EU i din letbane: Hvorfor bygger italienere i Danmark?

Virksomheder i hele EU kan byde ind på at løse opgaver i andre lande.

Aarhus Letbane startede med at køre med passagerer torsdag den 21. december 2017.

"Linje 2 mod Aarhus Hovedbanegård", lyder det fra en rolig stemme, som mange nok genkender.

Det er forfatter, journalist og århusianer Jørgen Leth, der har fået lov at indtale stoppestederne i Letbanen, som netop er trillet fra perronen.

Efter en lancering, der blev forsinket af flere uheld og tekniske problemer, er den elektriske sporvogn efterhånden blevet hverdag for mange århusianere. Den har betydet bedre transportforbindelse i Smilets By og de omkringliggende områder.

Men i en periode betød den også øget omsætning hos de lokale pizzarier.

For da skinnenettet, kørestrømmen og signalerne skulle lægges til letbanen, blev det ikke gjort af danske arbejdere, men derimod 150 italienere fra firmaet Ansaldo STS, der havde budt ind på opgaven.

Letbanens ejere benyttede sig nemlig af EU's udbudsregler, da projektet skulle sættes i søen. Reglerne gør det muligt at sætte byggeprojekter og andre store opgaver i udbud blandt virksomheder i hele EU for på den måde at sikre sig den billigste pris.

Hvorfor er der EU-regler i letbanen?

Den danske stat og virksomheder skal sætte projekter i udbud i EU, når projekterne når en vis størrelse. På den måde kan de også sikre sig den bedste pris.

EU stiller det krav, da arbejdskraftens frie bevægelighed er et grundprincip i det europæiske samarbejde. Princippet bygger på, at alle europæiske borgere og virksomheder skal kunne arbejde i et hvilket som helst medlemsland.

Hvad betyder det for danskerne?

Hvis en udenlandsk virksomhed varetager en dansk opgave, kan denne tage sine egne arbejdere med til landet. I så fald vil danskere og danske virksomheder gå glip af arbejdet.

Omvendt vil de danske myndigheder bruge færre penge på opgaven, såfremt den udenlandske virksomhed kan løse den billigere eller bedre. Danske virksomheder kan også byde på opgaver i andre EU-lande.

Hvad er argumenterne for og imod?

Modstandere peger på, at de danske arbejdsvilkår kan blive presset, hvis andre EU-borgere kommer til Danmark og accepterer ringere vilkår.

Fortalere mener, at det er en gevinst for Danmark at kunne få flere og billigere virksomheder til at byde ind på opgaver, da det vil spare staten penge.

Facebook
Twitter