Før klimamarch melder EP-kandidater klart ud: EU's klimamål er for uambitiøse

De fleste partier vil lave drastiske ændringer i EU's klimapolitik.

Danske skoleelevers klimastrejker har gjort stort indtryk på flere af partiernes spidskandidater til europaparlamentsvalget i morgen. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

I dag ventes tusinder af mennesker at gå på gaden til Folkets Klimamarch i en lang række danske byer.

Og budskabet fra demonstranterne er i hvert fald blevet opfanget af partiernes spidskandidater til valget til Europa-Parlamentet i morgen.

En rundringning, som DR Nyheder har lavet til alle spidskandidaterne, viser, at langt de fleste partier vil skærpe EU's officielle målsætninger på klimaområdet. Og ingen partier i valgkampen vil slække på EU's mål.

Der er to tal, som dominerer debatten - og den politiske kamp - om EU's klimapolitik:

  • Det ene handler om, hvor meget EU's samlede klimabelastning skal være reduceret i 2030, når man sammenligner med 1990. Her er EU-Kommissionens mål i øjeblikket 40 procent.

  • Det andet tal angiver, hvor stor en del af EU's samlede budget, der skal være øremærket til at bekæmpe klimaforandringerne. Her lyder Kommissionens bud lige nu på 25 procent.

Det er disse to afgørende tal, som vi har bedt spidskandidaterne forholde sig til.

Kommissionens mål er lavt sat

De fleste af spidskandidaterne til europaparlamentsvalget er enige om, at EU-Kommissionens nuværende mål om en reduktion på 40 procent i 2030 er lavt sat.

Otte ud af ti partier vil hæve 2030-målet til mindst 55 procent, mens Dansk Folkeparti er tilfreds med Kommissionens mål om 40 procent.

Liberal Alliance vil også hæve ambitionerne, men bruger en anden målestok.

- Det mål, som Kommissionen har lagt ud, lever ikke op til Paris-aftalen. Vi kommer simpelthen ikke i mål med den grønne omstilling, før klimaforandringerne kommer ud af kontrol. Vi har behov for en bindende europæisk klimalov, så både landene og EU er forpligtet til at komme i mål med Paris-aftalen, siger Enhedslistens spidskandidat, Nikolaj Villumsen.

Dansk Folkepartis Peter Kofod understreger, at hans parti også bakker op om målet i Paris-aftalen fra 2015 om at holde temperaturstigningen i verden under 2 grader.

Han mener dog, at der er "gået overbud" i valgkampen, hvor partier forsøger at overgå hinanden på klimaområdet. Peter Kofod vil hellere tage udgangspunkt i "konkrete tiltag", som kan få de EU-lande, der stritter imod højere klimamål, med på vognen.

- Jeg er teknologi-optimist. Når vi tænker på, hvordan teknologien har udviklet sig de sidste få år, giver det mig forhåbninger om, at man over tid vil kunne få mange af de her kulfyrede lande til at sige: Hold da op, der er faktisk nogle alternativer, som også er indenfor økonomisk rækkevidde.

Den verdenskendte klimaaktivist og skoleelev Greta Thunberg fra Sverige holder i dag tale ved Folkets Klimamarch i København. (Foto: Jonathan Nackstrand © Scanpix)

Ukonkret - men vigtigt - tal

Spidskandidaterne bliver mindre klare i spyttet, når man beder dem forholde sig til Kommissionens mål om, at 25 procent af EU's fremtidige budget - for perioden 2021-2027 - skal være øremærket til at bekæmpe klimaforandringerne.

Det er naturligvis også en noget ukonkret størrelse, men det betyder ikke, at tallet er ligegyldigt, forklarer EU-korrespondent i DR Nyheder Karin Axelsson.

Forhandlingerne om EU-budgettet er altid et kæmpe slagsmål mellem Kommission, Europa-Parlamentet og medlemslandene, og klimamålet kan sagtens blive et af de store stridspunkter.

- Det bliver hele omdrejningspunktet for den lovgivning, der følger efter, og for de puljer, man vil kunne søge. Det vil være det, man skal sidde og rette sig efter efterfølgende, altså om man lever op til den målsætning, der er sat politisk i budgettet. På den måde er det ret vigtigt, hvad man lander på for et tal, siger Karin Axelsson.

Spidskandidaterne til EP-valget var onsdag samlet til DR's afsluttende debat. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Der skal klima i alt

Selvom mange af spidskandidaterne ikke vil nævne et konkret tal, så siger syv ud af de ti partier, at EU-Kommissionens mål er for uambitiøst.

Flere partier som Socialdemokratiet, De Radikale og Alternativet vil have EU til fuldstændig at lave sit budget om, så alle poster bliver vejet på en klimavægt.

- Vi skal tænke klima ind i vores budget hele vejen rundt. Det nytter ikke noget, at vi bliver ved med at tænke ind i de her rammer, som mange nationalstater gør. Vi bliver nødt til at tænke på, hvordan vi også rejser nye midler, siger Rasmus Nordqvist fra Alternativet med henvisning til partiets forslag om at lave en Green New Deal, der vil pumpe yderligere 500 milliarder euro om året i EU's grønne omstilling.

Både Morten Løkkegaard fra Venstre og De Konservatives Pernille Weiss advarer dog om, at målene kan blive så ambitiøse, at man taber forbindelsen til virkeligheden.

- Det nytter ikke noget, at vi sidder og hyler op ude i krogene om, at vi vil meget mere, end hvad vi rent faktisk kan få, siger Pernille Weiss.

Tre partier, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU, vil ikke øge klimaandelen i EU's budget - dog med vidt forskellig begrundelse.

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU stoler for eksempel ikke på Kommissionens evne til overhovedet at definere, hvad der tæller som et klimatiltag.

Læs mere om, hvad spidskandidaterne mener om EU's klimamål:

Jeppe Kofod, Socialdemokratiet:

- Socialdemokraterne vil gerne have en juridisk bindende klimalov i EU, hvor vi klimavurderer alle EU’s politikker, også EU’s budget. - Det, som vi skal bruge vores penge på, er den grønne omstilling, så der skal vi meget højere op i forhold til det, der er foreslået af Kommissionen. - Vi vil gøre EU til en klimaunion. Det er vigtigt for os, at det bliver gennemført konsekvent, også i budgettet.

Morten Løkkegaard, Venstre:

- Der er ingen tvivl om, at det her kommer til at koste. Venstre er ud over at være et ambitiøst parti, så er vi også et realistisk parti. Hele klimadebatten handler meget om, at alle har travlt med at stille målsætninger og slynge om sig med store tal – der er pænt meget overbud.

- Men Kommissionen er jo et realistisk foretagende, og deres bud er normalt et meget godt bud på, hvad der skal til. Og jeg tror ovenikøbet, at vi skal toppe den lidt.

Peter Kofod, Dansk Folkeparti:

- Jeg synes, det er fint, at man gør noget for at nå de målsætninger, der er i Paris-aftalen for, hvordan vi kan reducere vores udledning af CO2 og andre drivhusgasser. Det vigtigste for mig, det er, at det også giver en effekt i den anden ende.

- Vi er jo nødt til at finde nogle løsninger, hvor også de østeuropæiske lande, der fyrer med kul, synes, at det er en god løsning - at de kommer med på nogle grønne løsninger.

Nikolaj Villumsen, Enhedslisten:

- Vi står i en truende klimakrise, og der er simpelthen behov for handling. EU's budget giver i dag milliarder til kul, fossile brændstoffer og asfalt. Det trækker i den helt forkerte retning. Vi skal investere i vedvarende energi og grønne togforbindelser mellem Europas storbyer.

- Vi har foreslået en fuldstændig omlægning af EU’s budget. Det, vi har foreslået, er EU’s landbrugsstøtte, som i dag udgør mere en tredjedel af budgettet i dag, det omlægges til at støtte en bæredygtig omstilling i landbruget og en sikring af vores dyrearter og biodiversitet.

Morten Helveg Petersen, De Radikale:

- Jeg så gerne, at vi gik videre, for eksempel at vi inddrager klimamål på det, vi bruger i landbrugsstøtte. En ting er de nøgne tal i forhold til budgettet, men i forhold til alle de politikker, der går på tværs, der skal vi jo også tænke klimaet ind, så der kommer endnu mere skub på den grønne omstilling.

- Landbruget er en af de helt store blokke i EU’s budget, og at sørge for at landbruget leverer mere til klimaet ved indenfor landbrugsstøtten at skubbe i en mere grøn retning.

- Det er så stor og tung en proces, at vi skal lægge det (EU's budget, red.) om og reformere det, så vi indtænker og inddrager det grønne område i en helt anden grad end hidtil.

Margrete Auken, SF:

- Vi siger 50 (procent af EU's budget skal øremærkes til klima, red.) Vi er nødt til nu virkelig at sørge for, at snart sagt alt, hvad vi foretager os, måles på klimaet.

- De (lande, der modsætter sig høje klimamål, red.) er ikke opmærksomme på, hvor mange job, der er i det her. Så må vi jo stemme dem ned, og så kan det godt være, at de brokker sig. Men det er jo lande, som får rigtig mange penge af os i de forskellige fonde, og så bliver vi nødt til at true dem den vej rundt.

Mette Bock, Liberal Alliance:

- Vores klimaplan går ud på, at vi skal have løftet det mål, vi har sat i Danmark. 0,2 procent af BNP skal afsættes til klimainvesteringer. Det vil alene i Danmark betyde 3,7 milliarder – det vil vi løfte til EU-niveau. Det betyder, at der virkelig kommer massive investeringer i forskning, innovation, udvikling af ny teknologi, renere biler, boligrenovering.

- Vi mener, at vi på EU-niveau skal forpligte landene til at afsætte 0,2 procent af BNP.

- Vi synes, at de økonomiske ambitioner skal være større. Det er fordi, at klimainvesteringer er også erhvervsinvesteringer, arbejdspladser og nye produktionsmåder.

Pernille Weiss, De Konservative:

- Jeg så personligt gerne at det (målet i budgettet, red.) var højere. Men hvis vi forhåbentlig kan se, at alle landene er enige om det her og bakker det op, så vi kan komme i gang med det praktiske arbejde, så er jeg også meget tilfreds.

- Vi konservative er pragmatiske og lover ikke CO2-neutralitet inden næste Sankt Hans. Men vi strammer lige ambitionsniveauet en tak. Vi placerer os midt i billedet af, hvor ambitiøse vi skal være, men også for at komme med nogle forslag på målsiden, som er realistiske i forhold til at skabe opbakning. Det er afgørende, at vi får skabt politisk enighed om det her.

Rasmus Nordqvist, Alternativet:

- Vi står overfor en kæmpestor udfordring med klimaet sammen. Den her omstilling kommer til at kræve rigtige investeringer. Derfor skal vi for det første med det nuværende budget formå at bruge eksempelvis hele landbrugsstøtten til at sige, hvordan kan vi omstille landbruget til natur-, miljø- og klimavenligt landbrug. Allerede der er vi over 25 procent.

- Men det handler også om, hvordan vi rejser yderligere midler til den grønne omstilling, og det er der, vi har fremlagt vores Green New Deal, hvor vi faktisk rejser 500 milliarder euro om året i form af grønne obligationer. Det er ikke med i budgettet i dag.

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU:

- Jeg synes, det første, vi skal gøre, er at holde op med at bruge EU-midler på de forurenende kilder. For eksempel bruger EU i dag rigtig mange penge på gasprojekter, man forestiller sig skal leve de næste 40-50 år. Det er fuldstændig håbløst, at vi bruger EU-penge på det.

- De 40 procent (reduktion i 2030, red.) er simpelthen ikke nok, og vi er nødt til at leve op til den aftale, vi har lavet i Paris.

- Det kræver en masse investering i klimaomstilling, og det jo på alle niveauer. Det kræver også, at vi i højere grad lader medlemslandene og for eksempel kommuner lave den grønne omstilling, der skal til. Og der støder vi altså ind i EU-regler, som begrænser vores muligheder for at lave den grønne omstilling, som skal til.

Facebook
Twitter