Europas nåleøje er mindre, men historier om tæsk og voldtægt er værre

Tusindvis af migranter vender om og strander i ørkenlandet Niger.

Jeg møder Alhassan Fofannah i Nigers hovedstad Niamey.

Han bor midlertidigt hos FN's Organisation for Migration, IOM, der driver et tilflugtssted for migranter, der gerne vil hjem.

Han forlod Sierra Leone i juli måned sidste år. Han ville til Italien og spille fodbold. En drøm, som jeg har hørt fra utallige unge afrikanske mænd.

Det er muligvis en nødvendig drøm for mange, der lever på verdenssamfundets bund, men også en umulig drøm, der for de fleste ender trist.

Migranter giver op og vender hjem

I årevis har lykkejægere fra hele Vestafrika sat kursen mod Niger i håb og at krydse Sahara og nå det forjættede Europa.

Men nu er migranterne på vej den anden vej.

På tre år er antallet af migranter og flygtninge, der sejler fra Nordafrika til Europa blevet omtrent halveret.

Sidste år krydsede knap 82.000 Middelhavet for at nå til Spanien og Italien. I 2015 drejede det sig om knap 160.000, ifølge FN's Organisation for Migration, IOM.

Pres og støtte fra EU til afrikanske regeringer ser altså ud til at have båret frugt.

Europa har øget patruljeringen i Middelhavet og støtten til kontrol og restriktioner i transitlande som Libyen og Niger.

Og migranterne tager nu turen tilbage til ørkenlandet Niger, hvor FN står klar til at hjælpe dem hjem.

Tusindvis er strandet i et af Afrikas fattigste lande, der er alt andet end det, migranterne havde håbet på.

Vi efterlod de døende i ørkenen

Det mest positive, man kan sige om Alhassan Fofannahs situation er, at han stadig er i live, og at dømme ud fra blikket i hans øjne, så er jeg faktisk ikke engang overbevist om, at det er specielt positivt.

Han tog afsted stort set uden penge på lommen og uden en stor plan for, hvordan han skulle nå Europa. Han nåede nabolandet, Guinea, Liberia, Elfenbenskysten, Burkina Faso og så Niger. Det gik hurtigt; i Vestafrika kan man rejse visumfrit i hele regionen.

Først i Niger blev der problemer. EU har med en blanding af pression og støtte fået Niger til at bremse migranter, der bevæger sig nord for knudepunktet Agadez.

Her røg Alhassan Fofannah i kløerne på skruppelløse menneskesmuglere.

Sammen med elleve andre blev de kørt ud i ørkenen, hvor de blev smidt af og truet til at skaffe flere penge. Det var umuligt, og de begyndte i stedet at gå mod Libyen. De var tolv, der startede, men kun fem nåede gennem ørkenen.

DRs Afrikakorrespondent Søren Bendixen og migrant Alhassan Fofannah fra Sierra Leone. (Foto: Jesper Nylander- DR Nyheder © (c) DR)

- De andre kunne ikke mere; de døde af sult og tørst, fortæller Alhassan Fofannah.

Han overlevede ved at drikke sin egen urin. Udmattet nåede han helt til Libyen, men blev taget til fange af kriminelle, der smed ham i fængsel og endnu engang krævede penge.

Det lykkedes ham at flygte fra fængslet, men han blev skudt i armen, og han var klar over, at han ikke ville klare det til Europa.

At komme med på en båd mod Europa, kan koste helt op til 2500 dollars, og Alhassan Fofannah havde intet tilbage. Ingen papirer, ingen penge.

Det europæiske nåleøje er blevet markant mindre

FN's Organisation for Migration, IOM, har de seneste år hjulpet tusindvis af flygtninge og migranter, der er endt i libyske fængsler eller strandet i ørkenen.

De blev også Alhassan Fofannahs redning. Han har husly, mad og har fået røntgenfotograferet sin ødelagte arm. Han håber på en operation, inden han skal tilbage til Sierra Leone.

Alhassan Fofannahs historie er på ingen måde unik.

I Niger møder jeg migranter, der helt op til tre gange er hoppet ombord på en båd mod Europa. Derefter er de blevet stoppet af kystvagten i Libyen, som med hjælp fra EU har stoppet i tusindvis af migranter. Mange af dem ender i detentionscentre i Libyen eller bliver sendt retur til deres hjemlande.

EU har oprettet en særlig fond, der med tre en halv milliard kroner, skal forsøge at bremse migranterne, før de når til Europa. Blandt andet bliver der brugt omkring 300 millioner kroner på at uddanne særlige politistyrker i Niger, der bekæmper både terrorister og menneskesmuglere.

Det europæiske nåleøje er blevet markant mindre - til gengæld er de historier, som migranterne fortæller, blevet markant værre.

At blive dumpet i ørkenen, tæsket og voldtaget er helt normalt.

Facebook
Twitter