EU-spidskandidater strides om selskabsskat: 'Vi skal undgå et ræs mod bunden'

Venstre, Socialdemokratiet og De Radikale er nogle af dem, der ønsker et fælles EU-minimum for selskabsskatten.

Det er brug for en fælles EU-bund under selskabsskatten, så medlemslandene ikke bare kan underbyde hinanden for at lokke udenlandske investeringer til.

Det var budskabet fra en række af de danske spidskandidater til europaparlamentsvalget, som onsdagen deltog i DR1’s afsluttende EP-debat.

- Det er kun rimeligt med en minimumssats, så der ikke kommer et ræs mod bunden, lød det fra Morten Løkkegaard, der er Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet.

I Danmark ligger selskabsskatten på 22 procent, mens den i et lavskatland som eksempelvis Irland ligger på 12,5 procent.

Det skaber ifølge flere af kandidaterne dette ræs mod bunden, hvor virksomhederne hele tiden kan gå efter de lande, hvor de kan slippe billigst i skat.

- Det er mærkeligt, at vi har lavet et europæisk samarbejde med et indre marked med fri bevægelighed af kapital, men hvor der ikke er fair selskabsbeskatning. Det var en fejl fra starten af, lød det fra Socialdemokratiets spidskandidat, Jeppe Kofod.

- De store virksomheder siger, at de godt kan lide en hullet skattelovgivning, for så kan de selv planlægge skatten, tilføjede Jeppe Kofod, der også ønsker en skattebase i EU, så alle har det samme at beregne skat af.

Hos De Radikale er spidskandidat Morten Helveg Petersen enig i, at der er brug for en bund under selskabsskatten. Og hos Alternativet ønsker spidskandidat Rasmus Nordqvist at gå skridtet videre med en fælles selskabsskat i EU.

- Virksomhederne agerer på tværs af landegrænserne, og derfor skal vi også se på, hvordan vi kan beskatte ens i landene, sagde han.

LA: Vi skal kunne skrue på skatten

Enhedslistens Nikolaj Villumsen, som ellers går til valg på at sikre større selvbestemmelse til medlemslande, bakkede også op om en bund under selskabsskatten.

- Vi kan sagtens blive enige om at lave en minimumsbund, hvor man siger, at man ikke går under det bestemt selskabsskatteniveau, så man ikke bare kan flytte sin virksomhed til Irland med lav selskabsskat.

Men det afviste Rina Ronja Kari, der er spidskandidat for det EU-skeptiske Folkebevægelsen mod EU, som ellers i dag repræsenterer Enhedslisten i Europa-Parlamentet.

- Jeg går ikke ind for en fælles skat, og jeg går heller ikke ind for en bund under selskabsskatten, sagde hun.

Det mødte opbakning fra blandt andet De Konservatives spidskandidat, Pernille Weiss.

- Vi skal ikke afgive suverænitet på vores skat. Det er et nationalt anliggende, understregede hun – og blev fulgt op af Peter Kofod, der er spidskandidat for Dansk Folkeparti.

- Skat er noget, Folketinget må tilrettelægge. Og det gode er, at man nemt og hurtigt kan fyre politikerne, når de ikke gør det, de skal, sagde han og pegede på, at landene ikke vil kunne blive enige om, hvor bunden i givet fald skal ligge.

Liberal Alliances Mette Bock er også imod en bund under selskabsskatten.

- Danmark kan skrue på nogle ting, såsom selskabsskatten, for både at fastholde og tiltrække nye virksomheder, der kan give os skatteindtægter. Hvis vi får fælles skatteregler, fælles mindsteløn og en fælles bund for selskabsskatten, vil vi få et harmoniseret EU, og det er vejen mod en føderation, sagde hun.

Men hos Venstre afviste spidskandidat Morten Løkkegaard, er der vil være tale om suverænitetsafgivelse, hvis der kommer en minimumssats for selskabsskatten.

- Vi kommer ikke til at se EU som skatteindkræver. Det er noget vrøvl, vi skal have manet i jorden, for det er fuldstændig afgørende, at de selskaber kommer til at betale skat, lød det.

Her kan du lære de danske spidskandidater bedre at kende:

Facebook
Twitter