talt meget om EU’s problemer og kritiseret sin forgænger på posten, Helle Thorning-Schmidt (S), for at lægge sig ”mavepladask ned for nogle EU-teknokrater”, slog han nu pludselig en mere EU-positiv tone an.

- Herhjemme har vi en tendens – vi har alle sammen en flig af det, det har jeg også haft – til at gemme det europæiske af vejen. Og kun tage det frem og støve det af, når vi skal stemme ja eller nej til noget. Det er da tankevækkende, at vi putter sådan med det, lød budskabet fra ham.

- På en dag som i dag – Europadagen den 9. maj – skal vi da hejse Europa-flaget og med overbevisning og stolthed sige: Vi er danskere, men vi er også europæere.

Her kan du høre, hvordan statsministeren har omtalt EU i de seneste år

Brexit satte skub på begejstringen

Statsministeren har med egne ord ændret måden, han taler om EU-samarbejdet på.

Da han i november sidste år var i Bruxelles for at debattere EU’s fremtid med Europa-Parlamentet, erkendte han, at der var blevet brugt ”meget energi på at pege på de ting, der ikke fungerede.”

- Nu gør jeg det på en anden måde. Jeg understreger alt det, der fungerer godt, og peger på det store perspektiv, der er i EU. Men jeg peger også fortsat på de problemer, der er. Og de ting, vi mente, da vi var fire blå oppositionspartier, mener jeg fortsat én-til-én. Det rokker bare ikke ved, at selve grundkonstruktionen er fint, lød det.

I billedserien herunder kan du læse 10 af Løkkes mest markante EU-citater i de seneste år:

  • "Vi kan ikke have et system, hvor man, bare fordi man planter sine træsko i en jordbærmark en dag, så kan sende store børnechecks hjem til lande, hvor leveomkostningsniveauet er meget, meget lavere, og hvor antallet af børn måske også er højere." (Februar 2014, Berlingskes Nyhedsbureau). (Foto: THIERRY ROGE © Scanpix)
  • "Mit angreb på regeringen er, at den lægger sig mavepladask ned for nogle EU-teknokrater uden overhovedet at gå i juridisk infight, uden overhovedet at søge parlamentarisk rygdækning på Christiansborg, uden overhovedet at udfolde, den mindste fantasi til, hvad man kunne gøre alternativt. Det, synes jeg, er svagt og ringe." (Februar 2014, Berlingskes Nyhedsbureau). (Foto: Sebastien Pirlet © Scanpix)
  • "Men hvis det i virkeligheden dækker over, at statsministeren (Helle Thorning- Schmidt. red.) er så glad for det hele, og at man bare skal sige » javel « til alt, hvad der kommer fra Bruxelles, så kan jeg ikke gøre noget ved det." (Marts 2014, Ritzau) (Foto: THIERRY ROGE © Scanpix)
  • "Vi skal sikre, at Europa ikke udvikler sig til en social union, men i stedet koncentrerer sig om det, unionen er skabt omkring, nemlig at sikre frihandel, vækst og fred på det europæiske kontinent." (December 2015, Ritzau) (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)
  • "Vi hører til i EU. Jeg opererer ikke med, at vi skal have nogen folkeafstemning om det grundspørgsmål (...) Vi har den relation til EU, vi har, og den hviler på de danske undtagelser. Jeg forudser så heller ikke, at der kommer en situation inden for en overskuelig fremtid" (Juni 2016, Ritzau) (Foto: Francois Lenoir © Scanpix)
  • "Det europæiske samarbejde har problemer. Vi kan ikke bare fortsætte som før. Der er en skepsis i befolkningerne. Den skal vi tage alvorligt. Det har jeg sagt længe. Og i dag deler de fleste af mine europæiske kolleger det synspunkt. Men vi må heller ikke bare give EU skylden for alle problemer. Vi har selv et ansvar for at få samarbejdet til at fungere. Vi har en stærk interesse i det." (Oktober 2016, Folketingets åbning) (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)
  • "Den helt afgørende platform til at varetage danske interesser i verden er EU. Samarbejdet er ikke perfekt – men det er uendeligt bedre end alternativet: Et splittet Europa, hvor alle er sig selv nærmest. Vi må ikke tage gevinsterne ved EU for givet. Det har Brexit mindet os om. Fordelene virker måske usynlige i det daglige. Men de er store." (Oktober 2017, Folketingets åbning) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)
  • "Alligevel har vi herhjemme en tendens – vi har alle sammen en flig af det, det har jeg også haft – til at gemme det europæiske af vejen. Og kun tage det frem og støve det af, når vi skal stemme ja eller nej til noget. Det er da tankevækkende, at vi putter sådan med det. På en dag som i dag – Europadagen den 9. maj – skal vi da hejse Europa-flaget og med overbevisning og stolthed sige: Vi danskere, men vi er også europæere. I 45 år har vi nydt godt af fællesskabet. Vi nærmer os et guldbryllup. Vi fejrer sølvbryllup for Det Indre Marked. For mig er det noget, vi skal se frem til at fejre." (Maj 2018, Europa-dagen) (Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW © Scanpix)
  • "Jeg vedstår alt, hvad jeg har ment. Jeg synes bare nok – især pga. brexit og det, der sker i USA – at vi er nødt til at fokusere på det store billede og ikke kun håret i suppen. Men jeg vedstår at de hår, jeg fandt i suppen, de er der." (August 2018, Jyllands-Posten) (Foto: pool © Scanpix)
  • "Der er ikke en modsætning mellem dansk suverænitet og et stærkt engagement i Europa. Tværtimod. Vi skal stå sammen med resten af Europa. Deltage aktivt. Tage ansvar for udviklingen. Og gøre hvad vi kan for at trække samarbejdet i vores retning. For vi har masser at byde ind med." (Oktober 2018, Folketingets åbning). (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)
1 / 10

Ifølge Peter Nedergaard, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og ekspert i EU-politik, er der én overskyggende grund til, at Lars Løkke Rasmussen nu slår en mere positiv tone an, når han taler om EU:

Brexit.

En ydre forandring

- Danskerne var forholdsvis kritiske over for EU i årene fra 2013 til 2017. Det skyldtes blandt andet flygtninge- og migrantkrisen, det manglende bolværk ved EU’s ydre grænser og detailregulering fra unionens side. Men det ændrede sig med brexit, forklarer Peter Nedergaard med henvisning til briternes beslutning i sommeren 2016 om at melde sig ud af EU.

- De tumultariske forhandlinger har vist danskerne, hvor svært det er at komme ud af EU, og hvor mange ulemper der er ved det. Det har afspejlet sig i folkeopinionen, hvor danskerne nu bakker ret kraftigt op om EU sammenlignet med tidligere. Og det har også afspejlet sig i den måde, statsministeren og Venstre nu taler om EU på, siger han.

Peter Nedergaard understreger, at der er tale om en ydre forandring, og at Venstres EU-politiske kurs ikke har ændret sig som følge af brexit.

- Partiprogrammet er fortsat det samme. Selvom Venstre i den seneste tid har talt meget varmt for at fjerne det danske forsvarsforbehold, så er det ikke nyt, at partiet vil af med de fire danske EU-forbehold, siger han og henviser til de fire områder – forsvaret, unionsborgerskabet, retssamarbejdet og euroen – hvor Danmark står udenfor.

Nej til en social union

Da statsministeren i begyndelsen af året talte ved den proeuropæiske tænketank Europas konference, understregede han blandt andet, at han fortsat er imod, at EU skal udvikle sig til en social union, der blander sig i alle småting.

Og han påpegede, at der fortsat er problemer med det indre marked, som skal ændres.

- Hvis ikke vi gør op med forhold, der virker urimelige, og som skaber ulige konkurrencevilkår, så risikerer vi at give plads til dem, der hellere ser, at vi afmonterer end fastholder det europæiske samarbejde, sagde Lars Løkke Rasmussen, der dog endnu engang understregede sin opbakning til projektet.

- Alt i alt knytter der sig rigtig mange gode og konkrete fordele ved EU-samarbejdet.

Statsministeren ses her med Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, og kommissionsformand Jean-Claude Juncker. De er alle tilhængere af EU-samarbejdet. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Erhvervslivet: Fokus på hullerne i osten

Hos brancheorganisationen Dansk Erhverv har man været glad for statsministerens mere EU-begejstrede kurs i det seneste års tid.

- Der var en del i erhvervslivet, der følte, at der manglede proportionalitet i kritikken af EU. Der blev peget meget på hullerne i osten, og der manglede en generel begejstring for EU. Det er kommet på det seneste, siger Lasse Hamilton Heidemann, der er EU- og International chef hos Dansk Erhverv.

- EU er et samarbejde, der giver masser af værdi til Danmark, og derfor er vi rigtig godt tilfredse med, at der er blevet lagt en mere EU-positiv linje, tilføjer han.

Sammen med resten af EU-landene er Danmark en del af det indre marked. Det er et frihandelssamarbejde, hvor varer og ydelser kan handles frit, og hvor mennesker må rejse, arbejde og bo, hvor de vil.

Et sted mellem 60 og 70 procent af danske eksport går ifølge Erhvervsministeret til de andre medlemslande, og derfor er det ifølge Dansk Erhverv vigtigt, at der bliver værnet om det indre marked.

- Der er store udfordringer med at få det indre marked til at fungere, og der er ting, der skal gøres bedre. Men værdierne i det er så store, og de overstiger de problemer, der måtte være, siger Lasse Hamilton Heidemann og tilføjer:

- Når en dansk statsminister siger, at EU er vejen frem, så tror jeg nok, at der er nogen, der spidser ører ude i Europa, fordi Danmark løbende har været et ret EU-kritisk land.

Facebook
Twitter