EU giver Rumænien sidste advarsel: Lovforslag om korruption er tilbageskridt

Rumænerne risikerer at komme i dårligt selskab med Polen og Ungarn.

En demonstrant vifter et sæt håndjern foran næsen på Socialdemokraternes omstridte leder i Rumænien, Liviu Dragnea. (Foto: INQUAM PHOTOS © Scanpix)

EU-kommissionen har sendt en alvorlig advarsel til Rumænien.

I et brev til landets socialdemokratiske regering skriver Kommissionen ifølge Financial Times, at Rumænien har en sidste chance til at ændre nogle lovforslag om korruption - ellers risikerer man at blive udsat for en undersøgelse som dem, der allerede er indledt mod Polen og Ungarn.

Undersøgelserne har afsæt i artikel 7 i EU-traktaten, der kan bruges, hvis et land menes at bryde grundlæggende demokratiske principper.

Proceduren kan i yderste konsekvens betyde, at et EU-land mister stemmeretten i Ministerrådet.

Skræddersyet til partiformand

I Rumæniens tilfælde er EU-Kommissionen bekymret over lovforslag, der vil nedsætte forældelsesfristen i korruptionssager, give bedre muligheder for appellere korruptionsdomme og give justitsministeriet større kontrol med domstolene.

Kritikere siger, at lovforslagene er skræddersyede til at hjælpe den socialdemokratiske formand, Liviu Dragnea, som ikke kan blive regeringsleder, fordi han har to domme for korruption.

- Desværre har den seneste udvikling i Rumænien yderligere forværret de eksisterende problemer med hensyn til respekten for princippet om retsstaten, skriver EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, i brevet.

Den rumænske regering afviser kritikken og siger, at lovforslagene "har til formål at styrke menneskerettighederne og genoprette balancen i Rumæniens retssystem mellem behovet for retshåndhævelse og bevarelsen af de juridiske rettigheder."

Monster uden tænder

Det kræver ensstemmighed i Ministerrådet, hvis et medlemsland skal fratages stemmeretten.

Her kan Rumænien formentlig regne med støtte fra Polen og Ungarn, som allerede har lovet, at de nedlægge veto i de to artikel 7-sager, som er indledt mod dem.

- På den måde er artikel 7 et monster uden tænder, siger EU-korrespondent i DR Nyheder Karin Axelsson.

Men en artikel 7-procedure kan alligevel komme til at koste Rumænien dyrt.

- Landene, som bliver udsat for den her proces, mister betydelig politisk kapital. De taber indflydelse og kan godt mærke, at de andre lande ikke rigtig gider lytte til dem, hvis de har et problem, siger Karin Axelsson.

Hun peger på, at Polen bruger mange kræfter på bekæmpe artikel 7-proceduren mod landet, simpelthen fordi det er voldsomt generende at have så alvorlige anklager hængende over hovedet.

Trækket i støtten

Men selvom selve processen har negative konsekvenser for den anklagede, så vækker det irritation i Bruxelles og en række andre medlemslande, at man ikke har bedre muligheder for at straffe medlemslande, som handler i strid med demokratiske principper.

For et år siden lagde EU-Kommissionen i forbindelse med et udspil til EU's budget derfor op til, at økonomisk EU-støtte skal kunne bremses, hvis et medlemsland forbryder sig mod EU's principper og værdier.

I sin begrundelse anførte Kommissionen, at en underminering af retsstaten risikerer at kompromittere forbruget af EU's penge.

Og dér ligger bolden for så vidt stadig, forklarer Karin Axelsson:

- Alle lande er enige om, at hvis ikke man finder et instrument, som er helt skudsikkert i forhold til traktaterne, så kræver det kun en enkelt sag at skyde det hele i sænk - og det må ikke ske.

Dertil kommer, at netop Rumænien i øjeblikket har formandskabet for EU, og de har ikke den store interesse i at fremme netop denne sag.

Men i juli bliver Finland EU-formand, og det kan formentlig puste nyt liv i processen, vurderer Karin Axelsson.

Mød alle de danske spidskandidater til EP-valget:

Facebook
Twitter