EU og din hundehvalp: Hvordan forhindrer vi dyremishandling?

"Jeg sælger kun hvalpe til mennesker, som jeg ved vil tage vare på dem."

Dyrevelfærdsorganisationer har presset på, for at EU skal føre bedre kontrol med salg af hunde.

Hundeavler Susanne Henriksen holder øje med en flok hvalpe i sin gårdhave i Rødekro. De fleste tumler rundt bag en indhegning, men en enkelt har forvildet sig uden for hegnet, hvor den slås med en fodbold.

Om få uger er de gamle nok til at blive solgt.

- Folk spørger altid, om det ikke gør ondt at sige farvel til dem. Men det gør det ikke, for jeg sælger kun hvalpe til mennesker, som jeg ved vil tage vare på dem, forklarer Susanne Henriksen, inden hun lukker alle hvalpene ud på de store græsarelaer, der omringer gårdhuset.

Her er masser af fri natur, hvor de små hunde kan spæne rundt og blive ordentligt socialiseret. Det lægger Susanne Henriksen et stort arbejde i.

Derfor vurderer hun også de

potentielle
købere nøje, når de kommer forbi gården for at se på en hund.

- Jeg siger gerne nej, hvis jeg ikke har en god mavefornemmelse.

Hvalpefabrikker

Det er dog ikke alle steder i Europa, at kontrollen med hundesalget er ligeså god.

Flere

EU
-parlamentarikere har i de senere år set sig nødsaget til at sætte
dyrevelfærd
på dagsordenen, efter at dyrevelfærdsorganisationer rundt omkring i Europa har presset på for politisk kontrol med køb og salg af især hunde og katte.

Det er blandt andet en

reaktion
på de såkaldte hvalpefabrikker, der er begyndt at opstå i flere østeuropæiske lande. Her lever ofte meget indavlede hunde under kummerlige forhold i deres egne efterladenskaber, hvor de avler hvalpe, der bliver solgt videre på internettet.

Her i Rødekro får hvalpene en god opvækst, men flere steder i Europa findes de såkaldte hvalpefabrikker, hvor hunde lever under kummerlige forhold.

Hvorfor er der EU-regler i min hund?

EU
blander sig ikke endnu, men
Europa-Parlamentet
har vedtaget en resolution, hvori man opfordrer
Kommissionen
til at gribe ind over for dyremishandling.

Ønsket om at sikre ordentlig

dyrevelfærd
er opstået, efter at internethandel med hunde er vokset, og fordi der gennem de senere år er dukket flere sager op i
medierne
om syge og adfærdsvanskelige hunde fra typisk østeuropæiske lande.

I øjeblikket bliver der handlet cirka 45.000 hunde om måneden på tværs af grænser.

Hvad betyder det for danskerne?

Dyrenes Beskyttelse, der har været med til at få problemet på dagsordenen, har blandt andet foreslået

obligatorisk
indregistrering af alle hunde, der handles mellem
EU
-lande.

For hundekøbere vil det give en forsikring om, at deres hund kommer fra et ordentlig hjem, hvor den er blevet behandlet godt og ikke er indavlet.

Hvad er argumenterne for og imod?

Argumentet er, at

EU
's kæledyr skal have det bedre, og at
forbrugerne
skal have større garanti for, at de ikke køber et kæledyr, der er indavlet eller har sygdomme.

Modargumentet er, at det kan føre til ekstra bureaukrati for både hundekenneler og myndigheder.

Facebook
Twitter