EP-kandidater i strid: Hvordan forhindrer vi at chauffører som Marius underbetales groft?

EU's bud på en løsning er et stort skridt i kampen mod underbetalte lastbilchauffører, mener Socialdemokratiet. Dansk Folkeparti er uenige.

Da Marius Stanca kom til Danmark, kørte han på en rumænsk kontrakt til omkring halvdelen af den løn, han får nu.

I et industrikvarter i den midtjyske by Engesvang har Marius Stanca parkeret sin lastbil. Den skal læsses med frosset kød, som skal køres til næste by.

Marius Stanca er rumænsk lastbilchauffør, men han bor og arbejder i Danmark på danske løn- og arbejdsvilkår.

- Det har været den smukkeste del af mit liv, siden jeg begyndte at arbejde på en dansk kontrakt, siger han.

Han fremhæver det danske sundhedsvæsen som en årsag.

Rumænsk kontrakt til halvdelen af pengene

Men sådan har det ikke hele tiden været, fortæller han, mens han kører sin lastbil mod Vejen, hvor varerne skal afleveres.

Da Marius Stanca kom til Danmark, kørte han på en rumænsk kontrakt til omkring halvdelen af den løn, han får nu.

- Forholdene er alt for dårlige, og lønnen er for lav. Man har ikke råd til at leve et godt liv, siger han.

Hans oplevelse er, at man på en rumænsk kontrakt bliver presset til at bryde reglerne, og at østeuropæiske firmaer altid forsøger at få chaufføren til at arbejde så meget som muligt.

- På en rumænsk kontrakt er der en chef, der gerne vil have penge, og de tvinger dig til at gøre nogle ting, og snyde systemet, fortæller Marius Stanca.

Kurt Beier-sag skræmmer

Det hidtil værste eksempel dukkede op sidste efterår:

Her kom det frem, at 26 fillippinske og srilankanske chauffører boede i en slumlignende lejr i Padborg, når de ikke kørte lastbil, og fik angiveligt ned til 15 kroner i timen for deres arbejde.

Kurt Beier Transport indkvarterede blandt andet chauffører i containere som denne. (Foto: Fagbladet 3F) (Foto: Fagbladet 3F)

De var ansat i virksomheden Kurt Beier Transport, der havde ansat dem via et datterselskab i Polen, som er med i EU.

Med en arbejdstilladelse i et andet EU-land har de som lastbilchauffører mulighed for at køre i Danmark.

Tusindvis af udenlandske lastbiler om dagen

Ifølge de danske vognmænds brancheforening, DTL, krydser tusindvis af udenlandske lastbiler hver dag grænserne til Danmark.

- Mine medlemmer kæmper dagligt ude på vejene mod virksomheder, der opererer med østeuropæiske chauffører til en tredjedel af prisen af, hvad en dansk virksomhed skal betale en dansk chauffør, siger Erik Østergaard, der er direktør i DTL.

Han håber, at der bliver strammet op på reglerne, så konkurrencen kan blive mere fair. Igennem flere år har EU-systemet arbejdet på en lovpakke, Vejpakken, der skal ændre reglerne.

Den vil blandt andet stramme op på reglerne for den såkaldte cabotage-kørsel, som gør det muligt for lastbiler fra for eksempel Rumænien og Litauen at køre gods internt i Danmark.

Europa-Parlamentet gav sin støtte til lovpakken i starten af april, men næste skridt for vejpakken kan først blive taget efter europaparlamentsvalget.

- Det allerbedste havde været, at Vejpakken var blevet vedtaget, før vi var kommet til valg. Problemet er, at inden pakken kommer videre, skal vi vente på, at der kommer en ny kommission og et nyt parlament på plads, siger Erik Østergaard.

EP-kandidater uenige

Så når danskerne 26. maj skal vælge 14 nye politikere til EU-parlamentet, så vælger de også hvordan Danmarks holdning til Vejpakken skal være.

I april stemte de Radikale, Venstre, SF, Folkebevægelsen mod EU og Socialdemokraterne for at støtte hele pakken.

- Vejpakken er et stort skridt i den rigtige retning, hvis den bliver vedtaget endeligt. Det er ikke nok, men det er en verden til forskel fra de lovløse wild west-tilstande, som der er i dag på de europæiske og danske motor- og landeveje, siger Jeppe Kofod, der genopstiller til EU-parlamentet som Socialdemokratiets spidskandidat.

Europa-parlamentet i Strasbourg. (Foto: FREDERICK FLORIN © Scanpix)

Men Dansk Folkeparti er kritiske overfor Vejpakken, og har stemt nej til flere dele af den.

- Vi tror ikke løsningen på et EU-skabt problem, er at give EU mere magt. Løsningen er at give mere plads til, at nationalstaterne kan gå tilbage og sikre danske løn- og arbejdsvilkår på danske arbejdspladser, siger Anders Vistisen.

Nye udspil angriber den frie bevægelighed

Dansk Folkeparti lancerer nu et nyt udspil med 29 punkter, som ”skal stække det, partiet ser som EU’s skadevirkninger på transportområdet", skriver de.

Mest markant vil Dansk Folkeparti suspendere den frie bevægelighed, som er en grundpille i EU-samarbejdet, ”så al arbejdskraft indvandring skal foretages efter de principper, som Folketinget fastsætter,” står der i udspillet.

Også Enhedslisten er kommet med et nyt udspil, hvor partiet skriver, at ”systemet fungerer tydeligvis ikke og må laves om.”

Enhedslisten foreslår krav om, at alle udenlandske statsborgere, som arbejder på det danske arbejdsmarked, skal have en dansk opholds- og arbejdstilladelse.

Men står det til regeringen, skal der ikke være et stort opgør med den frie bevægelighed.

Sådan lød det i sidste uge fra regeringstoppen i en fælles kronik i Berlingske:

- Vi skal ikke gøre op med arbejdskraftens fri bevægelighed, som nogen ønsker. Det lyder let og besnærende. Men det er en dårlig idé, for det ville være et ulykkeligt tab af alle de fordele, som den fri bevægelighed giver os. At trække Danmark væk fra en af grundpillerne i EU-samarbejdet ville være dybt uansvarligt. Se blot det kaos, vi er vidne til i Storbritannien, skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen, Udenrigsminister, Anders Samuelsen og Justitsminister Søren Pape Poulsen.

Facebook
Twitter