EU i din boldklub: Hvor kan Danmark hente sine fodboldspillere?

- Spillere, der kommer fra EU, er langt nemmere at lave aftaler med, siger direktør for fodboldklub.

Røde og hvide plastikstole pryder tribunerne på Vejle Stadion, hvor Henrik Tønder har sin daglige gang.

Som direktør for den lokale fodboldklub, Vejle Boldklub, er det ham, der står for at finde de nye spillere til truppen.

Talenterne er overalt i verden, men Henrik Tønder har erfaret, at de er lettest at rekruttere, når de kommer fra EU.

EU-borgere behøver nemlig ikke en særlig arbejdstilladelse, når de kommer til Danmark for at arbejde.

- Proceduren er ganske enkelt længere med spillere fra ikke-EU-lande, siger direktøren.

Vejle Boldklub råder over spillere fra blandt andet Ukraine og Sverige, men hvor svenskerne kan rykke hele familien til Danmark og være med på banen fra dag ét, skal ukrainerne blive på sidelinjen, indtil papirarbejdet er på plads.

- Før det må de ikke engang være med til træningen.

Forskellen ligger i reglerne om fri bevægelighed, der gør det muligt for EU-borgere at arbejde i andre medlemslande.

Hvorfor er der EU-regler i Vejle Boldklub?

Den frie bevægelighed er et grundprincip i det europæiske samarbejde, der bygger på, at alle europæiske borgere skal kunne arbejde og studere i et hvilket som helst andet medlemsland.

Idéen er et indre marked, hvor varer og tjenesteydelser frit skal kunne sælges på tværs af grænserne. Tanken med det indre marked er, at arbejdskraften også frit skal kunne bevæge sig derhen, hvor der er arbejde.

Hvad betyder det for danskerne?

Det betyder, at du kan tage arbejde i andre EU-lande uden en arbejdstilladelse. Og så længe du er i arbejde, studerer eller på anden måder kan bevise, at du kan klare dig selv økonomisk, har du ret til at blive boende.

Mens du er der, har du i øvrigt ret til samme arbejdsvilkår, skattefordele og sociale ydelser som landets egne borgere.

Hvad er argumenterne for og imod?

Princippet om fri bevægelighed er et af EU's kernegrundlag, men også et, der splitter Europas borgere.

På den ene side står dem, der mener, at borgere skal kunne søge og tage arbejde overalt i EU. Virksomheder skal kunne udstationere medarbejdere i andre lande, og forskere skal kunne søge job der, hvor det er mest interessant at arbejde: Er der for eksempel stor arbejdsløshed i Grækenland, skal unge grækere have muligheden for at søge job andre steder.

Modsat mener andre, at den frie bevægelighed for arbejdskraft lægger pres på den danske arbejdsmarkedsmodel, når der kommer arbejdstagere, som er villige til at arbejde for dårligere løn og arbejdsvilkår end dem, der gælder i Danmark

Facebook
Twitter