EU's flygtningefiasko: Der kommer ingen ny asylpolitik efter tre års forhandlinger

EU står endnu værre end i 2015, hvis en ny flygtningestrøm kommer, siger ekspert.

35-årige Radwan Abdullah sidder på førersædet i Arriva-bussen på Odder busstation.

- Jeg håber, at I får en god tur hos mig, siger han i højttaleranlægget og smiler op mod spejlet rettet mod passagererne.

Hverdagen som fastansat buschauffør er mildest talt anderledes fra den hverdag, han havde i Syrien for fire år siden.

- Jeg er rigtig, rigtig glad. Og jeg glæder mig hver dag til at komme på arbejde og køre bus, siger Radwan Abdullah, der har opholdstilladelse i Danmark.

Egentlig er han uddannet gymnasielærer. Men borgerkrigen i Syrien drev ham og millioner af andre syrere på flugt.

- Mange i Syrien er nødt til at flygte og finde nyt liv i andre lande. Desværre, siger Radwan Abdullah.

Radwan Abdullah er i dag buschauffør i Odder.

EU er splittet i to

Da flere end en million flygtninge som Radwan Abdullah kom til Europa i 2015, stod det klart for EU's ledere, at der var behov for en ny asylpolitik i Europa.

De nuværende regler, Dublin-forordningen, siger, at det er det første EU-land, som en flygtning ankommer til, der står med ansvaret for asyl.

Sydeuropæiske lande som Grækenland og Italien, der som regel er indgangsporten til EU, havde svært ved at klare presset.

Og vesteuropæiske lande som Tyskland og Frankrig, der ofte er destinationsland for flygtninge og migranter, mente også, at der var behov for en mere retfærdig fordeling af asylansøgere.

En syrisk flygtning kæmper for at holde fast på sine børn, da han ankommer til den græske ø Lesbos i 2015. (Foto: YANNIS BEHRAKIS © Scanpix)

EU-Kommissionen spillede derfor i maj 2016 ud med et forslag, der lagde op til en automatisk omfordeling af asylansøgere i Europa. Et forslag, som Europa-Parlamentet bakkede op om i efteråret 2017.

Men asylpolitikken er aldrig blevet reformeret. For Ministerrådet, der repræsenterer medlemslandenes regeringer i EU, er i dyb splid, når det gælder de grundlæggende holdninger til solidaritet og ansvar på området.

Især østeuropæiske lande som Ungarn og Polen er stærkt imod en automatisk omfordeling af asylansøgere i Europa.

Det er lande, der i forvejen er blandt dem, der tager imod færrest asylansøgere i EU, og som på ingen måde vil have, at EU skal bestemme på dette punkt.

Omtrent halvdelen af EU's lande er imod en automatisk omfordeling - heriblandt også Danmark, der godt nok ikke er med i Dublin-forordningen på grund af vores retsforbehold, men alligevel følger reglerne i form af en parallelaftale.

I februar lød konklusionen i Ministerrådets rapport, "at der ikke var nogen realistisk udsigt til på kort sigt at gøre store fremskridt angående en reform af Dublin-forordningen".

Og nu er tiden til at finde en fælles løsning rindet ud på denne side af Europa-Parlamentsvalget, der skal afholdes fra den 23. til 26. maj.

Tilliden til systemet er nær frysepunktet

Når Europa-Parlamentet samles for sidste gang i dag og i morgen i Strasbourg udløber den formelle tidsfrist, og det er uvist, om der overhovedet kommer en reform af asylpolitikken.

Forhandlingerne bliver under alle omstændigheder først taget op igen, når en ny EU-Kommission er på plads, hvilket tidligst bliver i november.

Den udfordring, der for mange stod allerøverst på dagsordnen i EU i 2015 og 2016, er altså ikke løst.

Til gengæld er det lykkedes for EU's ledere at få nedbragt antallet af migranter og flygtninge, der søger mod Europa.

EU bruger milliarder af kroner på aftaler med Tyrkiet og Libyen, der betyder, at færre sejler mod Europa.

Sidste år ankom der knap 116.000 migranter og flygtninge via Middelhavet til EU.

Det er en nedgang på 89 procent i forhold til 2015, ifølge FN's Flygtningeorganisation, UNHCR.

Og antallet af asylansøgere i EU var sidste år på samme niveau som inden den store flygtningestrøm i 2015.

Så udadtil har EU fået løst problemet midlertidigt - men ikke indadtil. Og det gør, at EU i dag er dårligere stillet til at kunne håndtere en ny flygtningestrøm, når den måtte komme.

Det vurderer juraprofessor Thomas Gammeltoft-Hansen, der har speciale i asyllovgivning.

- Tilliden til det fælles EU-system og solidariteten medlemslandene imellem ligger jo nærmest nede på frysepunktet. Det er helt tydeligt, at de eksisterende regler er mangelfulde.

Vandrende flygtninge spærrer den sønderjyske motorvej E45 i september 2015. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Dublin-forordningen er ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen mangelfuld, fordi et enkelt land kan blive fuldstændig lagt ned, hvis der er en populær indrejserute.

Og desuden tillader reglerne, at medlemsstater kan vende det blinde øje til eller kan spekulere i, at der er huller i lovgivningen. Det samme kan asylansøgere, siger han.

- Jeg tror, at alle statsledere i et eller andet omfang er bekymrede over, at vi på trods af, at vi har oplevet en situation som 2015, ikke er kommet videre derfra. Det er absolut et politisk krisetegn, hvor det er altafgørende at sætte ind, hvis man skal sikre mere legitimitet og opbakning til det europæiske projekt.

Radwan Abdullah håber på at vende tilbage til Syrien med sin kone og fire børn. (Foto: José Ramanamihantatsoaran © (c) DR)

Fik asyl i Danmark ved en tilfældighed

Havde EU's asylsystem fungeret i efteråret 2015, var syriske Radwan Abdullah aldrig nået til Nordeuropa.

- Jeg tror, at jeg var heldig. Jeg har det rigtig godt i Danmark, siger han.

På den græske ø Lesbos mødte han en dansk frivillig, der foreslog ham at tage til Danmark. Men han kunne lige så godt være endt et andet sted i EU.

- Jeg havde ikke nogen plan. Jeg havde ikke tænkt over det. Jeg tænkte kun på at flygte fra Syrien, siger han.

For halvandet år siden kom hans kone og fire børn også til Odder.

Her håber han, at han bliver indtil den dag, hvor borgerkrigen i Syrien er slut og landets præsident, Bashar al-Assad, er væltet.

- Jeg håber, at Syrien en dag er uden Assad. Så vil jeg glæde mig til at vende tilbage Syrien, siger Radwan Abdullah.

Facebook
Twitter